Ja, saa tror jeg bloggen synger paa sidste vers mht. nye indlaeg. Om 10 dage tager jeg hjem til DK igen efter 3 helt fantasktiske maaneder i Tanzania. Inden jeg tager hjem foeler jeg at jeg skal naa en masse – lige hvad dette er, er jeg ikke helt klar over. Men jeg synes bare der er en foelse af at jeg lige pludselig har travlt! Underligt!

Siden sidst har jeg vaeret paa to ture – altsaa har jeg afholdt mine to ugers ferie. Det var bare rart. Sidst i februar tog jeg til Zanzibar med tre andre danske piger. Det var saa laekkert, og virkeligt et paradis med de flotteste sandstrande man kan forestille sig. Vi slappede af og hyggede os I en hel uge! DET VAR SKOENT, og tiltraengt synes jeg! Udover at dase paa stranden det meste af ugen var vi en morgen ogsaa ude og svoemme med delfiner. Det var en stor oplevelse, selvom det var ret ‘turistet’ – paa den maade, at saa snart vi saa de tre stakkels delfiner, saa var der en million milliard andre baade omkring os, og en masse andre som svoemmede med dem. Saa det var ikke saa idyllisk som jeg lige havde forstillet mig det. Men en stor oplevelse var det dog, at se disse store dyr! Vi besoegte ogsaa Prison Island ud for Stone Town, her saa vi kaempe landskildpadder og dykkede paa koralrev ud for oeen. Det var smukt. Inden vi tog hjem til Arusha igen havde vi en overnatning i Stone Town, som er en utrolig hyggelig by med mange smaa gader, man kunne naesten foele man var en tur I Sydfrankrig – hvis man selvfoelgelig saa bort fra at der var en moske paa hvert gadehjoerne. Kulturen paa Zanzibar er meget anderledes ind inde paa fastlandet, hvor jeg bor til hverdag, saa det var rigtig sjovt at opleve kystomraadet ogsaa. Vi havde ogsaa en overnatning i Dar Es Salaam. Dog fik vi ikke set meget af byen, ud over en masse tossed billetsaelgere, som ville saelge os billetter til bussen hjem til Arusha. De fulgte os overalt og havde selvfolgelig en masse gode tilbud! Sikke nogle svindlere! :D Heldigvis ventede vi med at koebe billetter til vi kom til busstationen, hvilket vist var en klog beslutning.

Efter Zanzibar havde jeg en uge hjemme i Usa River igen. Jeg glaedede mig saa meget til at komme hjem til boernehjemmet igen, at jeg var noedt til at tage op at besoege dem om soendagen, selvom jeg ikke plejer at arbejde denne dag. Jeg arbejdede en uge inden jeg tog paa min naeste tur – turen til Kili.

Fredag d. 9. Marts om morgenen tog vi 6 danske piger fasted mod Kilimanjaro. Jeg var enormt spaendt paa, hvordan det ville gaa. Om det ville blive for haardt  og om min hoejdeskraek ville oedelaegge det hele for mig. Grunden til at jeg tog afsted paa Kili var for at udfordre mig selv fysisk og psykisk og begge ting blev opfyldt. Der er forskellige ruter op til Kilimanjaro – vi havde valgt Rongairuten, hvilket vi var meget tilfredse med. Nogle steder var den lidt stejl, men kun var der var sjovt. Derudover var det en utrolig smuk rute at gaa, og vi og saa paa Kilitoppen hver eneste dag. Vi havde godt vejr hele ugen – men shit hvor vi froes om natten I vores telte. Udover selve det at bestige bjerget var det en oplevelse I sig selv at se, hvordan teamet af guider, kokke og portere arbejdede sammen og hyggede sig paa same tid. Hvis jeg skulle slaebe paa saa mange ting som de alle sammen goer, saa ville der ikke komme mange smil over mine laeber. Da vi kom til den foreste camp, den foreste dag dansede og sang de alle sammen for os, som velkomst – det var super sjovt. Dette gjorde de ogsaa da vi forlod den sidste camp, paa vej hjem. Turen til toppen gik nogenlunde smertefrit, udover natten hvor vi skulle helt til tops op I 5800 m. hoejde. Campen som vi var i foer opstigningen til toppen laa I 4700 m. hoejde og da vi om natten naaede til 5300 m. hoejde begyndte jeg at kaste op og blev ved helt til toppen og ned igen, indtil vi naaede til 4900 m. Jeg var helt afkraeftet, da jeg ikke havde mere mad eller drikke at bruge af I min krog. Guiderne var enormt soede og hjaelpsomme og kunne fortaelle mig at det bare var lidt hoejdesyge. Paa et tidspunkt var jeg dog lidt bange for at jeg ikke skulle naa toppen – mine ben havde ikke saa meget lydt til at bevaege sig! Jeg fik lov at gaa need bagved I mite get tempo og naaede toppen onsdag morgen kl. 7.15. Ca. 7 timer efter vi begyndte opstigningen fra Basecampen – Kibo Hut. Jeg var nede ved campen igen ca. kl. 11. Saa det var en lang tur. Eftersom jeg blev ved at kaste op I saa lang tid, som jeg gjorde blev guiden lidt urolig og gav mig en antiopkastningspille, som dog ikke virkede. Saa efter en time undervejs ned til campen igen, tog han min haand og vi naermest loeb ned, fordi han sagde at jeg var noedt til at komme ned I hoejde for at stoppe opkastningen. Og han havde da ogsaa saa Ganske ret. Da jeg kom ned til campen var jeg helt smadret, men efter en lille lur og frokost, var vi alle klar til at gaa 3,5 timer mere, ned til vores sidste camp. Den sidste nat sov vi rigtig godt, og vaagede ikke 100 gange pga kulde! Vi var simpelthen udmattede.

Jeg tror vist roligt at jeg kan sige, at turen op og ned af Kilimanjaro har vaeret den stoerste udfordring I mit liv baade fysisk og psykisk. Fysisk udelukkende pga af natten, hvor vi skulle til toppen. De andre dage var faktisk rare og stille og rolige, hvor vi bare gik mellem 3 og 5 timer om dagen. Psykisk fordi at jeg var noedt at sige til mig selv, at jeg vare skulle naa den top, selvom jeg havde det skidt. Og det var det hele vaerd, selvom vi ikke var paa toppen I lang tid, kunne jeg nemt nyde hvor storslaaet det hele var, og hvor flot solopgangen var! Det var fantastisk!

Vi kom hjem fra Kili torsdag eftermiddag, jeg naaede lige at vaere hjemme en time, hvor jeg efter 7 dage uden bad var helt desperat efter at komme I bad. Men som afrika nu er, saa var der selvfoelgelig ingen vand. Saa jeg maatte over gaden og koebe en masse 1,5 l. flasker og fylde I en spand saa jeg kunne faa mig et bad. Derefter skyndte Amalie og jeg os til Arusha, hvor vi tog til Social med de andre frivillige fra PA. Vi skulle jo lige blaere os lidt! MEGET! Med hold op, hvor var jeg traet.

Dagen efter ringede mit vaekkeur kl. 7.30, men stod forest op. 8.20, fordi der var nogle traette ben der egentlig bare helst ville laegge ned. Jeg tog paa arbejde og noed af vaere sammen med babyerne igen. Jeg var ogsaa inde ved de helt smaa og der er kommet en ny pige, som kun er 2 uger. Det sidste stykke tid jeg har, vil jeg bruge lidt mere tid derinde.

I naeste uge tager 7 af de stoereste boern fra Cradle afsted til et andet boernehjem. Det bliver underligt uden de store. Det er jo dem der laver alt det sjove ballade :D

Onsdag skal jeg sammen med en medarbejder fra PA besoege et boernehjem som ligger I naerheden af, hvor jeg bor. Min hostmors lillesoester som bor hos os er med til at bestyre dette sted og har snakket med mig om at jeg skulle se det. Saa nu haaber jeg at PA vil hjaelpe, saa der kan komme frivillige til dette sted. De har to laerer til 50 boern. Saa de har virkelig brug for hjaelp. Derudover regner jeg ogsaa med at modtage en stor pakke med LEGO I loebet af denne uge. I foerste omgang havde jeg bestemt mig for at give det til Cradle, men efter at jeg har vaeret ved at rydde op I et opbevaringsrum gik det endnu mere op for mig, at de har en masse ting. Saa jeg tror og haaber at kunne give tingene til boernehjemmet som jeg skal ud og se. Jeg har set billeder derfra, og de har INGENTING! Saa de har brug for alt, hvad de kan faa.

Nu vil jeg slutte af. Senere I dag skal jeg skype en masse haaber jeg! Det er saa rart at hoere stemmer hjemmefra! Kl. 14.30 skal jeg moedes med min hostsoester som jeg ikke har set I to maaneder. Hun er paa skole her I Arusha, saa jeg skal u dog se hendes skole og der hvor hun bor. Det bliver spaendende at se, hvordan studerende lever her.

Kan I nu holde jeg muntre til vi ses I DK. Der skal nok foelge historier naar vi ses LIVE!

Det er alt for lang tid siden jeg har skrevet sidst, hvilket er super skidt, da jeg har svaert ved at huske alt det jeg har oplevet.

Siden sidst har jeg overlevet “moedet” med et firben to gange. Jeg er utrolig stolt af mig selv!!! Foerste gang var en nat, hvor jeg havde svaert ved at sove, fordi jeg havde sovet omeftermiddagen (det er haardt at skulle vaske sit eget toej J). Om natten vaagnede jeg saa og kunne hoere maerklige skrabe lyde. Jeg stod ud af sengen og lyste med min pandelampe (den er uundvaerlig her i TZ). Dog kunne jeg ikke finde noget dyr nogen steder og blev enig med mig selv om at dette uhyre (firben) gemte sig et sted, hvor jeg ikke kunne se det – imellem vaeggene tror jeg. Jeg gik tilbage i min seng og var meget opmaerksom paa, hvor jeg satte mine foedder. Puha, jeg skal ikke traede paa saadan et kryb. Jeg havde svaert ved at falde I soevn igen. Men det gik! Det var det foerste moede.

Naeste moede med et firben var morgenen efter da jeg kom jeg fra motionscenteret. Jeg havde rimelig travlt, fordi instruktoeren I centeret ville vise mig en masse oevelser. Pisse traels naar man skal naa noget. Og I Tanzania er der ikke noget der haster. Saa da jeg kom hjem og skulle i bad ude paa mit lille badevaerelse var der det mest ulaekre, naermest gennemsigtige firben som laa lige der hvor jeg skulle I bad. Aaaaaah hvor klamt. Jeg gik ud I koekkent til hushjaelpen, som desvaerre ikke forstaar engelsk og forsoegte mig med det bedste kropssprog jeg kan og forklare hende situationen. Til sidst gik hun med mig – dog med det resultat at hun var lige saa skraemt som mig. Saa jeg maatte tage sagen I egen haand. Jeg skulle jo I bad, jeg svedte som en gammel afrikaner. Jeg fandt en kost og fik jagtet og slaebt dette firben hele vejen ud, og uden for vores gate. Foej det var saa klamt, og nogle gange undervejs flygtede uhyret. Alt dette saa min lillebror paa. Jeg har aldrig set ham grine saa meget. Om det var fordi han synes dyret var sjovt, eller fordi jeg saa veldt bange ud, ved jeg ikke. Men det var sjovt at se ham grine saa meget!

Saa efter to moeder med uhyrer er jeg stadig levende.

Siden sidst har jeg virkelig nydt arbejdet paa boernehjemmet. Jeg har haft mange forskellige opgaver der og jeg nyder at kende boernene meget mere. De loeber ikke saa nemt om hjoerner med mig mere J Bilder jeg mig selv ind ! I denne uge begynder de ny madplan. Det bliver godt for dem at faa mad mere end tre gange om dagen. De fleste af dem er nemlig underernaerede. Saa jeg glaeder mig til at se, om vi kan maerke og se forskel paa dem.

Der er en lille pige paa boernehjemme, Cathrine. HUN ER BEDAARENDE. Egentlig er hun ikke saerlig koen. Hendes mor er alkoholiker og derfor har Cathrine nogle vaekstproblemer osv. Men denne Cathrine er virkelig en figter. Hun er lidt over et aar nu, og I sidste uge laerte hun at gaa. Hun er saa dygtig. Og det bedste af det hele er, at hun bare er saa stolt kan man se. Det lyser ud af hende! Det er noget af det bedste at opleve – disse smaa fremskridt. Det samme kan jeg se med Noel – drengen der har Downs Syndrom. Vi har ca. traenet med ham I en uge nu. Muskeloevelser og oevelser som kan faa ham til at finde ud af, at han faktisk har en tunge. Faktisk har han laert sin tunge saa godt at kende at han spytter hele tiden – rimelig traels naar man skal made ham. Det gaar ogsaa rigtig godt med muskeloevelserne. Man kan maerke at han allerede er blevet staerkere I benene. Han er ogsaa I gaavogn osv. Dog gaar han selvfoelgelig ikke endnu. Men han laerer at straekke sine ben ud. Det er en fornoejelse at se hans smaa fremskridt.

Siden sidst har jeg ogsaa vaeret med min lillesoester I kirke. Kl. 7 om morgenen. Fy da. Men det var egentlig ikke den store oplevelse som jeg havde regnet med. Jeg troede det var mere festligt. Vi var til den engelske gudstjeneste. Hvis jeg skal til gudstjeneste hernede igen, skal det helt sikkert vaere den paa Swahili. De gik ud af kirken da vi gik ind, og det saa meget mere festligt ud. Men den engelske er stadig anderledes end den vi kender fra folkekirken hjemme I DK.

Samme dag som gudstjenesten, var jeg paa marked en lille tur. Det var sjovt at se alle de forskellige varer. Der var masser af frugt og groentsager – toerrede fisk. FY! Om eftermiddagen var jeg med min familie henne paa et rigtig laekkert hotel og svoemme. Der tror jeg at jeg vil have de frivillige med hen en dag.

I den sidste uges tid har min familie vaeret igang med at toerre fisk indenfor I rummet ved siden af koekkenet. Det har simpelthen den mest forfaerdelige lugt! Foej. Ad, og det lugter I HELE huset. Endelig har jeg dog faaet fortalt min familie at jeg ikke vil spise fisk, ged og faar hernede. Kylling og ko kan de godt overtale mig til, men det andet – NEJ. De synes jeg er den mest maerkelige person de har set!!! J HAHA…

Naa Naa, hvad er der ellers sket. Sikkert en helt masse. Jeg har sammen med 25 andre frivillige vaeret en tur I Moshi for at besiege et vandfald. Vandfaldet I sig selv var en skuffelse. Men vi fik badet I det meget kolde vand og det var super sjovt.

I dag har jeg vaeret inde og booke en 7 dages tur til Kilimanjaro. Saa haaber jeg godt nok jeg kan naa den forbistrede top. Jeg er veldt nervoes for det. For mig og hoejder er som bekendt ikke de bedste venner. Men jeg har lyst til at udfordre mig selv. Saa d. 9. Marts tager jeg til Kilimanjaro sammen med 5 andre danske piger for at bestige det hoejste fritstaaende bjerg I verden. Det lyder flot, hva?

Paa fredag d. 24. Feb. tager jeg med 3 piger fra Holstebro paa Zanzibar i en uge. Det bliver ren afslapning. Uh hvor jeg glaeder mig til at dase paa stranden og snorkle ude I det laekre vand. Dog har vi lige en 10-12 timers lang bustur foran os. Heldigvis har vi betilt madpakker paa Tanz Hands – saa kan det ikke gaa helt galt J

Lige nu sidder jeg paa internetcafe og om en time skal jeg u dog spise med 15 andre. Jeg tror vi skal ha rigtig laekre pizza’er I aften. Jubiii!

Jeg haaber I har det rigtig godt derhjemme! I dag har jeg 5 uger tilbage. Tiden flyver afsted! Jeg har en masse jeg gerne vil naa inden jeg skal hjem, saa derfor maa tiden godt lige tad et roligt. MEN jeg glaeder mig ogsaa til at komme hjem og fortaelle mere! Og ja, det er muligt!!!

See you.

Hej alle sammen

Det koerer bare derud af hernede. Livet er skoent. Jeg er ved at vaere god til at leve med stroemafbrydelser og det at vi ingen vand har i flere dage. Det ender nok med jeg bliver en lille afrikaner til sidst :) 

Igaar var jeg paa hospitalet med en lille dreng fra Cradle. Clinton paa 6 mdr. Han er vildt skoen. Heldigvis fejlede han ingenting, han var bare til tjek. Og hans vaegt og hoejde var rigtig fin, saa det var godt. Dog er det utroligt, hvor langsommelig en proces det er at vaere hos laegen hernede. Vi ankom til hospitalet/klinikken kl. 10 og tog foerst afsted derfra igen kl. 13. Og der var kun 4 babyer der skulle tjekkes, og saa lang var koeen ikke udefor. Men ja, det er jo bare afrika. Men sygeplejersken som tog imod os i 'receptionen' kom med kiks og saftevand til os - det maa man sige at vaere luksus.

Lige da vi var kommet hjem til Cradle igen efter at ha' vaeret paa klinikken begyndte regnen at staa ned i fede straaler. Det regnede i 3 timer i traek. Det var helt fantastisk. Alting virkede meget mere friskt efterfoelgende og meget mindre stoevet.

Igaar aftes var jeg ude og spise med tre piger som bor ude i naerheden af mig. To af dem (Stine og Anne rejser ogsaa med PA som jeg) og Iben rejser alene og arbejder paa et dansk boernehjem hernede. Det sjove er at de alle sammen bor i naerheden af Holstebro, og vi tager paa Zanzibar d. 24. februar. Det bliver bare laekkert.

I dag har jeg vaeret nede og traene og bagefter er jeg taget til Arusha. Julie og jeg har faaet os et vaerelse paa Backpackers sammen med en eller anden koreanerfyr. Han bliver nok rigtig traette af os naar vi kommer sent hjemi i nat/aften. Vi skal nemlig ud og spise med en masse af de frivillige, og saa skal vi paa Empire Sports Bar bagefter. :) 

I morgen tager vi nok til et hotel og bader, IGEN :) 

Arbejdet paa boernehjemmet gaar rigtig godt. I starten foelte jeg at det var meget ensformigt, men efterhaanden som jeg kommer til at kende stedet og foeler mig mere hjemme, saa begynder jeg ogsaa selv at tage initiativ til forskellige ting, saa er det lidt sjovere. Og jeg begynder at kende boernene mere, og det er saa dejligt. De har en enestaaende personlighed alle sammen. Nogle er meget stille, andre nogle tudebabyer og andre smaa grinebiddere. De er utrolig herlige!

Hos min familie gaar det ogsaa godt, og maden begynder jeg at synes mere og mere om. Jeg tror aldrig at jeg kommer til at synes det er total laekkert, men nu synes jeg da ikke det er ulaekkert mere! Det er da altid noget. Jeg spiser for det meste med de frivillige torsdag, fredag og loerdag aften og sover ogsaa i Arusha mindst en nat om ugen. Jeg tror min familie synes det er lidt underligt. Men jeg tror jeg bliver maerkelig hvis jeg skal opholde mig der konstant. De er vildt soede! MEN, vi er meget forskellige.

Hyg jer hjemme i kolde DK. Jeg hygger mig her i varme TZ.

Hej Alle Sammen

Det er ikke til at forstaa, at jeg i morgen -onsdag, har vaeret her i 4 uger. Jeg synes naesten lige jeg er kommet. Men det betyder vel bare at jeg har det godt, naar jeg ikke laegger maerke til tiden der flyver afsted.

Lige pt sidder jeg paa PA kontoret inde i Arusha. Jeg tog ind til Arusha i dag efter arbejde, da jeg er loebet toer for laesestof. Jeg faerdiggjorde min tredje bog igaar morges, og da jeg ikke har en roommate og nok heller ikke faar det, saa er der nogle timer om aftenen der nogle gange skal slaaes ihjel med at laese. Jeg er overrasket over, hvor meget jeg faar laest hernede. Men det er rigtig dejligt.

Siden sidst er der helt sikkert sket en masse jeg burde fortaelle jer om. I sidste uge var jeg paa arbejde tirsdag, onsdag og torsdag - det var saa dejligt at komme tilbage til alle de dejlige unger igen. Torsdag kom der en masse andre frivillige fra PA ud til Cradle, hvor jeg arbejder, for at se boernehjemmet. Det var rigtig sjovt at hoere alle deres kommentarer. De syntes i hoej grad at det var et flot og godt boernehjem, men det er ogsaa mit indtryk. Efter denne outreach tog vi sammen ind til Arusha, hvor vi alle skulle til Social. Vi spiste sammen og tog videre ind i byen paa en bar kaldet "Empire Sports Bar". Det var en skide sjov aften i byen. Vi overnattede paa Backpackers om natten. Fredag morgen skulle vi tidligt op -DET VAR HAARDT. Men vi skulle til "Dirty Day", hvor vi skulle ud og male nogle bygninger paa et boernehjem. Hjemmefra havde jeg glaedet mig rigtig meget til disse ture, hvor vi skulle ud og arbejde paa en anden maade, men det blev en kaempe skuffelse. Personalet fra PA formaaede ikke at organisere det saa arbejdet blev gjort ordentligt. Det eneste positive ved denne dag, var at de havde god frokost med til os.

Loerdag tog jeg til Arusha igen for at moedes med Natalie og Julie. Vi skulle sove paa Backpackers om natten og ud og spise med nogle andre volontoerer loerdag aften. Loerdag eftermiddag skypede jeg i 3 timer med en flok dejlige mennesker hjemmefra. Og jeg fik endelig lagt nogle billeder paa Facebook. Saa hvis I ikke allerede har set dem. Saa goer det nu. Soendag var vi endnu engang ude ved det laekre hotel Kibo Palace for at dase og bade. Det var laekkert.

Nu har jeg saa vaeret paa arbejde mandag og tirsdag og det har vaeret rigtig dejligt. Lea (en pige fra DK) og jeg har hjulpet rengoeringsdamen paa Cradle. Det er rart at kunne hjaelpe paa andre omraader, end bare med boernene. Lea og jeg proever at starte et lille rengoeringsprojekt. Nogle dage er vi nemlig mange volontoerer og disse dage, kunne nogle af os godt hjaelpe med rengoeringen. OG saa gaa til bunds med rengoeringen i et rum af gangen.

I dag tirsdag har jeg for mig selv startet mit lille "vandprojekt". Jeg synes nemlig ikke boernene faar nok vand paa boernehjemmet. Og jeg har laert at sige "saet dig ned" paa Swahili. Saa tager jeg saa mange af boernene jeg kan komme i naerheden af efter morgenmad, og faar dem til at saette sig ned i naerheden af vandhanen, og saa faar de en kop hver som de sidder og drikker af. Det faste personale ser lidt skeptisk paa mig, men langtidsvolontoererne synes det er godt. Saa jeg haaber at jeg kan goere det til en rutine, at de alle sammen faar vand efter morgenmaden.

Jeg er ogsaa begyndt at gaa i fitness center hernede. Det er ikke ligesaa stort og godt som derhjemme. Men der er de maskiner som jeg skal bruge, saa jeg haaber at kunne komme derned og bruge det hver anden dag. Jeg har indtil videre vaeret der loerdag og mandag. Min host"far" er medejer af centeret, saa nogle gange kan jeg foelges med ham. I morgen skal vi til Bobytonning sammen.

Jeg haaber at kunne skrive til jer snart igen.

Planen for resten af ugen er:

Onsdag kommer Natalie, en af de andre volontoerer og besoeger mig paa Cradle, hvor hun vil vaere hele dagen, og bagefter skal vi spise frokost sammen paa Tanz Hands. Nu har hun hoert saa meget om det, saa nu skal det proeves. Natalie tager desvaerre hjem allerede paa fredag. Hun skulle kun vaere her en maaned.

Torsdag skal jeg paa arbejde baade morgen og eftermiddag. Om aftenen skal jeg til social og nok ogsaa videre i byen :)

Fredag skal jeg paa arbejde, og senere skal jeg til Care and Teaching Workshop inde paa PA's kontor i Arusha. Her moedes alle der laver "Care og Teaching" hernede og udveksler erfaringer og der kommer en og fortaeller om skolesystemet hernede osv.

Loerdag og soendag er endnu uvist. MEN noget med sol og vand vil jeg ikke afvise :) Dog skal min lille solskoldning fra soendag gerne vaere forsvundet til den tid.

Det gaar rigtig godt hjemme i min familie. De er enormt soede og meget gaestfrie. De spoerger hver eneste gang jeg kommer hjem fra noget, hvordan det har vaeret osv. Jeg ser nyhederne hver aften med min hostfar og igaar da vi saa sportsnyhederne, var der billeder og omtale af em finalen med DK. Det var saa rart at se billeder fra det. Lige i de sidste dage har jeg vaeret misundelig paa jer derhjemme: SNE OG HAANDBOLD. Det er kun til at blive misundelig af.

Jeg vil slutte af, de lukker kontoret om 8 min. :)

Ha det rigtig godt alle sammen. Nu vil jeg gaa ned og finde min en taetpakket dala og tage den hjem til Usa River.

Over and Out!

Hej igen alle sammen

Nu er det igen ved at vaere alt for laenge siden jeg har skrevet. Denne gang har jeg endnu bedre undskyldninger end sidst. Jeg har vaeret syg og jeg har vaeret paa safari. Derfor har jeg ikke vaeret saa taet paa en computer.

Men ja, som sagt har jeg vaeret syg, og det var en meget traels omgang. Torsdag for to uger siden blev jeg forkoelet, men dette gik heldigvis hurtigt over. Jeg tror jeg var ok igen soendag. MEN MEN MEN, soendag aften blev jeg meget syg. Jeg fik diarre og opkastning. Saa jeg var bare nede i kulkaelderen. Shit, hvor havde jeg ondt af mig selv. Da det ikke var blevet bedre tog jeg paa hospitalet tirsdag for at faa det tjekket. Jeg blev testet for malaria, hvilket jeg ikke havde. Heldigvis. Saa det var bare en infektion, som jeg kunne behandle med nogle antibiotikapiller, som jeg havde med hjemmefra. Dog stoppede min diarre og opkastninger ikke foer torsdag aften. Jeg var paa det tidspunkt blevet saa trist over at vaere hjemme ved familien, som ikke rigtig forstod at jeg var ked af at vaere syg hernede,- at jeg tog ind til Arusha for at moedes med nogle andre frivillige og overnatte paa hostel om natten. Jeg kunne fornemme paa mig selv at det fysiske nok skulle komme af sig selv, bare jeg fik styr paa det psykiske – altsaa at vaere sammen med nogle af de andre frivillige. Problemet var ogsaa at jeg fra fredag morgen og til mandag eftermiddag skulle paa safari, saa jeg skulle jo ligesom vaere rask. Og det blev jeg ogsaa. Da vi tog afsted paa safari fredag morgen, foelte jeg mig allerede bedre tilpas. Og jeg begyndte at spise igen. Jeg havde ikke spist ordentligt siden soendag. Saa min mave skulle lige vende sig til mad igen.

Safarien var for fed. Vi var 6 piger fra Projects Abroad afsted sammen. Og det var super hyggeligt. Vi havde chaffoer/guide og egen kok med. Vi sov I telte, og jeg har endnu ikke sovet saa godt, som jeg gjorde de dage paa safari.

Foerste dag koerte vi til en national park der hedder Lake Manya. Det var virkelig et flot og meget tropisk opmraade. Her saa vi elefanter, impalaer, aber (Hr. Nelson – Pippi), bavianer, giraffer, gnuer, zebraer, flodheste, den mindste antilope art (som jeg ikke kan huske hvad hedder), og en masse flotte fugle. Da vi kom tilbage til campen, hvor vi skulle sove – var vores telte sat op for os, og kokken havde daekket bord til os med popcorn osv. Senere fik vi to retters aftensmad, hvilket var laekkert. Vi fik suppe alle aftener til forret og det var super. Vi spillede kort og hyggede.

Dagen efter koerte vi afsted til Serengeti National Park, som var helt anderledes end Lake Manyra. Her var det meget oede og meget aabne sletter. Total ligesom man forestiller sig en rigtig safari skal vaere.  Her saa vi mange af de samme dyr, men vi saa ogsaa loeve – MEGET taet paa. Det var fedt. Her saa vi ogsaa gnuer og zebraer I titusindvis – The Great Migration. Sen eftermiddag ankom vi til campen, som laa ude i igenting. Saa lidt betaenklige var vi da ved at skulle sove i telte. Men vi sov super og lagde ikke maerke til nogle dyr. Dog turde jeg ikke gaa op paa toilet midt om natten. Der var ikke noget lys som oplyste teltpladsen, saa det foregik med lommelygte og alene. Hmm, det havde jeg ikke lige mod paa. Vi tog tidlig afsted naeste morgen for at se solopgangen over Serengeti og det var fantastisk flot. Vi kom tilbage til campen kl. 11, hvor vores kok havde forberedt brunch til os. Der manglede ingenting J

Vi tog afsted fra campen og koerte mod Ngorogoro National Park. Denne nationalpark er et krater lavet af et stort vulkanudbrud 3 mil. aar tilbage. Her skulle vi overnatte ovenfor krateret, paa en campingplads til naeste dag, hvor vi koerte ned I krateret tidligt om morgenen.

Paa vej til den sidste camp paa turen besoegte vi en masailandsby ude midt I nowhere. Det var en enorm sjov oplevelse. Vi dansede med dem, blev vist rundt, besoegte dem I deres huse og saa deres skole. Det har nok indtil videre vaeret den stoerste oplevelse hernede. Dog var det lidt trist at de var saa vandt til turister som de var. Vi havde en masai-guide og det hele og de ville saelge os en masse smykker til overpris. Men hold op, hvor var det sjovt at danse med dem og se, hvor primitivt de bor.

Denne nye og sidste camp vi ankom til, var indtil videre, den flotteste. Her var super frodigt og man havde udsigt ud over krateret. Den foerste camp vi var paa var inde i en by og omhegnet. Denne camp var, ligesom den I Serengeti ikke omhegnet. Man er aabentbart mere bange for mennesker der stjaeler end dyr der aeder en. – Da vi sad om aftenen og hyggede os med mad, drikke og kortspil i ‘spisesalen’ (halvtag med en masse campingborde og stole under) ringede min telefon pludselig og jeg gik udenfor, for at kunne hoere noget. Jeg gik lidt vaek fra larmen og pludselig kan jeg se et stort dyr lidt laengere nede paa graesstykket. Jeg skynder mig op til en dame som staar og kigger og spoerger hende hvad det er, hun siger det er en boeffel. Jeg tror mor og far kunne hoere overraskelsen og forskraekkelsen I min stemme. (Det var dem jeg snakkede I telefon med). Efter dette var vi lidt urolige. Men vi passerede da nogle stykker frem og tilbage fra toilettet den aften, men vi taenkte at de ikke ville komme taet paa teltene, fordi de stod sammen alle sammen. MEN, da vi laa der kunne jeg pludselig hoere noget gaa og gnaske graes udenfor vores telt. Jeg taenker mig hrutigt frem til at det er en boeffel. Jeg vaekkede Julie som jeg sov sammen med. Foerst var vi mega bange, derefter syntes vi det var lidt sjovt. Og da vi var saa bange til at starte med, skulle vi ogsaa tisse helt vildt. Men vi turde ikke gaa helt ned paa toiletterne, saa det endte med at da vi ikke kunne hoere boefflerne ude foran vores telte mere besluttede vi os for at tisse lige udenfor. Det var eneste udvej. Vi var ved at gaa til at grin. Vi stod derude midt i Tanzania I bar roev. Paa samme tid var to boeffler kun 7 m. vaek. Vi kom ind I teltet igen og endnu engang kom der boeffler. De kom og besoegte os ca. 5 gange den nat. Og som den kylling jeg er fik jeg ikke sovet meget, selvom vi proevede at overbevise os selv om at det jo bare var koer. Den overbevisning havde vi lige indtil vi saa de foerste boeffler nede I krateret naeste morgen. Shit hvor er jeg glad for at jeg om natten ikke vidste hvor store de dyr er. De er enorme! Og jeg kan godt forstaa at de stoedte ind I teltet 2-3 gange med de enorme horn de render rundt med. Det var godt nok en sjov oplevelse. Altsaa da det var overstaaet. Haha J

Nu er jeg hjemme fra safari igen og har vaeret afsted paa arbejde igen I to dage. Det er saa dejligt at komme tilbage til en hverdag igen og tilbage til de kaere smaa boern. I morgen kommer der en masse andre frivillige fra PA og besieger det boernehjem jeg er paa. Det bliver hyggeligt. Bagefter tager vi til Social inde I Arusha og jeg overnatter paa Backpackers. Vi har nemlig Dirty Day om fredagen fra om morgenen, saa det kan ikke betale sig at gaa hjem. Det er billigere for mig at overnatte derinde end tage taxa hjem. Dirty Day er nogle arrangementer som PA afholder, hvor alle de frivillige har lyst tager ud til et boernehjem eller skole og hjaelper med at male og reparere bygninger osv. Saa det skal nok blive en sjov dag.

Igaar fik jeg vasket toej. Det var en haard omgang. Der var toej fra hele sidste uge og fra min safari tur. Selvom det er haardt at sidde der og skrubbe og  vaske I haanden, saa kan det ogsaa vaere lidt hyggeligt. J Det har sin helt egen charme. Dog foeler man ikke at toejet er ordentligt rent.

Jeg glaeder mig til I aften, hvor jeg jeg snakke med Ina I telefonen. Det er ikke godt for os to, som plejer at snakke sammen saa tit, at jeg er saa langt vaek, og hvor det er dyrt at ringe. MEN, vi kan jo ikke lade vaere.

I gaar aftes havde vi igen stroemafbrydelse. Og det kom lige midt I en fodboldkamp. Det var ikke godt. Africa Cup of Nations er lige startet her I weekeden, saa vi ser fodbold hver eneste aften. Det er kanon. Altsaa naar der er stroem. Haha. Dog er det ogsaa hyggeligt naar stroemmen gaar. For saa faar man snakket noget mere med familien om forskellige ting.

Jeg forsoeger at oploeade billeder paa denne side. Men det er noget af en kamp med den internethastighed der hersker her. J

Det var alt fra nu. Haaber I alle har det godt. Det har jeg!!! KNUS TIL ALLE.

Saadan, nu forsoger jeg at skrive blog igen. Haaber det lykkes denne gang. I faar lige dette blogindlaeg lidt dagbogsformagtig, da jeg snart har svaert ved at huske, hvad der er sket i al den tid.      

Onsdag d. 4/1

Jeg ankom til den mest flotte solopgang over Tanzania og Kilimanjaro da vi landede med flyet. Lufthavnen laa ude I ingenting, og det var allerede virkelig varmt selvom kl. Kun var 6.30 TZ-tid. Allerede I lufthavnen I KBH havde jeg moedt en anden pige fra DK, Julie, saa vi blev hentet I lufthavnen sammen med en tysk pige og blev koert til hver vores ‘familie’. Dagen stod paa afslapning og paa at laere familien at kende. Og i det hele taget til at vende sig til alt det nye. For hold da op, ALT er bare anderledes hernede. Jeg havde forestillet mig at det var meget primitivt og fattigt, MEN ikke saa meget som virkeligheden faktisk er hernede.

Naa ja, og flyturene gik over al forventning. For hver flyvetur (Karup-Koebenhavn, Koebenhavn-Frankfurt, Frankfurt-Kilimanjaro) gik det bedre og bedre. Paa den sidste tur fik jeg faktisk sovet og jeg turde rejse mig op og gaa paa toilet. Jeg var noget af det mest seje. HAHA. Eller ikke!

Torsdag d. 5/1

Jeg blev hentet af Jon fra PA (Projects Abroad) som skulle vise mig, hvor jeg skulle arbejde osv. Vi gik op til hovedvejen (mellem Kilimanjaro og Arusha), hvorfra vi tog en ‘dala dala’. Dette er en minibus, men slet ikke som vi kender det i DK. Naar man tror den er fuld, kan der sagtens lige proppes nogle flere ind. Og nogle gange kan der ogsaa vaere hoens med. HAHA. Dette var virkelig en underlig oplevelse, forest og fremmest fordi man er noedt til at side saa taet og der er enormt hoej musik. Konduktoeren haenger ud af vinduet og raaber og floejter efetr folk, om at komme med, netop denne dala. Der er rift om alle kunderne. Og dala’erne koerer helt tosset. Jon fra PA fortalte mig at den eneste grund til at de kunne koere saa aandssvagt var at de var ejet af politiet. DET ER SLET IKKE KORRUPT HERNEDE!!! Haha. Men okay, alle andre I trafikken koerer ogsaa daarligt J

Vi kom hen til boernehjemmet, hvor jeg skal arbejde de foerste 2 mdr. Jeg blev vist hurtigt rundt og vi tog videre med det samme. Men det foerste indtryk var godt, selvom der saa snart man lukkede doeren op var skrig og skraal. Men ok, der er ogsaa 50 boern mellem 0 og 3 aar boendeder.

Derefter tog vi igen en dala ind til Arusha, som er den store by jeg bor i naerheden af, og her vi gaar ud osv. Her skulle vi moedes med de andre nyankomne frivillige og vises rundt I byen. Vi fik frokost, kom tilbage til kontoret og fik vores mobiler og SIM-kort. Jeg skulle give omkring 140 kr. for en mobil og SIM-kort. Det er da til at holde ud.

Kl. 17 ankom en masse af de ‘gamle’ frivillige og vi tog sammen ud til en kinesisk restaurant, hvor vi spiste sammen.

Fredag 6/1

Jeg havde min foerste arbejdsdag paa Cradle of Love. Denne dag var indtrykket dog ikke godt. Der var ingen saerlig velkomst fra nogen da man kom, og ingen fortalte mig hvad jeg skulle give mig til. Saa jeg var noedt til at spoerge en af de andre frivillige som fortalte mig at boernene skulle op I stolene, have smaekke paa og ellers var det var at starte fra en ende og give dem groed en af gangen. Herefter gik det slag I slag med leg og efterfoelgende frokost. Boernene var enormt dejlige, men havde brug for meget opmaerksomhed. Saasnart man havde haft et barn oppe paa armen, ville de ikke ned igen og hvis man satte dem paa gulvet, begyndte de at graede. Saa min foerste dag laerte mig at det var ok, at de skreg naar man satte dem ned. Der er trods alt en hel flok der har brug for en. Efter frokost skulle de alle sammen sove, og I den sidste time var der intet at give sig til. Det faste personale sad bare og snakkede, paa Swahili, vel at maerke, saa jeg foelte mig total udenfor. Ingen spurgte til en og det var svaert at bryde ind I deres snak.

Jeg gik fra arbejde meget nedtrykt, men da jeg havde hoert saa meget godt om en café kaldet Tanz Hands taenkte jeg at jeg hellere maatte gaa derhen. Og det gjorde jeg. Jeg sad der I ro og fred I ca. 1,5 time og det var herligt. Da jeg gik derfra var jeg I meget bedre humoer.

Loerdag d. 7/1

Eftersom os (min roommate og jeg) ikke er forventet noget af derhjemme, I forhold til at lave mad osv. var det heller ikke forventet af mig at deltage I den, aabenbart, ugentlige rengoeringsdag I hjemmet. Men da jeg havde spist min morgenmad, og ikke vidste hvad jeg skulle give mig til, spurgte jeg om jeg ikke kunne hjaelpe dem. I foerste omgang var de afvisende, fordi de bare er veldt hoeflige osv. Men til sidst fik jeg lov at hjaelpe, og det var rart at lave noget, I stil med hvad man laver derhjemme (ja ja, mor, engang Imellem J ).

Kl. 12 tog jeg en dala ind til Arusha, hvor jeg moedtes med Julie. Vi gik paa internetcafe sammen, men pga det langsomme net fik jeg ikke gjort andet end at faa laest et par mails. Desvaerre fik jeg ikke svaret.

Kl. 14 moedtes vi med nogle af de andre frivillige og vi gik sammen hen til Arusha Bagpackers, some r et meget billigt, men udemaerket hostel, hvor vi skulle sove om natten. Her var bruser med varmt vand, rene vaerelser og morgenmad for 9000 tsh. Det er ca. 30 DKk. Her var der gratis WIFI hvilket Julie og jeg benyttede os af I stor stil. Jeg laante Julies iPad saa jeg kunne Skype med dem derhjemme. Jeg fik baade snakket med Mads, Ina, Mor, Far, Bedstemor og ikke at forglemme Maggie J. Vi kunne jo se hinanden imens, det var enormt sjovt.

Om aftenen tog vi ud og spise og hyggede os rigtig meget.

Soendag d. 8/1

Vi tog til et laekkert hotel: Kibo Palace, som ligger I Arusha. Her laa vi ved poolen det meste af dagen og fik en meget laekker frokost. Det var saa fantastisk at vaere her, vaek for al opmaerksomheden, som constant er paa en naar man gaar paa gaden. Specielt I Arusha er der constant opmaerksomhed og folk der vil roere ved en og snake med en. Det vigtigste grund til dette er at vi er hvide, og derfor tror de vi har penge!

Kl. 17 var jeg hjemme I Usa igen og moedte minge ‘soestre’ ved barberen. De skulle lige have taget det meste af haaret af. De skulle begynde I skole igen dagen efter. Jeg havde lovet at give dem is, saa det fik de derefter. Charity som er min soester paa 16 aar skulle nemlig fasted paa kostskole om mandagen om kommer foerst hjem igen til juni. Godt det ikke er mig, taenk hvis det var saadan I DK. At hvis man skal have en god eksamen, saa er man noedt til at rejse langt for det.

Mandag d. 9/1

Endnu en dag paa arbejde og det hele saa meget lysere ud. Personalet var denne dag meget mere imoedekommende og jeg blev endda tilbudt the af Mama Musa J

Denne dag skulle to af boernene paa hospitalet (eller I DK vil vi nok kalde det gaa til laegen fordi forholdene ikke er saa store her). Vi var afsted to boern, som hver havde en frivillig med og saa Cradle’s sygeplejerske Bathilda. Dagen efter havde begge boern det heldigvis godt igen, efter en god behandling. Witness, som pigen jeg havde med havde rigtig hoej feber, men beklagede sig naesten ikke. Til og fra hospitalet tog vi dala, hvilket var en underlig oplevelse, fordi man synes det er saa ekstrem daarlig en maade at transportere boern paa. Uden sele og bare siddene der i varmen med en masse traek. Man kan ikke kalde det optimalt, man kan nok bare kalde det Tanzania. Men det er jo en billig maade at komme fra A-B paa. Fx koster det mig 500 tsh at komme fra Usa, hvor jeg bor og ind til byen Arusha. Det tager ca. 40 min. I dala. Det vil sige lidt under 2 DKK.

Efter arbeje tog jeg paa Tanz Hands hvor jeg moedte nogle andre frivillige. Jeg moeder nye frivillige hver dag – det er helt fantastisk og alle er saa soede.

Tirsdag d. 10/1

Endnu en dag paa arbejde og paa Tanz Hands, vores faste tilhoerssted efter arbejde. Dagen paa boernehjemmet gik godt og folk bliver soedere og soedere for hver dag. Saa det kan kun blive godt. Og boernene er enormt dejlige. Specielt er der en lille dreng, Noel, som har Downs, som virkelig har indtaget mig hjerte med storm. Det faste personale giver ham ikke saa meget opmaerksomhed, om det er paa grund af manglende tid eller fordi det ligger I dem, at handicappede passer man ikke saa godt paa, det ved jeg ikke. MEN denne soede lille dreng, som for det meste bare ligger eller sidder hjaelpeloes og kigger op I loftet, han er bare saa soed. Umiddelbart er han saver at faa rigtig respons fra ligesom de andre paa hans alder. Men jeg har lyst til at give ham al min opmaerksomhed, selvom det ikke er godt, idet der sidder en masse andre som ogsaa vil have den.

 

Om aftenen saa min roommate, vores ‘bror’ Jimmy (23), vores ‘far’ Leonard og vores ‘mor’ Yasmin FIFA awardshow I tv. Det var super hyggeligt. Der gaar naesten ikke en aften hernede, hvor vi ikke ser fodbold I tv. Indtil videre hard et mest vaeret engelsk og italiensk fodbold. Men det er super hyggeligt at samles om dette. Og saa faar vi ogsaa en masse snakke om, hvordan ting er I DK osv.

Onsdag d. 11/1

Endnu en dag paa arbejde, som ligesom alle andre dage starter med morgenmad k. 9, hvor alle faar groed. Jeg er overrasket over, hvor dygtige de alle sammen er til at spise. Jeg var paa forhaand nervoes for om jeg kunne finde ud af det der fodringshalloej, men det gaar bare derudaf J hvis jeg selv skal sige det. Haha.

Igen I dag, var jeg paa hospitalet. Denne gang 6 boern, 6 frivillige og Bathilda. Denne gang kun for at komme til tjek med nogle af de yngste. Vi havde ogsaa en af de nye drenge med, Jackson. Han er albino og har sikkert ikke den bedste fremtid I sigte. Det er svaert at vaere albino I TZ.

Efter arbejde tog vi paa Tanz Hands, selvfoelgelig J

Torsdag d. 12/1

Jeg tog paa arbejde og havde en hyggelig dag, hvor vi oevede at gaa paa trapper med de aeldste af boernene. Mange af dem er ikke saa gode til at gaa, fordi meget af legen her foregaar siddende. Desvaerre. Saa vi proever at faa dem mere ud og gaa omkring paa grunden. VI har en rigtig dejlig have paa boernehjemmet. Og der er aber I traerne. Dog har jeg til gode at se dem. J

Kl. 15-17 var jeg til Swahili workshop paa kontoret I Arusha. Det var rigtig rart at faa laert nogle ord og vendinger og smarte ting at sige, hvis man vil undgaa saelgerne osv.

Kl. 18 tog vi hen paa et spisested og bar som hedder Via Via. Foerst saa vi et traditionelt danseshow. Dernaest skulle vi laere at spille paa trommer og til sidst skulle vi danse traditional dans. Det var hyle morsomt, og bare rolig, der er blevet taget billeder af en dansende Tilde med fjer-tingest paa hovedet.

Herefter spiste vi og tog hjem til Usa med taxa.

Fredag d. 13/1

Igen I dag har vi vaeret paa hospitalet. Men ogsaa bare for at lave tjek paa nogle af de yngste. Det er lidt anstrengende at vaere afsted, fordi der er en enorm lang ventetid. Man venter flere gange og I lang tid.

Min roommate og jeg er lige kommet fra Tanzhands, hvor vi spiste frokost med 4 andre frivillige. Dagens ret var lasagne med tomatsalat. Virkelig laekkert.

Og paa vej hjem ringede far, rigtig dejligt lige at hoere fra ham.

Og nu sidder vi her paa internetcafe. Og skal snart hjem og slappe af. Egentlig skulle jeg ha’ vaeret I Arusha I eftermiddag og aften, for at arrangere safari og spise aftensmad, men jeg er blevet ramt af hovedpine og forkoeelse, saa har bestemt at jeg hellere maa blive hjemme og faa det bedre.

 

NU

Men jeg har det virkelig super hernede. De foerste dage var haarde, fordi alt var saa anderledes og jeg taenkte for mig selv, hvad soeren det var jeg var gaaet ind til. Og igaar sad jeg ligefrem og noed turen med dala ind til Arusha. Jeg tror man kan vende sig til meget, er efterhaanden min overbevisning J

Maden har indtil videre nok vaeret en af de stoerste oplevelser og udfordringer.  Morgenmaden bestaar af toert toastbroed med margarine og the. Ikke just tiltalende. Frokost er laekker, da vi oftest spiser den paa Tanz Hands. Aftensmaden har indtil videre altid bestaaet af en tomat/gulerodssovs med groenne boenner i. Det er faktisk ret godt. Derudover er der en spinat/groensagsblandsammen ogsaa – nogle gange med koed i. Og det er jeg ikke meget for at spise. For slagteren de koeber koed hos er et skur,hvor koedet bare haenger ude I det fri naermest. Ellers faar vi ris, spaghetti, pommes frites og masser af boenner. Og altid faar vi frugt efetr aftensmaden og det er super laekkert. Den anden dag overgik  aftensmaden dog min vildeste fantasi. Vi fik en form for gryderet med bananer og gedekoed. Hmm, ikke just super tiltalende. Heldigvis fik jeg ikke noget gedekoed, saa tror jeg at jeg ville ha’ vaeret noedt til at fortaelle en eller anden historie for at komme ud og kaste op. Haha. Men ja, det smagte ok, men saa vildt underligt ud og saa naesten ulaekkert ud.

Men ja, jeg har det super, vejret er ekstremt varmt, saa det skal jeg vende mig til.

Jeg er nu begyndt at skrive min blog i et Word-dokument foerst og derefter kopiere det ind, saa jeg ikke mister det – forhaabentligt. Dette blogindlaeg fylder ca. 5 sider. OMG.

Skriv endelig til mig her, eller paa Facebook. Jeg savner jer alle sammen (paa den gode maade, som min dejlige mor siger J ) .

Over and out!

 

Aaah nej. Jeg har lige haft skrevet den mest lange og fyldige blogpost til jer her, og paa en eller anden maade har jeg faaet den til at forsvinde.

 

Paa trods af dette har jeg det super godt, hvilket ogsaa var hovedbudskabet i min blog. Det her internet er bare saa daarligt at det kan man slet ikke forstaa. Naar jeg faar internet igen, vil i faa en laengere historie.

SÅ SÅ SÅ! Nu er kufferten pakket (ja den er også pakket om, flere gange, og vejet endnu flere gange). Så nu kan jeg vist ikke være mere klar. I aften har jeg taget afsked med min elskede bedstemor, hende kommer jeg sørme til at savne - det er lige før jeg tror hun også kommer til at savne mig  Selvfølgelig gør hun det! 

Lige pt sidder jeg og slapper af i stuen med de gamle. God gammeldags dansk hygge med tv og det hele. Kan det blive meget bedre? - måske lige hvis Mads var her. Det var svært at sige farvel til Mads - men glæder mig til at komme hjem til ham igen.

Sommerfuglene i maven begynder at røre på sig - dog kan jeg mærke at nu vil jeg bare gerne afsted. Nu vil jeg ikke vente mere, har igen i dag set billeder af de søde små baby'er og børn jeg skal ned og være hos de første to måneder. De er bedårende hver og én. I kan se billeder og læse om børnene på www.cradleoflove.com. 

Jeg sætter mig i flyet i Karup i morgen kl. 12.05 og skulle gerne være i Tanzania (Kilimanjaro Airport) onsdag morgen kl. 4.40 dansk tid (6.40 Tanzaniansk tid). 

Jeg håber at kunne skrive lidt på bloggen snarest mulig, men jeg ved endnu ikke hvor og hvordan jeg komer på nettet, så det må indtil videre være uvist for os alle. Men mon ikke det går - at undvære computer, internet og andre luksuiøse ting er vel bare en del af charmen. Det skal jeg bare lige lære først!  

Kan I nu alle have det rigtig godt. Håber også at høre fra jer derhjemme, evt. på mail eller Facebook.

KH Tilde

Lige pludselig går det op for mig, at der bare ikke er længe til jeg ta'r afsted til Tanzania. Det er ret vildt at tænke på at om 3 uger sidder/står/ligger jeg i Tanzania og helt sikkert har en masse tanker om, hvordan de næste 3 måneder vil bliver. For lige nu har jeg ingen anelse om, hvad de vil bringe mig. Jeg håber på at få en masse gode oplevelser med nogle helt fantastiske børn og voksne. Jeg håber også at jeg får mulighed for at se noget af området og naturen omkring Arusha, som er den store by jeg skal bo i nærheden af. 

Jeg er fuld af forventning og glæder mig til at få svar på alle de spørgsmål og tanker jeg har omkring, hvordan det hele er dernede... Det bliver super spændende!

På samme tid er jeg lidt skræmt, først og fremmest fordi den forbistrede flyvetur først skal overståes. Mig og fly er bare ikke de bedste venner, håber det kan ændre sig! Jeg skal alligevel flyve ret lang tid -Så jeg kan ligeså godt vende mig til tanken, selvom jeg ikke er meget for det :D 

 

Håber på at kunne skrive en lille status inden jeg tager afsted, og ellers bliver det først når jeg er i Tanzania. - HVIS jeg får tid til det! :) og mulighed for at komme til en computer.