My adventure is over..

I fell in love. I fell in love with the country Ghana.

When I left my hometown in August I felt sad for leaving my family and friends, but that disappeared the second I stepped into the plane. I was ready for my adventure!

I left my home and friends for four months and I was afraid that I would feel homesick. But I’ve got a new home, a new family and some new friends! I felt like home. It was amazing to experience how the bond to the family and the other volunteers kept growing! It would have been less fun if you hadn´t been there guys!

I don’t think everyone can travel to Ghana and love it. I think a lot of people hate the fact that there are soooo many people, so much traffic, that the people are too friendly and so on. I even met a few. But I absolutely loved it! All of it! It is the most amazing country I have ever travelled to. My time in Ghana has been the biggest challenge of my life, the most amazing time of my life – it has been perfect and I will never forget it!

You can’t really describe Ghana, you have to experience it. Ghana is too much traffic, Ghana is too many people in the same place at the same time, Ghana has never heard of the word customer service, but Ghana is also the country with the friendliest citizens I have ever met!

If you take a walk through Adum in Kumasi you will notice, that everyone says hello to you, some might ask how life is, and some might even ask if you want to marry them. It makes it a lot more fun to walk through the streets. I love the fact that everyone is interested in knowing where you come from, what you are doing in Ghana and if you like the country. It leads to a lot of friendships and every time you walk through the city and you don’t know what to do, you can always go and talk to the people you have met before. I had some great friends in the shop across the Vodafone, in the shop down the street and in the “phone shop” close to where the share taxi line is. It was just amazing to know people in the city you live in.

I love Kumasi, because that is the place I lived. But when we travelled in the weekends, travelled to Cape Coast, it all made sense! This is why I would like to experience Africa!

All the kids on the beach, practicing their skills in acrobatics, the Rastas playing bongo’s in the sunset while smoking weed not worrying about anything, just enjoying life! Then there are “normal” citizens who come to Oasis in the weekend, the people who can party all night without even looking at a drink, they just need music and the party is started. Every time I look at them dancing, I get fascinated! I just want to stay in the moment and look at them forever. I get fascinated, happy but also a bit sad – I’m always like: why can’t it be like that in Denmark?! I really wish we had the same attitude, the same rhythm and the passion when it comes to music and dance. I absolutely love the dancing, it can be cultural dancing og Azonto dance, it doesn’t matter. I love it and it makes me so happy! I hope every single person in Europe will experience something like that some time.

I know that this was not my last time In Ghana. I don’t know when I will go there again, but I miss all of it so much by now. I hope I can go there as a staff some time, I’ve got really inspired by all the great people who are working for the organisation, and I would like to become one of them. Someday….

Until then, I will make sure to stay in contact with all the people I’ve met, look at my pictures, and think of all the nice things I have seen and experienced.

See you soon xx

Jeg er blevet forelsket.. Jeg er faldet pladask for dette land!

Ghana..

Da jeg tog hjemmefra i august havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg efter fire måneder ville føle mig hjemme på denne måde, men det er altså fakta.

Jeg tror H. C Andersen havde ret, da han skrev: at rejse er at leve. For aldrig har jeg følt mig så meget i live som i disse fire måneder!

Det er sikkert ikke hvilket som helst sted du kan tage til og så få denne følelse, og jeg ved, at det heller ikke er alle mennesker der bryder sig om Ghana, men hvis du spørger mig er det helt fantastisk. Det har været mit livs udfordring, mit livs oplevelse og mit livs eventyr. Jeg vil aldrig glemme Ghana.

Ghana er mange ting. Ghana er for meget trafik, Ghana er lig ingen kundeservice, Ghana er alt for mange mennesker samlet på et sted, men Ghana er også det land jeg har besøgt, der har den mest kærlige og imødekommende befolkning!

Hvis man virkelig vil opleve Ghana, hvis man vil opleve hjertet af Ghana, hele essensen af Ghana, så tag til Cape Coast. Det er indbegrebet af afrikansk kultur, Cape Coast er Ghana.

Jeg elsker Kumasi, fordi det er der jeg bor, men når jeg kommer til Cape Coast, er det som om det hele giver mening – det er derfor Afrika er så fantastisk.

De små børn på stranden, der springer rundt og laver flik flak, for at træne til det talentshow der er i weekenden, hvor man kan vinde 5 cedis (15 kroner). Rasta’erne, der sidder og spiller bongotrommer på stranden mens de ryger hash i store mængder og ikke bekymrer sig om noget som helst, de nyder bare livet. Så er der de ”normale” indbyggere, dem der kommer og fester på Oasis i weekenden, dem der kan holde en fest kørende hele natten uden så meget som at have kigget på en drink. De har deres musik og det er nok til at holde gang i den. Jeg kan ikke lade være med at blive grebet af deres positive indstilling til tingene og deres utrolige rytmesans. Jeg kan ikke forklare det, men hver gang jeg ser dem danse, det kan være alt fra kulturel dans til Azonto dans, så vækker det et eller andet i mig. En blanding af fascination, jalousi og hundrede procent lykke. Jeg bliver så utrolig glad og jeg kunne sidde og kigge i timevis.

Det er selvfølgelig ikke kun Cape Coast jeg husker fra min tid i Ghana. I starten fandt jeg Kumasi meget overvældende og kæmpe stor, men da jeg havde været der i noget tid begyndte jeg at holde af det her store kaos. Der er trafik og mennesker over det hele, men når folk på gaden smiler og siger godeftermiddag til en, så er det slet ikke slemt. Når jeg havde god tid kunne jeg godt finde på at gå hen til nogle tilfældige og kigge på deres varer, kun for at komme i snak med dem, for det er bare noget, der sker helt automatisk. De er altid interesserede i ,hvor man kommer fra, hvad man laver i Ghana og hvad man synes om det, og så er det rart at kunne sige, at man elsker det uden at få en sort streg i panden. Man kender egentlig ikke disse mennesker, men når man så kommer ind til byen og har ekstra tid kan man sætte sig ned og snakke med dem om alt og ingenting, eller man kan bare sige og spørge hvordan det går. Jeg elsker deres venlighed og deres lyst til at snakke med en. Det gør mig glad, når folk genkender mig og råber hej Cecilie fra den anden side af gaden.

I det kvarter, hvor jeg boede, fortalte jeg folk, hvad jeg hed fordi jeg var træt af at blive kaldt Obruni. Så hver dag efter arbejde, når jeg var på vej hjem, blev man mødt af en masse glade unger, der råbte ens navn og spurgte hvordan man havde det. Jeg blev sågar kaldt ”Madame” af børnene udenfor den lokale skole. Når jeg havde slikkepinde tilovers fra børnehjemmet delte jeg ud af dem og det gjorde dem utrolig glade. De sloges om at komme til at holde mig i hånden og følge mig hjem og det gjorde mig bare så glad at se, hvilken glæde man kunne bringe frem hos disse små børn.

Ja, der er så meget at fortælle om Ghana og jeg kan slet ikke beskrive, hvilke følelser det land vakte i mig, man skal besøge det selv, for at forstå det.

Jeg ved, at jeg ikke er færdig med Ghana. Efter jeg er kommet hjem er der mange, der spørger hvad jeg så skal, og jeg svarer dem, jeg vil gerne til Ghana igen og de kigger uforstående på mig og siger, jamen hvis du skal rejse, vil du så ikke opleve nogen andre lande? Men jeg svarer nej og prøver at forklare, hvordan jeg er faldet for Ghana, men de vil aldrig forstå det. Jeg fandt mit yndlingsland i første forsøg og jeg ved, at jeg ikke er færdig med at besøge Ghana og alle dets fantastiske indbyggere.

Tak til jer, der har fulgt med, det har været en fornøjelse at fortælle om mine oplevelser.