Vi er paa vej til arbejde – vi gaar ned mod taxaeb – paa vejen ser vi 5 gadehunde og maaske en enkelt livloes I vejkanten. Saa tager vi taxaen, staar af ved Meganenga – 100 skopudserdrenge sidder og venter paa kunder – 2 af dem gaar ved siden af os, og spoerger os 10 gange I loebet af de naeste 50 meter om de ikke skal pudse vores sko. Med det vand de hev op af et beskedt vandhul for 2 sekunder siden – Nej tak, Nej tak & Nej tak. Vi stiger ombord paa den naeste taxa, Wessan, efter en anden taxadreng har udpeget den vej som vi efterhaanden udmaerket kender. Der er en tigger udenfor taxaen, endnu en gang, denne gange en gammel kone. Jeg giver hende ikke noget. Taxaen koerer, jeg betaler og idag faar jeg mine byttepenge. Vi staar af, og gaar paa den nybyggede vej, der nu mangler de arbejdende unge maend og deres tilraab.

Vi er paa Selams, idag er heg med I en engelsk klasse, og vi laerer dem at sige hvad de hedder, hvor gamle de er og hvordan det gaar, og alt ialt cirka det samme som i sidste uge. – Maaske sidder det fast paa et eller andet tidspunkt.. Nogle af de aeldre drenge kan da begaa sig paa engelske – de fortaeller hvordan det er svaert at faa et job som faerdiguddannet, og hvordan uddannelsessystemet er mangeltfuldt, hvordan det er svaert at komme ind paa et studie, og hvordan laeger er en mangelvare i Etiopien og nyuddannede laeger styrter ud af landet paa grund ad en alt for lav loen, hvis man sammenligner med USA og Europa. Saa nu er der 1 underbetalt laege pr. 1000 patienter. Vi faar frokostpause, spiser frokost og faar kaffe i caffeen. I caffeen har de ansat en kvinde til at sidde og haelde vand og saebe over folks haender inden de enntrerer resturanten. En ”haandvasker” velsagtens. Det virker sommetider som om de fleste ansatte ikke laver saerlig meget. Er 5 vagter ved porten mon ikke lige rigeligt? Eller er det min hvide naivitet der narrer mig?

Vi har en kort dag i dag, og en fri eftermiddag, vi bruger paa Merkato – toerklaeder, smykker, bestik, statuetter, billeder, trommer – ethav af traditionelle sourveneers. Vi koeber os fattige – og prutter om prisen hvert eneste sted. Og betaler overpris alligevel – men naeppe oversat til Danske kroner. Der er 2 fyre der foelger os rundt blandt  boderne, for det er et ”job” i Etiopien. Og paa sin vis er det vel forstaeligt, at de efter at have fulgt os rundt, er utilfredse med de 10 birr de hver faar i drikke penge. Men det er hvad de faar.  – Take it or leave it.

Saa hopper vi ind i taxaen, og jeg giver lige penge. Vi stopper paa Piazza, og gaar paa cafe. Saa kommer regnen og paraplyfesten starter. Paa  asfaltvejene er det til at overleve – selvom samtlige fodgaengere – med eller uden sokker og sko – faar vaade taeer paa de ikke eksisterende fortove. Paa muddervejene hvor vi bor, er jeg taknemmeligt for mine gummistoevler og ioevrigt for at have oplevet Roskilde 07. Selvom regnen dengang aerligt talt er smaating i sammenligning. Men her stopper regnen gudskelov og solen kommer.

Saa det er Afrika idag – paa godt og ondt. Paa een gang i udvikling og i staa. De drenge der arbejder sammen med os som oversaettere fortalte at uddannelsessystemet ville blive lavet om i loebet af de naeste 5 aar, realistisk set nok 10... Og der er i det omraade hvor vi bor et stoerre byggeri af en vej igang – saa infrastrukturen vokser paa sin vis. Jernbanen er ogsaa under renovering, som om et par aar koerer det paa skinder igen. Men lur mig, om ikke den selv samme tigger eller maaske hendes soen, ikke stadig staar ved siden af taxaen til den tid....

Jeg er blevet gift - loerdag aften med en engelsk mand paa et traditionel Etiopisk resturant - paa scenen! Det var naturligvis bare et show - men det var en helt vildt sjov oplevelse! Alle de frivillige spiste middag der, og der var underholdning og dans - og saa hiver de et par tilfaeldige tilskuere op fra publikum - og holder en vielsesceremoni! Det fuldente dagen :) Og nu kan jeg med rigtig god samvittighed svarer No! til spoergsmaalet - "are you free/". 

Derudover er det blevet hverdag - selvom der kun er 2 uger tilbage af mit ophold, og at det paa sin vis er virkelig trist og tiden gaar alt for hurtigt, er de smaa eksotiske ting der var at finde i starten, efterhaanden ikke saa eksotiske. Vi har ikke haft vand siden jeg ankom - jep - i over 2 uger - og da slet ikke varmt vand - og det er egentlig helt okay, og ganske udholdeligt - men ikke laengere en spaendende og udfordrende detalje. Nu er det bare saadan det er. De unge drenge der pudser sko paa hvert et gadehjoerne er hellere ikke laengere et sjovt indslag - de er der bare. Det samme gaelder de mange gadesaelgere og de smaa boder i vejkanten.. Men selvom det bliver mere almindeligt med tiden bliver det nu ikke daarligere!

Der er masser er museumer der skal ses i weekenden - vi har set en fantastisk billedeudstilling i dag, og imorgen skal vi paa marked - Merkato - et stort traditionelt marked - hvor hvide mennesker efter hvad jeg har hoert skal passe usandsynelig godt paa deres penge og paa ikke at betale en alt for hoej pris!

Husk - send nogle penge - saa bliver boernene virkelig glade! 

Familien:

Min familie bestaar af Azeb (mor), Hailu (far) og de to hjemmeboende Firdu (soen) og Hermela (datteren). De tilhoerer Tigray-delen af befolkningen, som der tilbage under militaerdoemmet blev faengslet til doeden. Min vaertsmor og far var henholdsvis faengslet i 4 og 3 aar. En historie der lidt minder om Rwanda folkemordet.

De er en meget kaerlig familie og jeg foeler mig rigtig hjemme. Moren spoerger mig altid om jeg har faaet mad nok! Hvilket er lidt uvant for jeg har lidt svaert ved hele tiden at spise... Faren er som den far jeg altid har oensket min egen far skulle vaere! Soennen og datteren er meget snakkesalige og spoerger om ALT!

Arbejdet:

Mit arbejde foregaar paa et boernehjem (naermere en by!) Selam Childrens Village, hvor jeg skal tage mig af de mindre klasser. Det er et sted de bor og gaar i skole. Boernene kan ikke adopteres, men uddannes i stedet til at kunne klare sig efter de er blevet 18. Alderen er fra 3-18. Det er meget interessant at skulle tage sig af dem paa denne maade, det er et godt initiativ at udanne dem til at kunne klare sig i stedet for at de ender paa gaden naar de ikke kan bo paa et boernehjem mere. Jeg har allerede forelsket mig i de smaa poder og det bliver svaert atsige farvel naar den tid kommer :(

Selam har aldrig brugt frivillige foer saa vi er med til at finde ud af hvad vores roller skal vaere hos dem. Det har vaeret lidt svaert, for jeg havde regnet med noget andet da jeg ankom til stedet. Nu underviser jeg lidt i basal engelsk, noget jeg ikke ville fordi jeg ikke foeler mig kvalificeret til det.

Projects Abroad:

I fredags deltog alle de frivillige i et arrangement med at male Mercy Feeting center, der er et sted for hjemloese boern, hvor de faar mad 3 gange om dagen. Malingen var fortyndet med benzin og det stank forfaerdeligt, saa vi blev noedt tilat holde pauser for ikke at blive daarlige. Det var rart at se et af de andre steder som Projects Abroad arbejder med.

Loerdag aften var der middag paa Habesha Traditional Restaurent, med injera (folkeretten, KONGERETTEN) og traditionel dans. Dansen er ubeskrivelig, det er helt utroligt hvad de kan med deres kroppe! Der kommer billeder op naar jeg kommer hjem :)

Mit navn paa Amharic betyder honing, saa paa engelsk er jeg alles honey (hvilket mest har moret Sami fra PA programmet)

Mere naeste gang,

Marie

Nu er tiden kommet hvor jeg vil fortaelle lidt mere om mit job - primaert i andledning af, at vi vil forsoege at samle nogle penge ind til boernenes legeplads, for er noget gammelt lort - og som stensikkert ikke ville vaere godkendt i Danmark. Og der udover vil vi ogsaa koebe noget nyt toej til boernene - for det har de virkelig brug for!

Hvis i vil give en skilling kan i saette dem ind paa foelgende konto:

NL12INGB0008539684

Navn: D Weijts

Det er Daisys konto, i en hollandsk bank - men det er nemmest hvis vi har pengene samlet, og da hun er her i 2 mdr, og foerst tager hjem sidst i August maaned, er det blevet hendes konto :)

Skriv donation og legeplads(eller toej), og gerne dit navn ogsaa :)

Lidt mere om Selams:

Det er et stort sted - en lille landsby, med blomsterdyrkning og salg, og groensager der dyrkes og bruges i resturanten, desuden er der jo kvindehaandvaerkshuset, hvor der laves forskellige ting. Boernene bor i et faelles hus, der er flere forskellige huse, og efterhaanden som de bliver aeldre flytter de over i "ungdomshuset" og laerer at klare sig selv foer de som 18aarige slippes ud i virkeligheden. 

De boern vi arbejder med og passer paa er smaa, mellem 3 og 12 aar, og de er alle foraeldreloese, og har sociale vanskeligheder i varigerende grad. Men de er saa soede alligevel. Vi underviser mest de store, og leger med de smaa. Det er tydeligt at de nyder det, og at de i den grad kunne bruge en omsorgsperson i hverdagen, der er omkring 1 "mor" i et hus med 15 boern. 

Derudover har jeg det godt - imorgen faar jeg afrikanske fletninger i haaret, og om aftenen skal vi spise paa en traditionel resturant med alle de frivillige :) I dag har vi malet et par rum paa et andet boernehjem end vores sammen med alle de andre frivillige - skoent!

Dagene optil turen...

Dagene foer den foerste ugflugt. Daysi og jeg har det skoent i voreslillefamilie. Efter introductionday mandag, foerste arbejdsdag Tirsdag, havde vi en meget haard Onsdag, hvor vi bade arbejdede og var paa café, og afsluttende dagen med en tur paaBikesegns Place, hvor vi fik Pizza og Mesfin ½ - en saakaldt Bikesegn  special. Og ioevrigt fik et tilbud om at spise middag med to etiopiske maend, hvor vi dog paent – og ihaerdigt – takkede nej, hvorefter vi skyndte os den anden vej – velo og maerke – den forkerte vej! Men vi fandt da stedet til sidst. Det med maend der tilbyder at spise middag med en er ikke saa usaedvanligt, “marry me” eller “are you free?” er nogle af de mest kendte engelske saetninger i Etiopien. Men som i vil lease senere, er Addis rent faktisk ikke saa slemt et sted med saadanne ting.

Og efter det holdt vi afslapningstorsdag, hvor jeg ikke lavede andet end at drikke kaffe og arbejde med familien, og laese en dansk bog – moedregruppen, med et meget forfriskende syn paa jordemoedre og sygeplejersker der er lidt for gamle I gaarde.

 Vores arbejder er godt, og mankanse at boerne udvikler sig, og at de laerer noget, selvom det nogle gange er 2 skridt frem og 1 tilbage. Eller ogsaa er det omvendt. Men der kommer mere og mere styr paa tingene, vi har den samme sang vi synger hver morgen, saa nukanjeg halvdelen af navnene og boernenekanhele heard, shoulder, knees and toes. Og selvom der kun er gaaet en arbejdsuge omtaler vi dem allerede som vores boern. De er skoenne, og foraeldreloese, og lige til at tage med hjem – saa ligepludselig er det en god ting, at jeg kun er 20 aar og single – ellers ville der vaere plads til 3 boern I kufferten ;) Men det er haardt arbejde, og udgangspunktet er 1 eller 2 saetninger paa viskende engelsk, og yes og no.

Stedet hedderSelamsChildrenVillage, og der er agrokultur, og de dyrker egne groensager og blomster, som saelges ogbrugesI resturanten. Desuden syr de toe jog fletter krukker og skaale. Vi kommer til at koebe en heldelmed hjem – nu hvor vi ved hvor pengenekanende. Desuden er der et “ung”-hus for baade piger og drenge, hvor de laerer at vaske toej, lave mad og klarer sig selv, inden de flytter fra Selams og ud i virkeligheden.

14/7

I dag er det en uge siden jeg ankom. Lige nu sidder jeg i en bus paa vej mod Harar I oest Etiopien. Det er en historisk by med en bymur, en milliard gader og tusindvis af moskeer – helt praecist 83.  Og eftersigende endelsomaliske flygtninge. Alt sammen indenfor 1 km, saa det er en taetrpakket omgang. I bussen sidder jeg og ser hvordan landskabet og menneskerne forandrer sig, man skal ikke langt udenfor Addis for at se maend, kvinder eller boern ploeje med hand- og kokraft. Landskabet viser tydeligt hvor tegnerne til loevernes konge fik deres inspiration fra. Og der er ler, straa og traehytter der bekraefter alle fordomme om fattigdom I Afrika, ligeledes faar det toere landskab, og de utallige horder af mennesker der vandrer mod naermeste flod, tanker om sult og toerke paa Afrikas horn til at blomstre. Men landskabet er mildest talt fantastisk! Og det er overraskende saa hurtigt man vender sig til at se kameler, heste, koer eller et andet dyr krydse vejen lige foran bilerne, der dytter vildt – og hele tiden. Vi er lige koert forbi en flok bavianer – bogstaveligt talt. Folks paaklaedning aendrer sig I takt med landskabet – fra buske til kaktusser og fra neutralt til farverigt. Lerhytter bliver der ikke faerre af.  Men som sagt, alle mine tidligere bilferier – inklusiv mere eller mindre frivillige omveje –kanfor usigtens skyld godt pakke sammen. For usigten er det bedste ved de her 12 timer i bus.

16/7

Paa vej tilbage fra verdens underligste tur til Harar. Paa vej hertil endte vi med at punkterer to gange – sidste gang i moerket – omgivet af hvad jeg ville tolke som somaliske flygtninge, de fleste tomlede. Vi kom sent til Harar, og kom til et hotel, som godt nok ikke var det samme som vi havde booket, men det var rent og havde et varmt brusebad. Vi forsoegte at forhandle en god pris – uden den store success – saa jeg gaetter paa at vi var virkelig god business for ejeren, som efterfoelgende behandlede os virkelig paent. Vi fik en guide paa hotellet og han viste os byen! Og selvom bymuren og markedet var flot og facinerende, var det egentlig mest interessante den absurd store Chad-afhaengighed I Oestetiopien, samt hvor aabenlyst handlen og brugen af dette foregaar.  Heldigvis titter der ogsaa majsplanter frem paa de mange marker man ser lige udenfor byen – og de naeste 200 kilometer vestpaa. Vi saa ogsaa den franske poets hus og en moske.

Efter guiden havde efterladt os kunne vi naesten ikke komme vaek fra boern og gamle koner der raabte “forengee – give me money”. Annelise, Daysi og jeg fik en oel et sted, og havde I starten betydeligt flere tilskuere end tv’et. Blandt de frivillige har vi en staaende joke om os selv som dyr I zoologisk have – ret komisk, selvom jeg ikke rigtigkananbefale oplevelsen.

Der var nogle unge maend der utrolig gange ville i kontakt med os, men eftersom der somsagt fries til os paa gebrokkent engelsk ret ofte, er kontakt med det modsatte koen ikke det mest tillokkende. Som Lucy – en engesk frivillig – og jeg talte om; det ville vaere lettere at adopterer en “boyfriend” end “a child”. Og nu vi er ved emnet “anmassende maend” var der for 10minutter siden, i en buspause, en fyr paa allerhoejest 16, og sandsynligvis kun 13, der “offered me his big black booty” med et par meget karaktariske haandtegn. Men tilbage til historien om Harar. Efter et par timer i friheden tog vi tilbage til hotellet og derfra ud for at fodre hyaener! Ja! Fodre hyaener! 3 af de frivillige gjorde det – og vores cheffoer gjorde et mislykket forsoeg. Men det var helt vildt fascinerende at se de vilde nyaener saa taet paa – derkantegnerne fra loevernes konge altsaa godt pakke sammen!

Efter fodringen, tog vi u dog fik en oel paa saadan en stille og rolig soendag aften.  Det var mega sjovt – vi dansede helt vildt meget og gik helt amok da Daddy Afro kom paa. Vi endte dog med at gaa hjem, selvom vi blev tilbudt en Taxa til 300 birr – for en straekning vi havde givet 25 birr for tidligere paa dagen. Saa vi gik, og bortset fra en hyaene I en container var det en helt fredelig gaatur.

17/7

Tilbage paa Selams. Idag var jeg alene med boernene de foerste timer – og selvom de er soede er det virkelig haardt.Omeftermiddag kom Daysi og Marie igen, og fordi der for engangs skyld ikke var regn legede vi udenfor. Boernene har en utrolig ringe legeplads – saa Daysi og jeg har taenkt os at forsoege at samle nogle pengeindtil nyt udstyr til legepladsen, for det er virkelig tiltraengt. Imorgen bliver vores foerste dag hvor vi opdeler boernene og jeg skal undervise de store i lidt engelsk. Paa “my name is”-niveau. Det bliver virkelig spaendende. 

Hej Alle sammen!

Nu har jeg vaeret i Addis Abeba i en uge og har ritig meget at fortaelle. For det foerste er Addis lidt som Danmark om sommeren, det regner! Men fordelen ved regnen her er at det regner meget i kort tid og saa skinner solen som bare pokker saa man naar ogsaa at faa lidt farve. Det er rigtig koldt om natten saa jeg sover med fire taepper for at holde varmen.

Min foerste aften her sov jeg i projects abroads kontor i et vaerelse de har til folk der kommer sent om natten. Anden dag blev jeg koert rundt af lederen Sami, en rigtig joker. Tredje dag kom jeg til min vaertsfamilie, rigtig soede og passer rigtig godt paa mig. Jeg har mit eget vaerelse jeg maaske skal dele med en anden pige fra Danmark, men hun har visa problemer saa nu faar vi se...

Jeg var i Harar i weekenden med andre voluntoerer det var hyggeligt, men ogsaa lidt maerkeligt da jeg ikke har brugt tid med dem foer, saa tre dage er lidt overvaeldende. Vi koerte privat minibus derned og det to en hel dag frem og en hel dag tilbage. Byen ligger ikke saa langt fra graensen til Somalia. De tygger stort set alle sammen Khat, saa man skal lige holde oeje med hvem der koere ens taxi. Om aftenen fodrede vi Hyaener, hvilket er et besynderligt dyr. At staa en meter fra det foeles lidt usikkert

Lige nu sidder jeg med min families datter Hermela som snakker mega godt engelsk, og vi hygger om aftenen med hendes far der er den soedeste mand!

Mere information kommer senere, ved ikke helt hvornaar endnu for jeg faar travlt!

(Mere om boernehjemmet i naeste blog)

Love Marie

Hej! Etiopien er fantastisk! Alle griner af mig naar jeg taler Amharic – national sproget. Men jeg kan da nogle faa ord – og alle folk er virkelig venlige. Den foerste dag jeg var her var ret hektisk. Jeg ankom kl. 5 dansk tid – 6 Etiopisk tid, og fandt efter et godt stykke tid Weini – min kontaktperson fra projects abroad. Vi tog ud dog spiste morgenmad, og jeg drak min foerste kop kaffe i Etiopien – staerk og god! Saa kom jeg til min vaertsfamilie – min etiopiske familie. De taler MEGET lidt engelsk. Og efter et par timer der, hvor jeg primaert sov, tog vi til Sami’s graduation – han er direktoer for Projects Abroad hernede. Til festen fik jeg injira – etiopisk specialitet – og jeg moedte alle de andre frivillige. Og vi snakkede, havde det sjovt, hoerte afrikansk musik og dansede en smule. Om aftenen tog vi hjem – og jeg sov som en sten!

Den anden dag stod jeg op halv 6, fordi jeg og de andre frivillige skulle fasted til en national park taet paa Addis Abeba – hovedstaden, hvor jeg bor – Sodere Resort. Det regnede helt veldt paa vej derud i bussen! Regntiden er virkelig voldsom – Men da vi kom derud var der taervejr, og efter en time skinnede solen, hvilket selvfoelgelig resulterede i at vi blev veldt solforbraendte – for solen er virkelig staerk! Men heldigvis blev Daysi – min roommate – mere solbraendt end jeg, trods hendes ikke-roede haar! Der var veldt flot i parken – og der var en pool, hvor vi svoemmede, saa det var naesten ligesom en ren afslapningsferie! Vi var meget turistagtige – til tider for meget – og tog en masse billeder, men der var virkelig smukt! Natten var tilgengaeld haard derefter, for min krop skal lige vende sig til Etiopien, det betyder aabenbart hedeture, og deraf meget urolig soevn. Men det er blevet bedre siden.

Den tredje dag, fik jeg min introduction til Addis Abeba, og jeg saa Nationalmuseet her, og nogle af de store Hoteller, jeg fik ogsaa et Etiopisk simkort, som jeg nu har i min mobil. Jeg brugte hele dagen sammen med 3 Projects Abroad ansatte, og 2 andre – og 16aarige – frivillige – det var helt veldt sjovt! Isaer fordi den engelske pige var meget aaben og energisk, og fordi Sami, Bikson og de andre ansatte fandt hende meget underholdende – i det hele taget var dagen virkelig komisk.

Den fjerde dag , i dag– min foerste arbejdsdag var ogsaa god. Boernene paa boernehjemmet kraever meget og er slet ikke vant til opmaerksomhed, men de bliver mere og mere rolige, og imorgen vil vi proeve at synge “Hoved-skulder-knae-og taa” med dem. Heldigvis arbejder Daysi og jeg sammen, og det goer alting meget nemmere at man ikke skal goere det alene.

Men alt i alt, er det hele godt, og der er styr paa tingene – altsaa: African style :p Det er dejligt at vaere her og en virkelig stor oplevelse indtil videre. Min Etiopiske familie er virkelig soede! Og alle er venlige! De frivillige er ogsaa soede – og naeste weekend skal vi frivillige til Harar sammen, det tager 10 timer I bus, saa det bliver haardt, men det skulle vaere en smuk by, som har en “historisk” bydel = en gammel bydel og en del religioese monumenter. Harar er en by I Oestetiopien – men ikke alt for taet paa Somilias graense. Det var alt herfra! Jeg haaber i nyder sommeren i Danmark! Og jeg garanterer jer – at der er mere regn her! Jeg gaelder mig til at se jer alle igen:)

Vibe

Velkommen til alle historierne om Etiopien!

Endnu er det småt med beretninger - men mon ikke det kommer når jeg lander! 

Der er stadig ikke styr på noget som helst, og alligevel rejser jeg om 2 dage. Følg med og se hvordan det går ;)

Alt herfra. - Vibe

Så er der under en uge til at jeg skal rejse!

Hold da fest, hvor jeg både glæder mig og er ved at tisse i bukserne af skræk.

Det er efterhånden 10 år siden jeg var der sidst. Det var den gang jeg blev storesøster til en sprælsk etiopisk pige. Som er en af grundene til jeg har valgt at arbejde frivilligt i Etiopien.

Mit arbejde kommer til at foregå hos Selam's Children Village, som er et sted for både forældreløse og børn der har det svært. Stedet blev grundlagt i 1986, af en dame der blev adopteret fra Etiopien.

Jeg glæder mig til at møde min værtsfamilie og måske lære lidt amharic (det mest brugte sprog).

GLÆDER MIG GLÆDER MIG GLÆDER MIG!

Lot's of love

Marie