Lørdag den 15.10.11 klokken 10.19 - HALVVEJS!!!!

Jeg ved det er lang tid siden jeg har skrevet sidst, men jeg er altså ved at køre død i det. Og sidste onsdag bad Gabby mig om at skrive et nyhedsbrev til Projects Abroad Danmark, så det er jeg i gang med og det skal være færdig på mandag, for der kommer der en fra organisationen og tager billeder af mig mens jeg arbejder. Det bliver spændende. ¨

I denne uge har det regnet hver eneste dag! Og når det regner her er det ikke bare en lille smule! Det øser virkelig ned. Det er dog kun i et par timer, men det hele er vådt når solen så igen titter frem. Sidste weekend tog vi på tur til kysten. Vi har 14 af sted fra PA og derudover var der to andre piger med fra Holland og en fra Norge. Det var lidt voldsomt, men meget sjovt (:

Den første dag var vi i Cape Coast. Sov igen på Oasis og her var der igen god musik, glade mennesker og rigtig god mad.

Dagen efter tog vi en tro tro til Busua, et mindre sted, det minder en smule om Cape Coast, her er der bare ikke så mange mennesker, der er stille og roligt og stranden er flottere. Det var nærmest en Bounty strand. Med helt fint hvidt sand, flot gennemsigtigt vand og ude i horisonten lå en lille ø, det lignede noget fra Pirates of the Caribien.

Her skete der ingenting, men vi gik ned på stranden, satte os i plastikstolene og fandt vores bøger og i-pods frem, vi badede, og lejede et “surfboard” (det lignede sådan et de små børn bruger), men det var ret fedt, Susanne fra Holland er også svømmer, så vi havde os en god snak om hvordan dét er.

Om aftenen gik vi rigtig tidligt i seng, der skete ikke så meget, så mig og Annick gik i stedet ind på værelset og læste og tøsesnakkede.

Søndag var lidt det samme, vi fik noget rigtig godt mad. Hummer og stegte ris, umm! Og så var vi ellers på vej hjem igen efter en dejlig afslappende weekend.

Da vi kom til Kumasi, stod alt under vand!! Der var bogstavelig talt oversvømmelse. Nogle fyrer prøvede at redde deres motorcykel/knallert butik. Biler var halvt dækket af vand og ja, folk var ret meget i panik. Det er første gang jeg har set en rigtig oversvømmelse.

Hmm tirsdag efter arbejde tog jeg til Adum for at komme på skype, og her fulgtes jeg med en mand som jeg én gang før har snakket med. Han er omkring 50-55 og murer. Det er underligt, han er den klogeste mand jeg har mødt hernede. Han vil rigtig gerne snakke om hvordan tingene fungerer i Danmark i forhold til i Ghana. Han brokkede sig fx over trafikken og sagde: hvis de tegnede linjer på vejene ligesom i gør i Vesten, så ville vi ikke have det problem, og han sagde: hvis vores vand blev ledt ned i jorden ligesom i gør det, så ville vi ikke have haft oversvømmelse i går. Det er måske logik for burhøns, men han er den eneste jeg har hørt snakke om sådan nogle ting. Når han snakker lyder han som en vis mand og som en der har prøvet det meste, men han er egentlig “bare” murer. Jeg ved ikke hvorfor lige præcis en mand som ham ved så meget om andre lande og hvordan det fungerer der, men måske har han en fortid jeg ikke kender til. Jeg spurgte om han nogensinde havde været i Danmark, men han har aldrig været uden for Ghana. Hvert fald var det en oplevelse at møde ham.

Onsdag var der møde med de frivillige, vi tog først hen til ét hotel, men der dukkede ikke nogen p, så ringede vi til PA drengene og de fortalte at det ikke var dét hotel, så der brugte vi lige to timer på at finde det rigtige sted. Men da vi kom der var der god stemning, solen skinnede og der var musik i højtalerne. Til aften spiste vi på “It’s my Kitchen”, maden var virkelig virkelig lækker og vi bestemte os for at vi bliver nødt til at tage derhen igen! (:

Torsdag var vi på karaoke bar, mig og en anden pige havde skrevet os selv på listen med “I wish I was a punk rocker”, men de lukkede det før vi nåede at synge desværre.

Fredag mødtes jeg med Malene på skype, hvilket var virkelig skønt! Jeg har ikke tænkt så meget på dem derhjemme, indtil nu. Jeg er halvvejs og savner mine venner utrolig meget. Jeg har modtaget breve og billeder hjemmefra og de er alle sammen hængt op på væggen på mit værelse, så I er de sidste jeg ser inden jeg går i seng og de første jeg ser når jeg står op. Jeg har åbnet alle mine breve undtagen “til den dag hvor det er den 1. november” - haha. Og Anne - jeg måtte fælde en tårer da jeg åbnede: “til den dag du savner mig allermest”..

Jeg fik også lavet nyt visum, fik lige betalt 80 cedis -.- gang det med 3,55. Det er sådan noget der er træls at betale, for det er bare et skide stempel..

Nu er jeg på vej til Adum for at mødes med Regitze på skype og bagefter tror jeg at jeg tager hen på et hotel så jeg kan bruge poolen. Det er varmt i dag, og de to andre piger er her ikke, så jeg må finde på noget at lave (:

Knus.