click to dismiss

Please logged in to see pending comments.

UsernamePassword

| Lost password

May 2014

Syg sidste uge   (published in Tanzania)

May 31, 2014 by   Comments(0)

Søndag og mandag var både Yvette og jeg syge, så dagen blev tilbragt på sofaen, mens vores nye mama Monica prøvede at få mad i os.

Tirsdag var vi igen syge, vi besluttede at ringe til Projects Abroad og de sendte straks en fra kontoret med en taxi, som kunne tage os til hospitalet for at blive testet. Vi brugte 4 timer på at snakke med en sygeplejerske, snakke med en læge, give prøver og få resultatet.
Åbenbart fejlede jeg ingenting, mens Yvette havde en bakterie infektion. Det var virkelig ikke en sjov dag!

Efter tog vi til kontoret da Glory (direktøren for Projects Abroad Tanzania) ville høre hvordan vi havde det. Hun fortalte også at vores værtsfamilie ikke længere er i stand til at have os boende. Så vi flyttede til en anden familie uden for Arusha, som bor i et KÆMPE hus, en af vores bedste venner hernede, Marloes ( Holland) bor her allerede så vi er alle glade. Selvom det var en lang og hård dag.

Onsdag vågner jeg som jeg har gjort de sidste tre dage, med mavesmerter og ved at det betyder at jeg skal blive i seng. Hvilket jeg virkelig ikke vil, da vi skulle med Marloes i skole, og det havde jeg glædet mig til, da hun arbejder på en skole for fysisk og mental handikappede børn. Yvette har det super godt, på trods af at hun ikke har taget noget af hendes medicin endnu, så jeg får antibiotikaen og de smertestillende hun har fået og falder i søvn inden de tager hjemmefra.

Om eftermiddagen tager Marloes og jeg til byen, da vi holder min farvelmiddag, da tre af mine venner skal til zanzibar dagen efter er det bare en lille hyggelig middag, og for første gang siden søndag spiser jeg et helt måltid.

Torsdag står Yvette og jeg sent op, og tager til kontoret, Yvette skal snakke om donation af en maskine til et hospital og jeg skal ingenting.

Jeg tager til skrædderen, mens Yvette har et ærinde inde i byen. Mine shorts var lidt for store, så mens de fikser dem, spiser jeg frokost. Jeg mødes med Yvette i byen og vi tager på Masai market, som er et sandt helvede, en masse små butikker og alle vil have dig til at se deres butik, selvom alle har præcis det samme. Vi får købt nogle småting. Vi tager hjem og spiser aftensmad med vores familie og jeg får ompakket så mine nye indkøb også kan komme med hjem, helst uden at smadre!

Fredag tager vi til Hill Crest for at sige farvel, børnene har paprober og briller på og vi puster nogle balloner op og holder legedag, det var super hyggeligt, men trist da vi skulle sige farvel....

Vi tager forbi kontoret og jeg får udfyldt mit afslutningsskema, vi kommer til at tage en forkert dala på vejen hjem, så vi skal vente i lang tid på at der kommer en dala som kører til vores stop. Da vi endelig finder en, er det mørkt og vi skal gå det sidste stykke til vores hus i tusmørke, hvilket er ret uhyggeligt, når man ikke rigtig kan se menneskerne hernede i mørket, men vi kommer sikkert hjem.

Om aftenen ligger vi puslespil og spiller vendespil med børnene i huset, hvilket er meget hyggeligt, jeg må dog trække mig lidt tidligt, da jeg stadig ikke er på toppen.

Jeg vågner op kl 03.00, og har meget svært ved at trække vejret, jeg får fat i Yvette, som får fat i en fra Projects Abroad som kommer og tager os til hospitalet. De fortæller noget med mit hjerte og blod, som jeg ikke forstår, men de giver mig en indsprøjtning og nogle piller jeg skal tage og jeg får det meget bedre efter lidt tid og vi tager hjem og sover, selvom kl nu er 07.00.

Jeg står op kl 10 og gør mig klar, pakker kuffert og Yvette og jeg tager til Tanz-hands for bare at slappe af og ikke behøve bruge for meget energi.

(0 from 0 votes)
 
Syg sidste ugehttps://www.mytripblog.org/pg/blog/ssvendsen/read/347799/syg-sidste-uge
Syg sidste uge
 

Its Official   (published in Tanzania)

May 29, 2014 by   Comments(0)

, , , , , , , , , , ,

Its Official!

The dates have been made...

In the past month, I have been accepted into the Projects Abroad Human Rights Internship, applied for my passport, moved home from Tallahassee, FL, switched all my classes to online, and worked a total of four jobs. I thought interning in Tanzania would be an easy process, but so far everything has proved me wrong. The process is more overwhelming than I expected. Going back and forth constantly with permanent dates, the cheapest flights, and the right program, I have finally set the dates. I will be leaving the states on July 16th and landing in Arusha, Tanzania on July 18th, this might not come as a surpise for some volunteers but this will be my first experience outside of the U.S. I plan on dedicating five weeks (although I wish more) working with other volunteers and the Human Rights program in Tanzania.

 

Stay tuned for more info.

 

M

(0 from 0 votes)
 
Its Officialhttps://www.mytripblog.org/pg/blog/mbjorklund/read/347608/its-official
Its Official
 

2014Tanzania MAY Monthly E-Newsletter available online!   (published in Tanzania)

May 29, 2014 by   Comments(0)

, ,

The May edition of the 2014 Tanzania Monthly Newsletter is now available online.

Click here to access the Newsletter http://bit.ly/ShCoHi

Stories include reviews of the Cultural Heritage Museum, the experience of a Dutch Teaching Volunteer, and Medical Outreaches in Dar Es Salaam and Arusha.

(0 from 0 votes)
 
2014Tanzania MAY Monthly E-Newsletter available online!https://www.mytripblog.org/pg/blog/tanzania-social-manager/read/347461/2014tanzania-may-monthly-enewsletter-available-online
2014Tanzania MAY Monthly E-Newsletter available online!
 

Projects Abroad Academy in Tanzania nears completion   (published in Tanzania)

May 29, 2014 by   Comments(0)

, , ,

PHASE 1 - February 2014

Projects Abroad Tanzania is currently constructing a brand new school for pre-K to primary age children living in the Maasai community of Meserani, located about 30 minutes from Arusha. The new school will be called Projects Abroad Academy. The project is being fully funded by Projects Abroad UK, inlcuding the cost of the land, building supplies and the salary for the local builders (also known as fundis). The Maasai children are currently attending classes inside a church building and receive instruction from one local teacher, who is assisted by teaching volunteers from Projects Abroad. In February, all volunteers were invited to participate in a Dirty Day social event to dig and plant a natural fence around the perimeter of the school.

The white line shows the perimeter of the school. Volunteers can be seen in the far background.

The volunteers can be seen planting a natural fence, which is used by many local residents.

After a long, hot day in the sun we were only halfway through planting the fence.

 

PHASE 2 - March 2014

The following month, we hosted another Dirty Day for all volunteers. It was rainy and wet and the bus that we used for transportion became stuck in the mud 3 times over the course of the day! The weather made the event a true Dirty Day as the volunteers were covered in mud by lunch time. During the day, the volunteers worked on digging the foundation of the school.

This is the perimeter of the school building.

Volunteers began the tiresome work of shoveling out the water so that rocks could be placed in the trenches.

On the opposite end of the perimeter, volunteers were busy digging the foundation for the toilet facility.

 

PHASE 3 - April 2014

The weather was on our side in April. We had just enough cloud cover to keep the volunteers from baking in the sun and Mother Nature took a holiday from rainy season. We engaged in heavy labor on this Dirty Day as the floor of the school needed to be filled in with large, heavy rocks. We stood in an assembly line for most of the day passing rocks from one person to the next to fill two classrooms and one office. Teamwork makes the dream work! We were all smiles by the end of the day and felt great about our efforts.

The wall of the building was really starting to grow and looking more and more like a real school.

We played a game of pass the rocks as we moved them from one large pile to the school floor.

Nothing but smiling faces after a strenuous day of rock moving.

 

PHASE 4 - May 2014

When I visited the Maasai Community Building project in May, there were five volunteers busy at work, before running to take cover from a downpour of rain. Two volunteers came from the Netherlands, one from Japan, another from the UK via New Zealand and the only girl is  from America. The floor isn't finished but the builders had already begun working on the roof. In only four months, the volunteers with the help of the local fundis have made significant progress. Excitement is now growing amongst the Projects Abroad Tanzania team as the school nears completion.

Inside view of one of the classrooms. The floor isn't quite ready for standing.

The front view of the schools with windows and a nearly complete roof.

A view of the school from behind. You can see the builders sitting on the roof.

Current team of bulding volunteers.

(0 from 0 votes)
 
Projects Abroad Academy in Tanzania nears completionhttps://www.mytripblog.org/pg/blog/tanzania-social-manager/read/347432/projects-abroad-academy-in-tanzania-nears-completion
Projects Abroad Academy in Tanzania nears completion
 

School children receive clothing donation from teaching volunteer   (published in Tanzania)

May 29, 2014 by   Comments(0)

, , , ,

Zoe Butler, an Australian Teaching Volunteer donated clothing to 50 students from the Maasai School on her last day of work. Zoe was in Arusha for 3 months. The Maasai School is a teaching placement that is fully funded by Projects Abroad. The school is located in a very poor community and the porridge lunch that is served during the school day is often the only meal that the chlidren receive. Several building volunteers, who are currently working on the construction of a new facility for the students, joined Zoe to support the donation day.

(0 from 0 votes)
 
School children receive clothing donation from teaching volunteerhttps://www.mytripblog.org/pg/blog/tanzania-social-manager/read/347413/school-children-receive-clothing-donation-from-teaching-volunteer
School children receive clothing donation from teaching volunteer
 

Sol, strand og super skønt   (published in Tanzania)

May 24, 2014 by   Comments(0)

Dar Es Salaam var ikke noget specielt, det var bare en storby. Heldigvis fandt vi et sted i byen som vi virkelig godt kunne lide. Tingatinga centeret var en slik butik med malerier, man havde lyst til at købe det hele, og det var sejt at man kunne se at de selv malede det og man kunne møde kunstneren hvis man godt kunne lide et maleri.

 

Zanzibar var mega hammer lækker, vi var ude og snorkle og køre på jetski, super sjovt, men jetski var sværere end jeg regnede med!

 

Vi brugte en dag i Zanzibar town, hvor husene er meget gamle og der er super hyggeligt og smukt. Vi var også på en spicetour, hvor vi så hvor en masse krydderier kommer fra og vi fik selvfølgelig også mulighed for at købe lidt med hjem.

 

Vi brugte en masse tid på vores private strand, da vi var de eneste på hotellet.

 

Onsdag sov jeg hos Victoria da vi kom sent hjem fra lufthavnen. Jeg tog med på børnehjemmet dagen efter, da vi kunne få et lift til byen om eftermiddagen, så jeg kunne komme hjem.

 

Om aftenen havde nogle af de frivillige lavet deres egen social Night, så jeg tog ud og spiste med alle de andre frivillige, selvom der er kommet så mange at jeg ikke kender halvdelen.

 

Lørdag tog Yvette, Irina (Schweiz) og jeg til Tanz-hands, og bare tilbragte dagen med at slappe af og hygge.

 

Søndag var vi en hel masse frivillige der tog til poolen og slappede af, super hyggeligt.

 

Denne uge har jeg været på det lokale marked i byen, og købte to kangaer (et stykke stof, kvinderne bærer hernede), som skal blive til to par shorts.
Onsdag var vi på Tengeru marked, hvor jeg købte en kitenge (et stykke stof, kvinderne bærer hernede), som jeg tog til skrædderen og på tirsdag kan jeg hente en blazer, der gerne skulle være fantastisk.

 

Torsdag besøgte Anina (Liechtenstein) og jeg, en tidligere frivilligs klipklap værksted, som virkelig var sejt, jeg endte også med at købe et par, de de var super lækre. Lavet af genbrugte dæk, så det er helt unikke og individuelle sko, som jeg virkelig synes er cool.

 

Fredag havde vi kun en halv dag i skole, da vi skulle til Tengeru for at hjælpe Marloes (Holland) med at male hendes klasselokale. Hun arbejder på en skole for handikappede børn, og da mange af børnene stadig var i skole eller boede på skolen, havde vi en masse tilskuere. Jeg lærte også at sige goddag på swahili tegnsprog, som er lidt sejt, hvis jeg selv skulle sige det.

 

Lørdag mødtes jeg med Marloes og vi tog til skrædderen fordi Marloes skulle have syet noget tøj.
Bagefter tog vi til Shanga, og spiste frokost.

 

Om aftenen mødtes vi med alle de andre frivillige til farvel middag for Anina (Liechtenstein), vi tog videre på mango tree hvor vi havde det super sjovt.

 

(0 from 0 votes)
 
Sol, strand og super skønthttps://www.mytripblog.org/pg/blog/ssvendsen/read/346751/sol-strand-og-super-sknt
Sol, strand og super skønt
 

Tanzania Newsletter gets a New Design!   (published in Tanzania)

May 23, 2014 by   Comments(0)

,

 

 

Out with the old and in with the new!

The Tanzania Monthly Newsletter became little bigger and better this month.

If you didn't have a chance to read the March issue feel free to click here http://bit.ly/1t1imMB

The April issue with the new layout/design is available here http://bit.ly/1ka3JGF

Both newsletters contain exciting information about volunteers, projects and social and cultural events in Dar Es Salaam and Arusha. Check your inbox for the upcoming May issue...

(0 from 0 votes)
 
Tanzania Newsletter gets a New Design!https://www.mytripblog.org/pg/blog/tanzania-social-manager/read/346580/tanzania-newsletter-gets-a-new-design
Tanzania Newsletter gets a New Design!
 

Tanzania Volunteer Project   (published in Tanzania)

May 21, 2014 by   Comments(1)

 

 

FAZIT:      The resume of my Africa Trip:

I came to Tansania to give something back, to make a difference. I was fortunate to have a very lucky and nice life and I my aim was to give something back and so something good, that is why I had decided to volunteer in Africa. I chose Tansania cause it is a developing country, but not as poor as Ethiopia or Somalia and it has great natural treasures such as Kilimanjaro, Serengeti etc.

I tried not to have too many expectations but everyone knows that its not possible to not have expectations, they are always in the back of our mind. So for that sense  I have to say that I thought the project and work itself would be more of help. I felt when teaching sports and English that I was not entirely needed. Sure my presence might have shown to the kids that we white people care and want to help but the work itself could have been done by the local teachers easily. What I am trying to say is that the project did not benefit from our good education as I was hoping for.

Nevertheless Africa has given me a lot in return. I met great people, I learned to appreciate our life at home so much more, I feel that it helped me a great deal to look different at my life and it helped me to see the beauty of life. This experience was for sure not  for nothing but means a great deal. Many lessons were learned and great life experience was made. For sure it changes one person and I would say to the better. So if anyone out there is thinking of doing such thing, don’t just think but actually do it! Its life changing and teaches you so much. Many people just talk, but I think actions count so much more so take your courage and do it and you wont regret.

 

 

Many people ask me about the differences between Tanzanian life and our life (so I am comparing now to European countries)

I stayed with a Tanzanian family of the middle class I would say with a big house compared to many people. We had a proper toilet and TV and a good living space, but there was no hot running shower (only buckets) and no proper kitchen (cooking is done outside the house on a fire stove), so yes there are big differences in the way of living. Its cause the people don’t have money and quality products are hard to find. The poor people actually live in rooms sometimes just like a mud-brick building with no toilet, shower or kitchen. I would call it a compound where they have shared toilet and shower (no hot water) and they cook outside their room on coal stove or gas bottle.

Also the way they dress is very different to ours – they have mostly second hand and used clothing and shoes. People don’t care what it looks like so I have seen man and boys wear pink and not being mocked cause maybe it was a good product and its all they have.

It was kind of relaxing for a while not to care on what you wear and how you look. These people fight for survival so they don’t care about superficial things like fashion.

Another question I get a lot is about the sanitation and food. Yes, sanitation is not as ours. I was lucky to have a western toilet at my disposal but we did not have running shower, so you heat up water on the fire and then do bucket shower. Most people do like that but I guess not too often as people have a certain smell. As for the food it was not as bad as I had feared. There was changing food for sure repeating after a while but at least a little variety and not rice for every meal, although we had rice a lot.

The main dishes my host mother cooked for me were: rice and beans, chapati (kind of a salty pancake), noodles with tomato sauce, pilau (the traditional rice dish with cinnamon, cloves, meat and veggies) and chipsi mayai (French fries in the pan with egg)

Being European my favorites were chapati with beans, Chipsi mayai and pilau. The meat was mostly very chewy meaning had to chew a lot to get it down (seemed to be old cow or goat).

What do Tanzanian people work? Mostly they have a business like selling vegetable on the market or on the street or they drive dala dala (minibus) or piky piky (motorbike) or they work in shops of other people. The ones with the better lives work in tourism as there more money can be made. Many foreigners come to climb Kilimanjaro or to go on safari to the Serengeti. The big downside for me was to find out that the government takes lots of money to enter these sites – its $50 per day so for a Kili climb you need about 6 days therefore the government gets $300 only for entrance fees. But it looks like they are not using the money to put to good use as many people are poor and there is no health insurance etc.

Which leads me to the schools. At Leganga where I taught sports there is a field for football but is uneven, has water and big humps in it and the kids have no sports cloth and no football shoes so they play in their school uniforms without shoes. If it rains there is no sports hall but we had to use the class room to play some games.

At Relini Center where I thaught English the kids don’t have pens and books. The teachers distribute the exercise  books and pencils so that the kids can write something and then it gets collected again otherwise it would just disappear or be misused. So its hard to give homework. Kids are of different ages distributed into their classes by their knowledge and not by age. Comparing to German schools it’s a big difference.

I am really happy to be born in Germany and having had a good education and now the world is open for me. The hardest thing was for me not to loose hope when living in Tanzania as we know the other side, but most Tanzanian actually have not been anywhere else and they don’t know it different so for them it was not as hard as it was for me. 

I appreciate life so much more now and am so happy and glad – so Tanzania was a great experience and I would recommend it to everybody. Thank you Tanzania!! 

(0 from 0 votes)
 
Tanzania Volunteer Projecthttps://www.mytripblog.org/pg/blog/saltmann/read/346080/tanzania-volunteer-project
Tanzania Volunteer Project
 

Laatste week   (published in Tanzania)

May 19, 2014 by   Comments(1)

Hallo iedereen!

 

zoals jullie hebben gemerkt heb ik een lange tijd niets op mijn blog geschreven. Dat was vooral omdat ik niet zo veel tijd had of omdat er WiFi was. 

maar ik zal een update geven van hoe het hier nu is.

 

afgelopen dinsdag ben ik met Jaff naar Dar es Salaam gegaan met de bus. Dit betekend dat je 11 uur lang in een bus zit. Maar het uitzicht is super mooi en de bus is ook wel comforatble. Je hebt goede stoelen, je krijgt te drinken en je krijgt koekjes voor onderweg. We vertrokken om 6:30 vanuit arusha en waren om 18:00 in Dar es Salaam. Het is daar zo anders dan in arusha, want er zijn geen blanke mensen en ze roepen daar ook geen 'mzungu' naar een blank persoon. Het is in Dar ook heel ander weer, ze zon scheen daar heel de tijd en het was 34 graden in plaats van de 24 in arusha, waar het ook nog eens regende.

Daar hebben we een vriend van Jaff ontmoet en hij had een hotel voor ons gevonden. Na ingecheckted te hebben, hebben we gegeten met zijn 3'en en toen zijn we naar Jaff zijn zus gegaan. We hebben daar nog meer 'familie' ontmoet. Hier noemt iedereen een vriend familie. Het zijn geen echte bloedverwanten, maar ze wonen wel mijn zijn zus samen in een huis. 

 

woensdag zijn we naar een groot shoppingcenter gegaan en hadden we spullen gekocht om te geven aan zijn zus en om savonds zelf chapati te kunnen maken. We gingen lunchen bij zijn zus en zijn vader was er ook bij! Jaff's vader woont in Kenia, maar was in Dar es Salaam om zijn dochter en Jaff te zien. Na een onwijs goede lunch zijn Jaff en ik opzoek gegaan naar een. Nieuw hotel in de buurt, maar besloten toch in hetzelfde hotel te blijven. Rond half 7 waren we weer bij zijn zus en gingen ze mij leren hoe je chapati maakt, omdat ik dat zo lekker vind. Nu kan ik dat dus ook zelf in Nederland maken, haha. Na het eten toen Jaff en ik terug gingen naar het hotel kreeg ik 2 kanga's en een jurk. een kanga is een doek dat ze hier als rok gebruiken of als wikkeldoek. Er staat altijd een tekst op en op die die ik gekregen heb, staat: "als je weer naar huis gaat doet dat ons verdriet". Het is een vrij vertaling en betekend dus eigenlijk dat ze me zullen missen als ik weer bij jullie in Nederland ben.

 

Donderdag zijn we met een andere vriend van Jaff richting de stad Dar es Salaam gegaan en vanaf daar hebben we een Ferry genomen naar een eilandje in Dar. Het heet Kigamboni island en de Ferry daar naartoe is ongeveer 10 minuutjes en lijkt een klein, klein beetje op de Ferry naar Texel. Maar hier is het wel minder groot en is het niet echt onderhouden. Na aankomst op het eiland hadden we een logde doorgekregen dat erg goed was. We zijn daar heen gegaan met een soort van tuctuc. Dat heet hier een bajaji. In de logde hebben we even omgekleed en zijn we naar het strand gegaan. Wat is dat geweldig, wit zand, blauwe zee. Het was geweldig, we hebben heerlijk gezwommen en gegeten. 

 

Op op vrijdag, onze laatste dag, zijn we naar Dar es Salaam de stad gegaan. Daar hadden we eerst een lodge gevonden en toen zijn we naar een groot shoppingscenter gegaan. Daar hebben we zijn vader nog een keer ontmoet voor een kop koffie na een heerlijke lunch in een visrestaurant. daarna hebben we hem gedag gezegt en hebben wij nog dri ken gekocht voor in de bus weer naar arusha op zaterdag en hebben we gegeten en zijn we terug gegaan naar de logde. 

 

Zaterdag, de dag van de terugreis. We hadden nu een latere bus genomen en vertrokken om 8:30 en waren om 8uur weer in arusha. We hebben toen nog iets in tow'n gegeten en zijn toen naar huis gegaan. en zondag ben ik rond 3uur weer naar huis gegaan. Toen ik weer bij mijn hostmom kwam was er een Nederlandse vrijwilliger en eentje uit Liechtenstein. De Nederlandse is 50 en de ander 23. Ik voel me dus wel echt de jongste nu. we hebben tot half 10 alleen maar gepraat om elkaar beter te leren kennen. 

 

Vanmorgen hebben we heerlijk ontbeten en zijn we weer naar Cradle gegaan. op de deur van het klasje zit een slot en als je de deur dichtdoet kan je niet meer naar binnen, als je geen sleutel hebt. Ik liet dus de nederlandse vrijwilliger de klas zien en wilde een nieuw kindje halen. Ik deed de deur dus niet dicht, maar zij sloot hem en toen was het opslot. Nu moest Ken soort van inbreken om het weer open te krijgen. Boven de deur zit namelijk gaas en dar hebben ze opengemaakt en toen door dat gat de deurklink aangeraakt en geopend. toen we thuis kwamen voor de lunch was er nog een andere vrijwilliger uit australie en zij is 26. Na de lunch ben ik naar tanzhands gegaan om mijn blog te schrijven en dit zal de laatste zijn die ik schrijf vanuit Tanzania.... 

Dikke kus

(0 from 0 votes)
 
Laatste weekhttps://www.mytripblog.org/pg/blog/ffokkema/read/345801/laatste-week
Laatste week
 

Lang tid intet internet   (published in Tanzania)

May 17, 2014 by   Comments(0)

28/4 Mandag morgen var det tidlig op og afsted mod Masai skolen. Jeg havde taget den store taske med LEGO med, så det kunne blive givet til skolen.

Skoledagen gik som det plejer, mig der prøver at holde styr på baby class og en masse legetime.
Inden børnene skulle hjem, stillede læreren dem op på en række og så fik de lidt lego hver, da læreren fortalte at børnene ville kunne bruge det bedre derhjemme. Jeg må ærlig indrømme at LEGO gaven ikke blev som jeg ville have det, men alle børnene var meget glade, og det er jo det som betyder noget.

Yvette og jeg tog hjem og spiste frokost inden vi tog til internetcafeen og skrev vores blog.

Efter to en halv time og 17 kr fattigere tog vi hjem og spiste aftensmad og gik tidlig i seng.

Tirsdag tog jeg alene i skole, da Yvette ikke havde det så godt.

Skolen var noget rod, da læreren ikke havde det så godt, så hun sad mest på en stol og halvsov. Zoe og jeg gjorde vores bedste for at undervise børnene og så fik de lidt tidligere legetime.

Jeg gik rundt med nogle af børnene og tog billeder, eller børnene tog billeder med mit kamera,mens jeg sørgede for at de ikke lavede for mange ulykker eller tabte kameraet.

Da skolen var slut tog jeg til Shoprite og købte postkort, og fik skrevet og sendt dem alle inden postkontoret lukkede.

Jeg kom træt hjem til aftensmad og gik i bad inden jeg faldt i søvn sekundet før jeg ramte min hovedpude.

Onsdag var verdens længste dag. Vi tog afsted 07.15, var i skole fra 9-12.30 og så tog vi en dala til byen som tager 40 min og derefter en ny mod Leganga som normalt tager 30 min, men det lykkedes os at tage den eneste dala der tager 50 min.

Vi mødtes med Katja på Tanz-hands, som er et center for handikappede, hvor de bor, går i skole og arbejder. De laver også rigtig god mad, og hele stedet var rigtig lækker. Vi kunne desværre kun være der to timer da vi skulle nå hjem inden det blev mørkt, da det ikke er sikkert at være ude når det er mørkt.

Vi ramte desværre myldretiden, hvilket gjorde at vores dala tog en omvej, så vi endte et sted vi ikke var helt sikker på var, men vi fandt en venlig mand, som fulgte os til er sted vi kendte, så vi kunne tage en dala hjem. Det var blevet meget mørkt. Men vi kom sikkert hjem og gik meget trætte i seng. Efter en dag med 4 timers dala kørsel....

Torsdag var en hellig dag, så ingen skole. Vi tog derfor til poolen og hyggede med nogle af de andre frivillige hele dagen.
Om aften skulle vi ud og spise med nogle af pigerne, da Charlotte (australsk) lige var kommet hjem fra Kilimanjaro. Det var super hyggeligt, vi spiste på le patio, som er en udendørs restaurant som er en stor terrasse med super lækker mad og vi fik noget god vin.

Da det var tirsdag og vi alle skulle op om fredagen tog vi halv tidligt hjem.

Fredag var ikke en den bedste dag, da vi desværre havde sidste skole dag på Masai skolen, og jeg kommer virkelig til at savne mange af de børn!

Yvette og jeg tog til byen for at spise frokost og bagefter tog vi til en skrædder, da vi gerne vil have noget lavet. Hvis jeg finder det rigtige stof, vil jeg gerne have en blazer og en kjole lavet, men det er svært at finde stof, som jeg synes også vil se pænt ud når jeg har det på i Danmark. Yvette fandt noget stof og på torsdag kan hun hente hendes blazer. Vi tog trætte hjem, da alle dage der starter før kl.7 er lange.

Lørdag kunne vi sove lidt længere, vi skulle til Tengeru marked, og kigge på stof. Da vi ankom og havde mødtes med Katja, begyndte det at regne og vi måtte til sidst søge ly i en lille butik, hvor vi købte øreringe til Anina (Liechtenstein), som har fødselsdag mandag.

Regnen stoppede aldrig helt, men vi kom rundt og så det meste af markedet, selvom meget af det er frugt og grønt eller genbrugstøj fra hele verden.

Det lykkedes Yvette at finde stof til en kjole, mens jeg langt om længe fandt klipklappere.

Vi tog videre til Tanz-hands og spiste frokost. Katja var lidt trist, da hun skulle hjem samme aften. Mens vi spiste kom flere af de frivillige og sad med os, og det var super hyggeligt.

Det var meget sorgmodigt at Katja skulle hjem, da hun kun havde været her i en måned.

Vi tog hjem lidt efter Katja, og på vejen hjem var vi i alle barer og butikker, da Anina ønsker sig bananøl, og efter at blive grint ud af samtlige barer og butikker, fandt vi endelig bananøl i vores egen lille butik for enden af vores vej.

Søndag tog jeg til poolen og skulle mødes med nogle af de frivillige og Victoria. Efter at have ligget i solen i en times tid, begyndte det at regne og det stoppede ikke rigtig igen hele dagen, så vi tog videre til først en restaurant og spiste frokost og derefter videre til en cafe, hvor vi spiste is.

Mandag var første dag tilbage på Hill Crest, og vi var tidlig oppe, da vi skulle med skolebilen kl 06.30. Det havde regnet hele natten, så bilen satte sig fast, så vi måtte gå det sidste stykke vej til skolen, som var en stor mudderpøl, som vores vej er hver gang det har regnet.

Efter skole tog vi til skrædderen og jeg fandt et stykke stof, som jeg skulle have syet til en kjole. Men skrædderen var ikke på arbejde, så vi måtte komme igen tirsdag for at få tage mål.

Tirsdag var vi hos skrædderen og jeg tog hjem til Victoria for at sove da vi skulle tidlig afsted onsdag.

(0 from 0 votes)
 
Lang tid intet internethttps://www.mytripblog.org/pg/blog/ssvendsen/read/345579/lang-tid-intet-internet
Lang tid intet internet