click to dismiss

Please logged in to see pending comments.

UsernamePassword

| Lost password

June 2012

Travel   (published in Tanzania)

June 30, 2012 by   Comments(0)

On my way to Toronto Pearson airport, can't wait to be in Tanzania and start this amazing experience!! 

(0 from 0 votes)
 
Travelhttps://www.mytripblog.org/pg/blog/rdemers/read/221195/travel
Travel
 

Less than a month to go!!   (published in Tanzania)

June 27, 2012 by   Comments(1)

Soo I've got less than a month to go, I've got my maleria tablets and had all my jabs! I've got most of my clothes and bits ready. I have found out I am working at the segway orphanage and staying with the Ali family who consists of: Ali, the hostfather; Fatuma, the hostmother; Mhikate, hostbrother of 8 years old; Namhina, hostsister of 3 years old and Bibi, the grandmother.

 

I am so excited to get started and get there, not so excited for the flights but can't wait to just get there and meet everyone I have been talking to on facebook and getting to meet the children!

(0 from 0 votes)
 
Less than a month to go!!https://www.mytripblog.org/pg/blog/rpollington/read/220490/less-than-a-month-to-go
Less than a month to go!!
 

TANZANIA the Beautiful Country in Africa!   (published in Tanzania)

June 25, 2012 by   Comments(0)

  

Tanzania truly is a safari destination!!The statistics of the country speak for themselves. One quarter of its surface area has been set aside for conservation purposes, with the world renewed Serengeti National Park and incomprehensibly vast Selous Game reserves heading a rich music of protected areas that collectively harbour estimated 20 percent of African largest mammal population.

There is more to Tanzania than just Safari, If you come to Tanzania you will realize how you made the best decision life as you will enjoy a lot. In Tanzania you may climb mountain. There is Mount Kilimanjaro and Mount Meru respectively the highest and fifth-highest peaks on the continent.

There is Lake Victoria, Tanganyika and Lake Nyasa, the three largest fresh water bodies in Africa, also there is magical spice Island of Zanzibar, the highlight of a vast Indian Ocean coastline. However there is number of national park which you can enjoy including Ngoro Ngoro crater ,Arusha national park, Gombe national park, Katavi national park, Kilimanjaro national park, Kitulo national park which is the first national park to be gazzeted largely for its floral significance, Mahale national park, Mikumi national park, Mkomazi national park, Ruaha national park, Rubondo national park, Saadan national park, Saananne Island National park, Serengeti national park, Tarangire national park and Udizungwa national park.

However while you are here, you will be immediately impressed with the hospitality, warmth and interest the Tanzanian people display towards you.

 If you are looking for the unique experience, Tanzania is the answer and you will realize that truly Tanzania is the friendliest place you ever visited. KARIBU.

 

(0 from 0 votes)
 
TANZANIA the Beautiful Country in Africa!https://www.mytripblog.org/pg/blog/tanzania-social-manager/read/220116/tanzania-the-beautiful-country-in-africa
TANZANIA the Beautiful Country in Africa!
 

KARIBU NGOMA AT VIA VIA!!!   (published in Tanzania)

June 13, 2012 by   Comments(0)

 

 Ngoma meaning drum, this word encompasses all traditional form of Dancing, drumming and singing in Tanzania. There is a hundred of variation of Ngoma throughout Tanzania. Each has its own special customs, with elaborate native dress and handmade drums and percussions instruments, such as oil tins beaten with stick. Ngoma is a celebration of life and culture in Tanzania. There is something powerful watching a group of people sing and dance in perfect time to ten Ngoma drum!!

Ngoma is one of our monthly social programs in Tanzania. Most of our volunteers love it and always this is one of our fun days here, we use to watch the group singing and dancing there after we learn how to bit the drum and dancing together!! Please don’t miss this when you are in Tanzania with us! KARIBU.

(0 from 0 votes)
 
KARIBU NGOMA AT VIA VIA!!!https://www.mytripblog.org/pg/blog/tanzania-social-manager/read/217148/karibu-ngoma-at-via-via
KARIBU NGOMA AT VIA VIA!!!
 

Nog één maand...   (published in Tanzania)

June 11, 2012 by   Comments(1)

,

Deze zomer ga ik met Project Abroad naar Arusha in Tanzania. Gedurende één maand zal ik in het St. Elisabeth Ziekenhuis ervaring opdoen op medisch gebied. Ik logeer bij Dr. Kway, die mij ook zal begeleiden in het ziekenhuis. Ik vertrek op 11 juli 2012 om 7 uur vanaf Schiphol. Via Frankfurt en Addis Ababa ga ik naar Kilimanjaro. Daar zal ik op 12 juli 2012 om 2.50 uur aankomen en word ik opgehaald door iemand van Projects Abroad.

De komende week heb ik nog mijn schoolexamens. Daarna ga ik me voorbereiden, voor zover dat nog kan. Malariatabletten testen en ik probeer nog zo veel mogelijk geld in te zamelen voor de mensen in Tanzania. Vandaag heb ik een berichtje op de website van school laten plaatsen en morgen zal ik eencollectebus neerzetten op school. Ik hoop hiermee nog wat geld binnen te halen, want ik ben wel laat hiermee. Volgende week mijn visum ophalen. Vandaag nog precies één maand voor ik vertrek.

Ik vind het altijd leuk om reacties of vragen te krijgen op mijn blog.

(0 from 0 votes)
 
Nog één maand...https://www.mytripblog.org/pg/blog/tboom/read/216775/nog-n-maand
Nog één maand...
 

Min sidste måned..   (published in Tanzania)

June 2, 2012 by   Comments(0)

Min sidste måned..

Ja, det er jo ved at være ret længe siden, jeg sidst har fået skrevet en opdatering herinde, så der er selvfølgelig sket en hel masse siden sidst.

Det var skønt at komme tilbage til Kibowa efter vores tur til Zanzibar, og de havde da også savnet os, for vi blev hvertfald mødt at masser af knus og kram fra alle børnene, da vi kom igen om mandagen – så rart!

Denne uge var Julianes sidste uge, så vi var ude at spise på vores yndlingssteder og på Masai markedet for at få købt de sidste souvenirs. Vi fik dog også tid til at komme til HIV/AIDS og Tuberculose workshop som denne gang blev holdt af en læge fra Saint Elizabeth hospital, hvor Projects Abroad sender frivillige hen. Det var en fin workshop, ogmens lægen fortalte om, hvem og hvordan man får HIV, får han nævnt at homoseksuelle og stofmisbrugere, ifølge ham, er så godt som det samme.... Aargh.. Efter at have opfanget uenigheden fra os frivillige trak han det dog lidt tilbage, selvom det ikke skulle undre mig, at der er mange, der har den holdning hernede. Det er jo heller ikke lovligt at være homoseksuel hernede …

Projects Abroad havde planlagt en tur til Moshi (naboby), som jeg havde glædet mig meget til. Dog havde vi også aftalt med Mama'erne på Kibowa, at vi skulle med på husbesøg hos nogle af børnenes familier, og det endte med at blive den weekend, så turen til Moshi blev for vores vedkommende droppet. Vi mødtes med Kibowas to Mama'er inde i byen, hvorefter vi startede med at tage til Njiro Msola for at besøge en pige kaldet Devotahas bedstemor. Hun er det eneste familie, Devotha har tilbage, da begge hendes forældre er døde af HIV/AIDS. Bedstemoderen boede i et lille, faldefærdigt og utæt skur (stort problem pga regntiden..) på en stor grund i mellem en masse store, fine huse. Hun har ikke selv nogle penge, så skuret er et hun har lånt. Det var trist at se, at der er nogle, der bor sådan, men det var også rigtig rart at møde bedstemoderen, fordi hun var så imødekommende og glad, og så elskede hun at få taget billeder, mens hun havde huen fra hendes hættetrøje på – gangster! Efter at have været der lidt tog vi en dallah til den anden ende af byen for at besøge en anden pige, kaldet Edina (hun er tilknyttet børnehjemmet, men bor der ikke), som bor i et lille skur med hendes moster, handicappede fætter, og to andre fætre/kusiner. Det var et rigtig fattigt område, og der lugtede så grimt inde i ”huset”. Det var ret frustrerende at se, fordi vi ikke kunne gøre noget for at hjælpe, selvom vi gerne ville. Det samme problem har Mama'erne, fordi de vil gerne hjælpe familierne og ikke kun børnene, men de har bare ingen ressourcer til det. Den sidste familie, vi besøgte, var bedstemoderen til pigen Agness og drengen Isaya (egentlig er hun ikke hans bedstemor, men hun fandt ham i junglen, da han var 3 måneder, hvor han var blevet efterladt af sin egen familie). Hun havde stadig sin handicappede datter og nogle andre børnebørn boende hos sig, men de var som de andre familier også meget fattige. Det samme gjaldt dog for alle familierne, at de trods deres fattigdom alle var meget søde, glade og imødekommende.

Det var en rigtig spændende, men ikke mindst også hård, eftermiddag.

Om aftenen var vi sammen med Mama Stella og hendes familie blevet inviteret til hendes ex-mands nevøs bryllup. Jeg glædede mig meget til at komme til et rigtig afrikansk bryllup. Vi skulle ikke med til selve vielsen i kirken, men kun til festen om aftenen. Brylluppet blev holdt i et stort selvskabslokale, der var pyntet meget op! Der var også opsat en overpyntet scene, hvor brudeparret skulle befinde sig så godt som hele aftenen. Der var gjort et stort nummer ud af brylluppet med masser af pynt, filmmand, så det hele kunne vises på storskærm, og værst af det hele så var der ansat en meget entusiastisk ”vært”, som med sin mikrofon skulle sørger for, at det hele forløb som det skulle, og han stod også for at kommentere alt, hvad der skete på scenen – hele aftenen..

Vi skulle have fint tøj på, så det var heldigt, at jeg på Zanzibar lige havde købt mig en lang kjole, for intet af det tøj, jeg havde med hjemme fra er fint. Vi var de eneste hvide til festen, så vi blev selvfølgelig overbegloet så godt som hele aftenen, men det er jeg ved at være vant til. Vi sad hele aftenen med nogle fra Mama Stellas familie, så det var hyggeligt. Da brylluppet startede sad vi allerede på vores pladser, og kunne derfor bare sidde og se på, mens de andre gæster kom dansede ind i lange rækker til musik. Til sidst kom brudeparret til stor jubel ind og blev ført op til scenen, hvor værten sagde en masse sjove ting på swahili. Alt forgik selvfølgelig på swahili, så jeg forstod ikke så meget, men heldigvis var Mama Stellas svigersøn Justice flink til at forklare, hvad der skete. Som noget af det første så skulle brudeparret spise af bryllupskagen, som efterfølgende blev delt ud til den nærmeste familie. Herefter skulle de spise noget af en hel ged, som var så grim, at det var ret underholdende. Mens showet forsatte åbnede buffeten, så alle os gæster kunne få noget mad. Det var rigtig lækkert, og der var både ged, kylling, chapati, grønsager og frugt. Det var et stort bryllup i forhold til, hvad der er normalt i Tanzania – der var også rigtig mange gæster! I Tanzania er det kutyme, at man giver bidrager til brylluppet for at få en invitation – det kan være med penge, planlægning o.s.v. Brylluppet kostede også 40.000kr, hvilket er ekstremt mange penge hernede. Efter maden skulle brudeparret have deres gaver. Vi havde købt en buket blomster til dem, som vi gav ved sammen med alle de andre gæster at danse i en lang række op til scenen, hvor de stod og modtog deres gaver. Som det sidste blev brudeparrets forældre trukket op til scenen, hvor de blev overdækket med en masse kangaer og kitenge (afrikansk stof, som de bruger til alt). Det var vist bare for at give gaver til forældrene også. Jeg forstod ikke helt hvorfor det skulle være stof..

Det var en sjov oplevelse at se et afrikansk bryllup, men jeg er dog glad for, at det ikke var mig, der blev gift, for brudeparret var tvunget til at stå og blive filmet hele aftenen (undtagen i den halve time, hvor de spiste) i rampelyset uden nogen mulighed for bare at sidde og hygge sig.

Dagen efter var det Julianes sidste hele dag, så vi mødtes med nogle af de andre frivillige, så hun kunne sige farvel, tog på Masai markedet også fik vi Pilau til aftensmad – Mama Stellas speciale.

Jeg tog med Juliane i lufthavnen dagen efter, og det var rigtig trist at sige farvel (på gensyn for DK er jo ikke så stort at det er umuligt at ses igen (; ). Det var især trist at komme hjem til et halvtomt værelse, og det gjorde det heller ikke bedre, at familien heller ikke var hjemme, så det var bare tomt lige pludselig. Det tog lidt tid at vænne sig til at være alene, men jeg faldt hurtigt ind i en ny rytme, og både familien og naboer har været så søde og bange for, at jeg skulle kede mig og blive ensom. Hver aften bruger enten sammen med familien, hvor vi sidder i stuen og drikker chai (så lækkert!), ser dårlige afrikanske tv-serier, spiller kort eller er sammen med Trisha og deres huspige Salome. Trishas familie har også taget mig med ud på nogle turer i weekenden bl.a. til Arusha City Park. Jeg er i det hele taget kommet meget tættere på familien nu, end jeg var før, og det er jeg rigtig glad for! Mama Stella prøver på at lære mig en masse swahili, så jeg synes, jeg er blevet en del bedre. Jeg bliver desuden fulgt på arbejde hver dag af Flavian, hvilket også er ret hyggeligt.

Jeg var ret nervøs for at arbejde alene, da det var jo en stor udfordring i for vejen, da vi var to. Det går dog godt, selvom det stadig er så hårdt nogle gange. Her den anden dag sagde en af de ældre drenge, som bor på børnehjemmet, til mig: ”you must tame them..”, hvorefter han gav mig en pind.. Hm, nej, så hellere have nogle lidt mere urolige børn. For at få børnene til at opføre sig bedre har vi prøvet at indføre the naughty corner, og det virker faktisk okay. I det mindste giver det mulighed for at få nogle af den mest larmende børn væk fra klasselokalet i lidt tid (;

Hele måneden har jeg også været en masse sammen med de andre frivillige. Vi har været ude at spise, på masai markedet, shoppet og været hos en skrædder. Jeg havde købt en masse kitenge, så jeg kunne få syet lidt forskelligt tøj, så det glæder jeg mig meget til at se. Jeg har allerede fået lavet en kjole. Jeg kom hjem en dag fra byen også havde Mama Stella noget kitenge med hjem, som hun synes, jeg skulle have lavet en kjole af. Hun ville designe den, og det var virkelig billigt, så det sagde jeg ja til. Jeg frygtede lidt, at kjolen ville blive virkelig grim, men den endte faktisk med at blive ret fin (:

For godt 2 uger siden var jeg desuden med de frivillige på medicin-projektet til medical outreach ved Engikaret, som er ude midt i ingen ting med udsigt til både Kilimanjaro og Mt. Meru – smukt! Det var rigtig spændende at være med til, og det var som altid hyggeligt med en hel dag i selskab med de andre frivillige. Vores arbejde bestod i at finde og pakke medicin, observere konsultationer samt at måle temperatur og blodtryk. Der var rigtig mange patienter, og de ville alle sammen ind i det lille rum på samme tid, så det var til tider ret stressende.

I en af weekenderne havde vi også et Sports Event, hvor vi spillede fodbold, volley ball og basket med nogle lokale børn. I en anden af weekenderne have vi en Dirty Day på Kibowa, hvor vi skulle plante blomster og lægge sten rundt om bygningerne. Det var en rigtig god dag, og det arbejdet fungerede rigtig godt. Vi var mange frivillige, børnene hjalp til, og alle havde det sjovt. Børnene var vilde med så mange besøgende! Efter arbejdet tog vi alle ned på en stor plads, hvor drengene spillede fodbold, og vi andre legede alt mulig andet forskelligt. Normalt køber Projects Abroad frokost til os frivillige til sådanne arrangementer, men i stedet for dette købte de den dag en masse ris, bønner osv til Kibowa, da stedet er meget fattigt, og de havde ikke meget mad tilbage.

Til en af månedens socials var der først mulighed for at lære afrikansk dans. Jeg har været til disse arrangementer før, men har bare aldrig deltaget i dansen. Nu da det var min sidste gang, tænkte jeg, at jeg måtte nå at være med, og det var faktisk ret sjovt. Efter følgende var der lækker BBQ!

I lørdags gik turen for 3. gang til Maji Moto Hot Springs igen, og det var som altid rigitg sjovt at bade, slappe af og bare hygge os. Da vi var tilbage i Arusha var vi nogle stykker som tog ud og spis på et lille sted, hvor de har rigtig lækkert kød. Vi fik spist en masse spicy ged og kylling. Mums. Om søndagen tog jeg et smut til Kibowa om eftermiddagen sammen med min nabo Trisha. Det var som altid hyggeligt at være sammen med børnene, og Trisha havde det også rigtig sjovt med at lege så det var godt.

Fra tirsdag til onsdag overnattede jeg på Kibowa, hvilket var så hyggeligt, selvom jeg dog ikke sov så godt. Jeg havde dog som gæst fået en af de gode senge, som jeg delte sammen med en af de andre kvinder, som arbejder der. Jeg fik hjulpet til med oprydning og opvask, og ellers legede jeg bare en masse med børnene, som elsker at have besøg. Jeg havde slikkepinde med til dem alle sammen, og det blev de meget glade for.

Nu har jeg desværre ikke længe igen, men jeg har det egentlig okay med at skulle hjem da jeg hele tiden har været indstillet på det, og jeg synes, jeg har fået gjort alt det, jeg ville. Desuden har jeg i denne uge sagt farvel til mange fra den ”gamle” frivillig gruppe, så det gør det også nemmere selv at rejse hjem, selvom jeg dog kommer dog til at savne Tanzania, Kibowa, og min familie så forfærdelig meget!!

(0 from 0 votes)
 
Min sidste måned..https://www.mytripblog.org/pg/blog/eengholm/read/214214/min-sidste-mned
Min sidste måned..