Onsdag den 30.11.11 klokken 18.10

I dag har vi endnu en gang lavet ingenting! Vi spiste morgenmad, panino con formaggio og en frugt salat + to is te.

Så sat vi igen under den skønne pavillon, på den komfortable bænk med hynde og puder.

Vi spiste sent frokost og gik så endelig til stranden hvor vi lå i nogle timer inden vi gik op og kiggede på lidt skrallerværk, derudover var der en kvinde som solgte pølle-pose bukser for kun 12 kroner, men fandt desværre ikke nogen der passede, fandt til gengæld lidt julegaver (:

Mangler kun to ting og så er julen hjemme!

Da vi var på vej hjem fra stranden var jeg selvfølgelig så klodset at støde ind i en “kampesten”, så nu har jeg tå hvor huden er skrællet af, vi har ingen plastre, så det er bare skide godt! Men mon ikke vi finder en førstehjælpskasse i Cape Coast. Nu er det nok med at lave ingenting. Nu skal der laves ingenting om dagen, men festes om aftenen. Har allerede aftalt med folk at de kommer til Oasis i morgen (:

Meget kort blog, men vi har som sagt ikke lavet noget som helst! :D

Ps - er blevet rigtig dejlig negerbrun!!!! :D mwuhaha! Glæder mig til at komme hjem til ene vinter-hvide danskere!

Tirsdag den 29.11.11 klokken 14.43

Gud hvor er det her bare livet!

I går gik dagen med at spise sen morgenmad, spille lidt kort, ligge på stranden og sole, læse bøger, høre i-pod og drikke en masse vand (bare rolig motter) - da klokken var halv tre gik vi hjem, tog et bad, fik noget at spise og så var det egentlig meningen vi ville tage os en lur, men så kom jeg i tanke om at jeg havde min eksterne harddics med (tak far), så i stedet besluttede vi os for at sætte Twilight på. Efter filmen satte vi os over under pavillonen og spiste. Igen skide god mad.

I dag var det meningen vi igen ville tage til stranden, men men men. Vi sidder stadig under pavillonen med frisk is the, rigtig is the! (: Vi spiste morgenmad, spillede lidt kort og nu har vi læst og læst og læst. Snakket indimellem og ja.. Så går tiden jo med det. Ingen af os havde brug for at skulle lave noget, og så er der jo ingen grund til at skulle flytte sig mere end de ti centimeter det tager at række ud efter isteen.

Vi har nu spist og er klar til at se Harry Potter 5 :p

Det endte faktisk med at vi foretog os noget! Vi gik en tur da solen var ved at gå ned, gik ned på stranden, vi fik taget nogle skide gode billeder! (: Det var skide smukt, dog har jeg fået et par dusin myggestik på min ryg, som jeg selvfølgelig ikke kan nå.. Skide fedt! Men det var det værd. Vi gik tilbage da det var næsten mørkt og så fik vi noget lækkert at spise.

Nat nat.

Søndag den 27.11.11 klokken 23.01

Vi stod som sagt som til et dejligt solskin, vi lå i sengen i en times tid før vi stod op. Vi spiste morgenmad. Pandekager med frugt og en ananasjuice. Men jeg havde det lidt underligt, så kunne ikke spise pandekagerne :p

Men godt var det!

Efter morgenmaden tog vi badetøj på, smurte os ind i solcreme og lagde os i sengen for at slappe lidt af, vi fandt ud af at vi egentlig begge to var ret trætte, så vi tog os sgu lige en lur! Det er det fede ved ikke at være afhængige af andre, vi kan gøre hvad vi vil og vi kan gøre det når vi vil (:

Da klokken var elleve, måske halv tolv blev vi enige om at NU skulle det være slut med dovenskab, så vi pakkede vores ting, købte en stor vand og gik så ned mod stranden.

Det tog tre-fire minutter før vi igen lå ned, denne gang på håndklæder i sandet, så det var ikke den hårdeste tur i verden.

Her slappede vi bare af, med en bette svømmetur, solbadning, snakkede lidt med nogle ghanesere der kom forbi, købte nogle appelsiner og spiste dem. Ja det var bare afslapning.

Og SÅ skete det, en bølge kom, ikke en stor en, men stor og kraftig nok til at overskylle Tabis håndklæde. Jeg så den før den kom, så jeg reddede mit kamera og mit håndklæde, men posen med vores mobiler og Tabis kamera blev ramt. Alt var helt sandet til og det virkede ret uoverskueligt, så vi gik hjem for at prøve at fikse det.

Det fungerede selvfølgelig ikke.. Det hele var ret træls og ingen af os var i ret godt humør. Vi tog et bad, der var ingen elektricitet og så virker vandet heller ikke, så vi måtte over og fylde vores spand med vand og så prøvede vi ellers at få vasket alt sandet af, kan sige jer det er svært når man har en spand, en mindre spand og koldt vand, og rigtig langt hår, men det gik da.

Jeg gik en tur mens Tabi lå og læste, spurgte om der var nogen mulighed for at købe mobiler nogle steder, men de sagde alle sammen at man skulle til Accra for at finde sådan et sted, så det virkede til at alt håb var ude. Normalt kan jeg godt lide at snakke med ghaneserne, men liige der var jeg godt nok ikke så snaksaglig.

Jeg kom forbi en lille butik hvor jeg købte et spil kort og en kold dåsecola - for syv kroner btw.

Da jeg kom tilbage delte vi colaen og så tog vi tøj på og gik over for at spise.

Og dét var nok højdepunktet. Først tog det os virkelig lang tid at beslutte os for hvad vi ville have! Mest fordi der er så meget lækkert :p

Men vi valgte:

Bruchetta pomodoro

Pasta Pesto

Pizza onion

Det er det bedste mad jeg har fået i Ghana og vi var i himmelen kan jeg godt sige jer! Bruchettaen var med tomat, hvidløg og basilikum og smagte skide godt!

Pasta pestoen var noget så lækkert, og pizzaen var med friske grøntsager, en tynd bund og ja det var bare perfekt! Det fortalte vi også ejeren, der i øvrigt er skide sød. Og når hun ikke render rundt og spørger om alt er okay så laver hun lektier med sin søn, gynger med sin datter eller står i køkkenet, det hele er så naturligt og fredeligt og jeg har sikkert fortalt det, men siger det lige igen - de har den sødeste accent. Også børnene, drengen er omkring 5-6, men prøver at snakke engelsk hele tiden og han er bare kær!

Vi sad et par timer hvor vi snakkede tøsesnak, om vores tur indtil nu, hvilke tanker vi havde før vi kom hertil, ekskærester, hvad vi vil når vi kommer hjem, vi snakkede om at vi måske bare bliver her i stedet for at tage til safari beach, for det kommer til at tage en hel dag, så i stedet vil vi bare tage til Cape Coast i slutningen af ugen, for vi finder ikke noget der er ligeså lækkert som det her! (: Så jeg tror det er vores plan at tage af sted onsdag eller torsdag til Cape Coast for at se vores bekendte en sidste gang, det er trods alt det sted vi har været flest gange, så vi synes det fortjener at vi kommer og siger ordentligt farvel ;)

Og såå lærte jeg Tabi at spille kasino. Vi havde en virkelig virkelig hyggelig aften! (:

Hver aften har de en tavle hvor de skriver dagens: specials op, og på denne stod der: chokoladekage.

Så vi bestilte et halvt stykke kage, frugtsalat, en cappuccino og en ananasjuice. Vi spillede kort og spiste dessert, vi var begge to mætte, men det smagte bare så godt og vi blev enige om at dette sted ikke er et sted vi har lyst til spare. Om vi så skal leve af vand og brød når vi kommer til Cape Coast (:

Vi gik tilbage til vores lille sommerhus ved ti tiden, her prøvede vi igen vores telefoner, og minsandten om ikke min den afrikanske mobil virkede. Og der kan være to sim-kort i, så det er skide godt. Så behøver vi ikke flakke rundt for at finde et sted hvor de sælger dem.

Vi sluttede af med noget godnat- og bloglæsning.

Lørdag den 26.11.11 klokken 20.38

Torsdag efter arbejde tog Tabi og jeg ud i supermarkedet ved stadionet for at købe lidt ind til vores tur. Vi købte for 60 cedis!!! Men det betyder at vi i den kommende uge sparer 6 cedis hver morgen, vi har købt rugbrød!! :O Makrel!! :O og juice. Så vi håber vi kan spare lidt dér (:

Da jeg kom hjem hentede jeg min kjole, en sort stropløs en, sidder tæt og er faktisk ganske nydelig! Skide godt.

Jeg kom hjem, så film og skrev dagbog/blog i Bernards og Michaels værelse. Strøg mit tøj, og det var stort set det hele eftersom jeg rejser i hele næste uge.

Spiste tidlig aftensmad og gik så ned til drengene igen, denne gang med naboen Makayla (2 år og såååå sød!!). Drengene spillede fifa og jeg sang børnesange med Makayla (: Hun var i virkelig godt humør denne aften.

Gustav kom hjem om aftenen så jeg var sammen med ham og Goody i stuen, Goody skulle have idræt dagen efter så hun var ved at prøve det nye tøj de havde fået udleveret og Michaels fodboldstrømper der er ALT for store til lille Goody, hun trak dem så højt op som hun kunne og lignede noget der var løgn - det endte med at vi alle sammen trak i underligt tøj og så tog vi billeder. Ved ni tiden gik jeg ind på værelset og pakkede færdigt, i mørke -.- light off.

Fredag ringede min alarm 4.45!!! -.- Stod op, trak i tøjet og spiste morgenmad. Sagde så farvel til farmor Augustina og gik ud til min taxa der i øvrigt kom tyve minutter for sent, så jeg betalte to cedi mindre end jeg plejede.

Mødtes med de andre ved Asafo station klokken lidt over 6. Vi fik udleveret billetter af Gabby og Anthony og så satte vi os ellers ind i VIP bussen, hvilket er den mest komfortable rejseform man kan finde i Ghana, også den dyreste og koldeste, men det er det værd.

Sad ved siden af Tabi, selvfølgelig og vi sov, hørte musik, snakkede en lille smule, men det meste af tiden sad jeg bare og kiggede ud af vinduet og tænkte over alle de ting jeg har oplevet her og på alle de fantastiske mennesker jeg har mødt. At jeg om to en halv uge sidder i den samme VIP bus på vej mod Accra, men denne gang skal jeg ikke tilbage til Kumasi, jeg skal ikke tilbage til de skønne børn, min herlige familie eller de andre frivillige, jeg skal hjem til kolde kedelige Danmark. Og jeg er ked af at sige det, men gud hvor gider jeg det ikke!

Vi ankom til Accra ved middagstid, blev stoppet ind i en taxa og kørt til et guesthouse. Jesse og Nancy var med mig, men Jesse skifter nu projekt, så han skal bo i Accra og Nancy skulle bo på et andet hotel, så jeg blev sat af og ventede på de andre, fik et værelse, med Tabi og pakkede så en smule ud. Vi gik ud for at få noget at drikke, vi fandt et lille sted, indenfor. Der var virkelig varmt, men hun insisterede på at tænde for air-condition’en så vi blev. Vi fik os en vand og en kold cola hvilket virkelig var tiltrængt.

Klokken var kun 13.00 da vi kom tilbage så vi ville lave et eller andet, men ingen af os var rigtig friske på en gåtur i Accra. Så vi ringede til Nancy der bor på Golden Tulip og spurgte om hun ville have selskab, det ville hun gerne så vi tog derhen, fik os en svømmetur, noget sol og et VARMT BAD!!! Det var SÅ underligt. Jeg kunne slet ikke holde til at stå under det varme vand og hvis jeg skal være helt ærligt, så generer det mig faktisk ikke at tage kolde bade. Har ligesom vænnet mig til det efter tre måneder.

Skrev til Gabby og spurgte om ham og Anthony ville spise med os og det ville de gerne, de bestemte tid og sted og vi mødte dem så klokken 18 foran Bonjour. Det var ikke lige det sted vi havde mest lyst til at bruge vores aften, der var ikke plads indenfor, så vi sad udenfor hvor der var virkelig VIRKELIG højt musik, man kunne slet ikke snakke sammen. Fordi vi ikke havde fået meget søvn skulle der ikke meget til for at gøre os irriterede, så Charlotte og jeg gik over til “musik-manden” for at spørge om han ikke kunne skrue lidt ned, men det kunne han selvfølgelig ikke. Og han fik da næsten fingeren, ej - men tilfredse var vi i hvert fald ikke :p

Efter aftensmaden hvilket for resten bestod af en kyllingeburger og en meget lille portion pommes fritter, tog vi tilbage til vores hotel, smed vores ting og gik så lidt ned af vejen. Her fandt vi et lille spot med ghanesisk musik, hvilket jeg er helt forelsket i, her satte vi os og fik en drink (ananas juice og et shot vodka for 2 cedis) helt perfekt. Tabi og jeg gik tilbage ved halv ni tiden, for vi var virkelig trætte og fordi vi morgenen efter skulle på “healthy walk” med alle de andre frivillige i Ghana + staff.

Vi stod op 5.10, tog vores PA t-shirts på, og smurte så vores franskbrøds madder med syltetøj, med enden af min tandbørste. Som sagt, vi prøver at spare (:

Mødtes med de andre udenfor, undtagen Thomas. Ham og Mads var åbenbart gået lidt for meget amok med øl dagen før og var kommet i seng klokken 3, så der var intet liv i ham overhovedet, så Anthony beordrede os til at gå mod kontoret, det gjorde vi så. Her mødte vi nogle af de andre frivillige, de fleste kunne vi kende fra Cape Coast (det er et ret populært sted blandt de frivillige). Men vi undrede os alle over hvorfor der kun var de tyve der nu var, men en halv time senere var denne tanke forsvundet. Der stod nu omkring 100 hvide unge mennesker i PA gården, alle i grønne trøjer. Det var et ret utroligt og sjældent syn.

En ældre mand holdte en velkomst”tale” og så stillede vi os ellers klar. Nogle unge fyrer begyndte at spille på trommer og trompeter og det gav lidt energi. Så gik det ellers løs. Vi gik, gik, dansede, gik, småløb, gik og dansede i næsten to timer. Det var ret skægt og det var sjovt at se folks reaktioner når 100 Obrunis kom forbi på én lang række. Vi havde politimænd med os der sørgede for at stoppe trafikken, vi måtte ikke gå på fortovet, vi skulle gå på vejen, regner med det var for opmærksomhedens skyld.

Især alt personalet fra Projects Abroad var i godt humør - giv dem en trommelyd og de er lykkelige! Dansede og havde det fedt med vores Kumasi personale, især Anthony! Derudover var der Gabby og Enoch som også var vældig festlige. De elsker når jeg danser min Azonto dans, de siger jeg er den eneste de nogensinde har set der kan finde ud af det bare nogenlunde.

Vi ankom endelig til Osu Children’s home, godt svedige og udmattede. Her fik vi stukket en vand, en Milo og en brødtingest i hånden. Satte og i skyggen og spiste og drak det mens vi blev budt velkommen af koordinatoren.

Derefter skulle vi alle stille os i en rundkreds og så var der mere sundhed på programmet. Sprællemand, armbøjninger, høje knæløftninger osv. Så blev der spillet fodbold, basket, volley, bordtennis og danset i et par timer, før der var frokost og musik. Til sidst afsked.

Efter vi havde sagt farvel til folk, tog Tabi og jeg med Enoch ud til lufthavnen, hvor jeg skulle hente to computere der er blevet tilsendt af nogle andre frivillige, til børnehjemmet, eller rettere sagt til skolen.

Jeg har jo som i nok ved haft en indsamling i gang, jeg har endnu ikke tjekket det endelige resultat, men i sidste uge lød den på 7000 kroner. Altså 2000 cedis. Vi havde møde og fandt ud af hvad pengene skal bruges til. Der er en specialklasse som jeg for resten fik fornøjelsen af at undervise sidste uge. Lige nu sidder de på verandaen, så kan altså ikke have deres egne ting nogle steder, hvis det regner kan de ikke rigtig have undervisning og hver gang de skal på toilettet eller andet skal de igennem mit klasseværelse, hvilket er meget forstyrrende. Så vi vil lave denne veranda til et klasseværelse, med en trappe ud mod det åbne areal. Derudover fylder vi de huller der er i gulvet, vi laver et computerlokale til børnene så de kan låse alle deres ting inde, og til sidst lovede jeg at hente de to computere i lufthavnen i Accra og betale det der skal betales.

Det viste sig at blive en dyr affære, men der var et firma som vi havde haft kontakt til, og de havde tilbudt at fragte og betale afgifterne for 300 cedis, dem i lufthavnen sagde nu 250, og så måtte Motter Kres sgu lige slå igennem. Fik forklaret de to mænd hvordan det hang sammen, smurte tykt på, fortalte om mit projekt og fik det så ned på 170 cedis og slap for at betale service gebyr på 58.50 cedi. Godt gået. Så på onsdag ankommer der to computere til skolen i Kumasi, sammen med Enoch. Han har lovet at tage dem med.

Vi tog tilbage til hotellet, pakkede vores ting, droppede at tage bad, hvilket viste sig at være en god ide. Vi sagde farvel til de andre frivillige der alle lå og halvsov. Så fik vi fat i taxa der skulle køre os til Circle, men han forlangte for meget og var ikke til at forhandle med, så ham sendte vi væk, der kom en anden en og pigen på stedet hjalp os. Hun forklarede hvor vi skulle hen, eftersom vi ikke selv har været i Accra før. Han forlangte 30 cedis for at køre os direkte til Kokrobite Beach, men dét var for meget. Vi fik den ned på tyve, men så kom prutte om prisen genet op i mig og vi lovede ham en cola hvis han sagde 18, det var ikke nok, så vi lovede at danse og synge og jeg begyndte med lidt Azonto og noget Black man is stronger og dét hjalp. 18 cedis blev det og vi kunne blive kørt direkte til vores næste destination.

Det var egentlig en hyggelig tur, den var ret lang pga af trafikken, men vi var kun to på bagsædet, vi hørte ghanesiske hit i radioen, snakkede med den meget flinke taxi chauffør, spiste kiks, tjekkede facebook og fik en lille lur.

Vi kørte på kysthovedvejen indtil vi drejede af og det eneste man kunne se var en stor bakketop, på den anden side af denne var der vand i sigte, og en kridhvid strand, det lignede noget fra en film. Der var en masse huse, lidt ligesom i blokhus på begge sider af vejen og jeg går ud fra det er her de rige fra vest bor, eftersom det ligger tæt på lufthavnen.

Da vi kom helt ned til kysten og skulle finde vores sted Big Milly’s blev vores taxichauffør pludselig “træt”, eller han spurgte om vi havde kørekort og vi sagde ja - efter langs tids overvejelse satte jeg mig bag rettet, det var heldigvis automatgear, så utroligt let, ellers ville jeg aldrig have gjort det.

Det var skide fedt og jeg fik lov at dytte som de nu gør i Ghana, blev gloet på af en masse uforstående ghanesere, men JEG KØRTE TAXA I GHANA!!! :D haha sådan!

Vi kørte op af en lille vej hvor han ville sige hej til nogle familiemedlemmer og så syntes han nok det var lidt sejt at have en Obruni på førersædet (: så vi sagde pænt hej og så bad jeg ham ellers om at tage over igen (mest fordi bilen skulle vendes) og det gjorde han så. Han kørte os det sidste stykke af de små sommerhuslignende veje indtil vi fandt vores sted, jeg løb ind for at spørge om de havde plads, men nej, kun til fire personer, men det var omkring 60 cedis, hvilket er alt for meget for fattige frivillige.

Vi fandt det andet sted som vi havde læst om i guidebogen. Kokrobite Garden. Jeg løb igen ind, spurgte om de havde noget ledigt for to personer og bingo. 25 cedis pr. nat, og for første gang mens jeg har været i Ghana blev jeg spurgt om jeg ville SE stedet først! Hvad fanden sker der her tænkte jeg, indtil jeg fandt ud af at det var en italiener jeg snakkede med, hun bor her med sin mand og datter og har startet sit eget lille sted. Så værelset og det var perfekt.

Det er ganske lille, med en dobbeltseng, en kurvestol, stråtag, A hus tror jeg man kalder det, to sten hvor man kan lægge sit tøj på, et forhæng og så et lille toilet. Det ligger lidt oppe af vejen så man ikke kan høre musikken fra Big Milly’s som åbenbart er det sted der svarer til Oasis i Cape Coast, hvor der er musik og underholdning.

Vi gik ind på værelset, tog og et bad og trak så i vores afrikanske kjoler, spiste Pringles med håndklæder på hovedet, læste bøger, skrev dagbog og kiggede vores billeder igennem. Rent afslapning.

Vi var ikke rigtig sultne, men vi var ved at dehydrere, så vi gik ud i haven og fandt den lille overdækkede pavillon hvor vi satte os på en stenbænk med afrikanske puder og et tæppe. Bestilte en vand, en ananasjuice og en cola. Og vi fik serveret en RIGTIG ananasjuice, uden noget tilsat - bare ananasjuice med frugtkød i, ej det var bare godt, og den kostede 7 kroner! Elsker Ghana! Vi hyggesnakkede bare, fortalte om hvordan vi aldrig havde troet at mig og hende skulle rejse rundt sammen fordi vores førstehåndsindtryk af hinanden var helt anderledes end hvad vi efterfølgende oplevede.

Tabi bestilte en “caipirinia” (ved ikke hvordan man staver det), men isterningen, brun sukker, rom, lemon og flere isterninger, ej det var lækkert. Helt friskt og nylavet. I baggrunden blev der spillet dæmpet italiensk musik, og vi blev spurgt om alt var ok. Hun er simpelthen så sød og har stadig en sød italiensk accent.

På menuen er der rigtig italiensk mad, pasta med pesto og alle mulige andre pastaretter, der er pizza, ghanesisk mad, lækker morgenmad, desserter, milkshakes, juicer osv osv. Det er bare perfekt!

Det er nu søndag, klokken er kvart i otte og ligger og kigger på solstråleramte palmer, blomsterbuske og en bambus bro. Der er helt stille, man kan kun svagt høre bølgerne nede ved kysten, Tabi ligger ved siden af mig og læser i sin bog og det hele er lidt som en drøm.

Har på fornemmelsen af denne tur bliver noget så fantastisk! (:

“‘Cause a black man’s stronger”

Tirsdag den 22.11.11 klokken 21.16

Denne weekend tog vi til Cape Coast. Og for første gang i lang lang tid skinnede solen faktisk!

Vi tog af sted fredag klokken 8.30, og ankom til Cape Coast fire-fem timer efter. Er efterhånden blevet vant til turen fra Kumasi til CC, så det er ikke så slemt længere. Man ved man er over halvvejs når man kommer til broen, og på vejen hjem går det altid stærkt. På vej mod CC skrev jeg til en af de ghanesere vi mødte sidste gang for at fortælle at vi var på vej til Kumasi, det var ham og hans ven som vi sidste gang spillede pool med i syv timer lørdag aften.

Vi ankom til CC lidt over middag, jeg skiftede straks til badetøj, og slyngede så mit afrikanske stof omkring mig, skide smart.

De andre var sultne, så vi satte os i de meget komfortable stole i restauranten og bestilte noget at spise. Jeg havde besluttet mig for at spare lidt denne weekend, eftersom jeg i sidste uge tjekkede min konto og så hvor mange penge jeg har brugt her. Hvilket ikke er så lidt endda! Dog fortryder jeg intet.

Men altså - efter frokosten gik vi ned på stranden og solede og badede. Vi hørte musik og halvsov en smule. Ren afslapning!

Abdul (ham fra sidst) ringede og sagde at han sad i baren på Oasis, så jeg gik over for at snakke lidt med ham, og gik så tilbage for at tage et bad. Fik taget nogle flotte billeder af solnedgangen og så var det ellers tid til at spise.

Tabi og Jesse havde lovet en fyr fra deres hospital at tage med til noget lab halløj, så de tog først en tro tro lidt over middag, hvilket betød at de ankom da vi sad og ventede på maden. Vi fik snakket om ugen der gik, fik os noget at drikke. Jenna der er staff fra Projects Abroad havde jeg kontaktet, så hun kom og spiste med os, vi spillede nogle kortspil, dansede, fik os lidt alkohol, dansede - ja vi havde det fedt fedt fedt!! Jeg snakkede egentlig ikke så meget med de andre frivillige, jo Tabi, men jeg kender efterhånden så mange i CC (det er min 4. Gang), så det er sjovere at snakke med dem, de frivillige ser jeg til hverdag. Jenna morer sig meget over at jeg ikke bryder mig og hvide mennesker når jeg er i CC, snakker altid kun med de indfødte, men de er simpelthen bare mere festlige! Dansede i flere timer, for som de siger: “I love the way you do your thing”, det er bare så fedt. Det er på ingen måde muligt at danse som dem, men har lært lidt afrikanske moves, den såkaldte Azonto dance, så når jeg fyrer dem af er de flade af grin og efter et par timer er man blevet helt god. Ej det er bare fantastisk at feste i Ghana! Det kan slet ikke sammenlignes med Danmark, men det her slår alt. Jeg har aldrig nogensinde set drenge gå amok på et dansegulv som de gør her, her handler det ikke om at se godt ud, man skal bare kunne danse. De er altid glade, drikker sig ikke pinligt fulde, og man kan godt bare snakke og danse uden at der er nogle bagtanker med det.

Og nåå ja, for halvanden måneds tid siden, kan ikke huske om jeg før har skrevet om det i min blog før, men hvert fald. Der kom nogle fashion studerende hen på børnehjemmet fordi de havde et projekt om second hand tøj, der var fire danskere og to afrikanere der interviewede mig, og pointen med hele den her forklaring er, at jeg mødte den ene af de studerende igen i Cape Coast. Han spurgte om jeg kunne huske ham og nej selvfølgelig kunne jeg ikke det, han forklarede så hvem han var og så gik det op for mig. Hvad fanden er chancen!? (: men det var meget sjovt, så ham fik jeg lige udvekslet et par ord med.

Klokken 4 var festen ovre for mit vedkommende, der kunne jeg simpelthen ikke holde mig vågen længere, så jeg knaldede brikkerne i.

Lørdag morgen stod jeg op ved 10 tiden. Satte mig på en bænk nede ved stranden, kiggede ud over vandet, solen skinnede fra en skyfri himmel og på stranden løb halvnøgne afrikanske unge mænd rundt og spillede beachfodbold - en god start på dagen.

I stedet for at købe morgenmad på Oasis gik vi ind i “byen” i håbet om at finde noget billigere morgenmad. Og det fandt vi skam! For to cedis fik vi omelet og brød, med ost og jeg havde smuglet Nutella med i min taske, så det var helt perfekt.

De andre tog af sted til Kakum, men det har jeg set, så jeg blev på Oasis sammen med Thomas og Jesse, vi satte os i stolene der er på afsatsen lige før stranden begynder, her slappede vi bare af med lidt ananas, friskpresset juice og nogle plantain chips, hyggelig formiddag. Da Tabi kom tilbage fra Kakum lagde vi os ned på stranden, og nogle af dem vi dansede med dagen før sad på trappen ned til stranden. De var stort set rastafarian guys alle sammen, virkelig gennemført, de røg hash og sang reggae, spillede trommer og dansede. Det var sgu meget hyggeligt at se på. Vi var selvfølgelig “inviter”, men der sagde jeg sgu lige pas ;) Men skide flinke, vi fik igen en fin sludder, lidt mere usammenhængene denne gang. Men flinke mennesker sådan nogle fyre. Er skræmt og fascineret på samme tid - mest fascineret.

Dagen gik egentlig bare med at hygge på stranden, bade, snakke med små børn på stranden der synes det er fantastisk sjovt når vi vil prøve at have deres store baljer med plantain chips, appelsiner eller vand på hovedet.

Da solen begyndte at gå ned satte vi os over i baren for at få en kold øl, og gik så i bad. Vi tog til det samme sted som vi var ved om morgenen, de havde jollof rice med kylling for tre cedis, så der sparede vi sgu lige penge igen du. Skide godt. Vi satte os på en lille bar tæt ved Oasis og drak en kold cola!

Vi gentog proceduren.. Festede, drak, dansede, spillede pool, snakkede, spillede drukspil osv. De andre tog til et house party ved nogle af de andre frivillige mens mig og Tabi blev og spillede pool med fyrene fra sidste gang og gik så forholdsvis tidligt i seng. Eller i hvert fald i forhold til fredag.

Søndag var det tid til at tage hjem. Mig og Tabi satte os igen på bænken nede ved stranden. Denne gang var det ikke muskuløse mænd der spillede fodbold vi kiggede på, men derimod muskuløse mænd der trak fiskenet ind. Det foregår sådan at der er cirka 15-20 mand på en lille træbåd, på den båd sidder der en krog hvor et langt tov sidder fast på, for enden af dette tov starter fiskenettet, der er flere hundrede meter langt, på båden sidder de her mænd og ror i takt mens de synger, det virker lidt vikingagtigt. Når de kommer hjem stiller de sig på én lang række og så skal dette fiskenet ellers hives ind. Det var søndag, så alle opholdt sig på stranden, hvilket betød at stort set alle hjalp til. I takt tager de bittesmå skridt, de synger sange på twi og til sidst når nettet er kommet på land bliver fiskene solgt lige med det samme. Der er et mylder af mennesker, og ret sjovt at se på (:

Vi valgte at spise morgenmad på Oasis, så vi satte os og bestilte - klokken var 10.30 og mig og Tabi var virkelig sultne så vi delte sgu en fried rice with chicken, og en spaghetti. De andre kom hen til os og de bestilte også morgenmad. Vi var alle sammen trætte af at skulle af sted for solen skinnede og der var stille og fredeligt. Thomas sagde: ej jeg ville ønske vi ikke skulle af sted i dag. Tabi fortsatte: ja ville sgu gerne blive en dag mere. Jeg afsluttede: skal vi så ikke bare blive en dag mere? Jo hvorfor ikke. Så jeg gik op i receptionen og bookede en dag mere. Det var en lettelse på en eller anden måde, ikke at skulle hjem til den hektiske hverdag endnu.

Mig og Tabi lagde os ned på stranden, men det var næsten middag så solen var simpelthen bare for meget! Hvert 6. Minut blev vi nødt til at skulle ned til vandet, og så kom der sand på håndklædet og så blev vores tasker sandede, og ja - ej det var bare for bøvlet. Men vi fik da noget sol. Vi tog i stedet en kjole på og gik lidt op af vejen hvor alle butikkerne ligger, her mødte vi blandt andet endnu en af mine bekendte, en rasta der kommer fra Burkina Faso, men har boet her i fire år, han spiller musik og sælger trommer, smykker og alle mulige andre ghanesiske ting, vi fik en snak og et kig og så gik vi videre op af vejen - op mod “slottet”/fortet, her havde vi allerede været et par gange, men da det var søndag var der ingen mennesker, så vi kunne bedre give os god tid denne gang. Vi gik kun ind i én butik. Der hang en masse kjoler i ghanesisk stof, og dem skulle vi prøve - jeg tror jeg prøvede en 5-6 seks stykker før jeg fandt den jeg gerne ville have, Tabi fandt en taske hun gerne ville have, den var egentlig til hendes søster, men tror hun beholder den selv. Vi tømte begge vores punge for at betale de 40 cedis det kostede, men vi kunne kun skrabe 33 sammen, og det var hun tilfreds med, så vi gik glade derfra med en fin lædertaske og en lækker lille sag.

Da vi kom tilbage var der lige pludselig rigtig mange mennesker, folk spillede fodbold på stranden, blandt andet nogle af VORES bekendte fra Cape Coast. Jenna var kommet for at kigge på, så vi fik os en sludder og en vand. Da hun og gik hjem og Roland og Abdul tog hen for at se rigtig fodbold gik Tabi og jeg ned på stranden, væk fra fodboldkampen selvfølgelig, og hørte lidt musik og snakkede om vores kommende tur til Volta.

Benjamin som vi mødte for anden weekend i træk, er en døv danser, han er medlem af gruppen African Footprint som optræder i Danmark, han er skide flink! Han kom hen til os, så vi “snakkede”/skrev lidt, og så kom nogle af hans rasta venner. Den ene havde en tromme med, så vi havde rigtig afrikansk stemning da solen begyndte at gå ned. En af rasta’erne har en søn, 5 år gammel, han er klædt som sin far, det var simpelthen sødt. At sidde der på stranden i solnedgangen med nogle skønne mennesker og spille på bingo, synge og danse er et af de øjeblikke jeg ikke vil glemme! (:

Om aftenen var der faktisk kun de mennesker som vi kendte og så vores gruppe + plus nogle nye hollændere. Har endnu ikke set en mandlig hollænder med pænt hår, de har alle sammen fedtede krøller, slikhår eller Justin Bieber hår - ikke lige min kop te. I det hele taget kan jeg slet ikke se det tiltrækkende i hvide mennesker mere, hvert fald ikke dem der befinder sig i Afrika. Vi har ofte snakket om det, at uanset næsten hvor små mændene/drengene er her, så har de muskler, de har brede skuldre og de drenge vi ser i skoleuniformer er nok 16-17 år, men ligner fandme fuldvoksne mænd. De skal stoppe med det, det er simpelthen for underligt. Det er ikke fordi vi har tænkt os at finde sammen med nogle af dem, vi vil bare gerne kigge på dem og beundre dem og deres kroppe.

Det er vidst på tide jeg skal hjemad! :p haha

Mickey, Abdul, Benjamin, Tony, Yoyo, Roland, Sisae og så vores gruppe lavede en spilleliste på min i-pod, satte den til højtalerne og så lavede vi ellers vores egen lille fest. Man følte sig en smule overlegen når man kender alle sammen, og så er det så skide smart at Abdul og Roland er dem der er in charge, når ejeren af stedet ikke er der (han er tysker), så vi kan spille pool gratis, vi fik lov at styre musikken osv, og vi var med til at lukke baren ned. Det er win win du! ;)

Mandag morgen pakkede vi vores tasker, spiste morgenmad og så gik turen ellers mod Kumasi.

Lørdag den 12.11.11 klokken 10.26

Tirsdag startede arbejdet igen, det var rart at se børnene efter den forlængede weekend. Men der skete ikke noget specielt, før om aftenen, for en dansk dreng er nu ankommet, og ikke en 14-årig med træls hår :p Han er 19 og bor i Nordsjælland, han arbejder i isbutikken i Dronningmølle hvor vi altid plejede at købe is når vi var i sommerhus, lidt skægt. Virker som en flink fyr og passer fint ind i vores nye gruppe og og og, så har han en sød kæreste der sendte vingummibamser med ham, vingummibamser som vi nu alle nyder godt af! Tak til Sofie! Tirsdag aften tog vi ud og spillede pool for at få ham introduceret, det var virkelig underligt at snakke dansk og det meste af tiden snakkede vi engelsk til hinanden, for så kunne de andre forstå hvad vi sagde OG så lyder jeg ikke som et lille barn der lige har lært at formulere sætninger…

Onsdag morgen ringede læreren fra min klasse og bedte om skoleinspektørens telefonnummer, hun fortalte at hun var syg og derfor ikke kom på arbejde. Derfor - tog jeg på medical outreach med de andre medicinske frivillige. For sidste gang jeg var alene var det ret forfærdeligt. Vi mødtes ved Sofoline 9.15 og tog så ud til en skole i Tafo, en skole vi har besøgt før. Det var lidt mindre kaotisk denne gang, men af en eller grund var vi alle sammen super trætte, så der var ikke så meget engagement som de andre gange, vi sørgede bare for at behandle dem der skulle behandles.

Vi var færdige ved et tiden og fordi det var de fire hollandske pigers sidste dag tog vi på Maggis. Det lille sted der ligger ved siden af børnehjemmet. Fik os en lækker frokost og tog så til Projects Abroad kontoret hvor der var møde. Det var sidste møde for seks af de frivillige, så de bestemte at vi skulle lege gæt og grimasser. Det var skide skægt og de nye fik et indblik i hvordan det sociale fungerer i organisationen. Efter mødet tog vi på Chopsticks, hvilket er virkelig lang tid siden, sad med de nye: Charlotte, Mads, Thomas og så Tabi og Annick, Charlotte og Thomas har lige været i Mole sammen så de var allerede ret tætte og jeg fik snakket en del med dem og de virker skide flinke! (:

Efter aftensmaden sagde vi farvel til de hollandske piger: Nienke, Femke, Beau og Susanne hvilket var ret svært. De kommer til at mangle, håber på at kunne besøge dem når jeg tager på rundrejse i Europa for at besøge de andre frivillige ;)

Vi andre gik hen på Shadows og fik os en cola, sagde farvel og godnat efter en times tid..

Torsdag tog jeg igen i skole, her var der stadig ingen Christine :s Undervisningen startede, børnene skulle skrive tallene fra 10-30 op på tavlen og da det blev Kobbies tur begyndte han at græde for han vidste ikke hvordan 27 skulle skrives. Vikaren sagde: “aah lad ham være, han vil ikke lære noget”, men jeg gik op til ham, løftede ham op og tog ham med udenfor, han er en af de hårde gutter så han ville selvfølgelig ikke løftes, satte ham ned og han løb hen til indgangen - her brugte jeg nok 15-20 minutter på at få ham med hen i et tomt klasseværelse, til sidst gik han med, og vi satte os ned og jeg fandt papir og blyanter frem, skrev alfabetet op og tallene fra 1-10 og så bad jeg ham om at skrive efter. Det gjorde han så og jeg hjalp til. Vi havde det hyggeligt og han følte succes hvilket var det vigtigste, inden pausen fik han lov at tegne en tegning og så gik han ellers ud og legede med de andre børn.

Efter arbejde tog mig og Annick på Maggis og spiste, tog ind til Adum for at “shoppe” lidt. Cultural Centre - et sted hvor de har samlet forskellige boder, hvor man ikke kun kan købe tingene, men også se hvordan de bliver lavet. Vi så blandt andet hvordan de laver træskåle, armbånd, krukker osv, vi så blandt andet også en mand der malede med munden. Vi fik købt et par småting, hvilket højst sandsynligt bliver til julegaver slash fødselsdagsgaver. Ja i må lige bære over med mig i år, jeg køber gaverne hernede, men da der ikke er SÅ meget andet end afrikansk ved jeg ikke hvor meget det bliver til, og når jeg kommer hjem har jeg ikke råd :p så håber i forstår min prioritering “redde verden som frivillig” over “julegaver til familien” :D haha

Efter dét tog vi til Abrepo - my hood! Hvor vi hentede én af Annicks kjoler, og tog så hjem til mig hvor vi fladede ud i min kæmpe seng inden jeg hentede Charlotte og Lucy ved hovedvejen. Vi gik i bad, spiste lækker aftensmad med håndklæder om håret, klædte om, hørte lidt musik og kom i stemning, tog så en taxa til Patase sammen med mine to værtsbrødre. Her sad alle de andre frivillige samlet. Vi havde jordbær likør, musik og kortspil og så gik tiden ellers med at få en ski’ på. Vi havde det utrolig skægt kan jeg oplyse jer om!! Efter et par timer (måske mere) tog vi tre taxi til Vienna City, for der var karaoke aften! (:

Vi spillede lidt pool hvilket ikke er særlig let i beruset tilstand, da klokken blev 23 startede karaoke’en. Vi var fem piger der skrev os op til at synge “ Wanna be” af Spice Girls, til jer der kender udtrykket pivert, så var dette en vaskeægte pivert, men vi havde det fantastisk (:

Dan den mere rutinerede af os, fik sunget et par virkelig gode sange, vi styrede så at sige Vienna City, bortset fra en anden kvinde fra Nigeria der sang virkelig godt! Hun begav sig ud i ikke mindre end “I will always love you”, men hun gjorde det godt! (:

Vi tog hjem omkring klokken 2, tøsesnakkede lidt og så var det ellers i seng..

Fredag stod mig og Annick op klokken 8.30, Charlotte og Lucy var allerede taget af sted for de skulle på outreach med dyrlægerne, men senere fik jeg en sms fra Charlotte hvori hun fortalte at hun IKKE tog på arbejde, tømmermænd :p

Mig og Annick tog til syersken og hentede hendes anden kjole og tog så på arbejde. Det var ikke den værste dag at komme senere på, for hver fredag fra 11-13.30 har de “legetime” hvor de kan gøre hvad de vil. Så vi pustede balloner, hyggede og lavede sjov med børnene. Dan og Annick sagde farvel til alle og fik deres diplomer, for det var deres sidste dag.

Efter arbejde tog Annick, Dan, Mads og Tabi til Adum og spiste frokost på Vic Baboos, tog i supermarkedet og købte provianter til Dan og Annicks tur til Accra. Tog i Melcom for at købe en gave til Annicks værtsfamilie, og i Melcom er der nu julepynt over det hele!! Dét kan jeg altså ikke forholde mig til! :p

Ved share-taxaerne skulle vi tage af sted med Annick og det er ét af de sværeste farveller jeg har prøvet i lang tid. Vi krammede og krammede og da vi gav slip havde vi begge to tårer trillende ned af kinderne. Folk gloede åndssvagt på os, men fy da føj, det var sgu ikke sjovt. Vi har været bedste veninder i tre måneder nu og så er det hele slut. Vi har aftalt at mødes igen, men ja, skal først lige have sparet sammen. Men er sikker på at vi vil holde kontakten!

Gik tidligt i seng efter at have set nogle friends afsnit.

Lørdag havde vi alle aftalt at tage til swimming poolen ved TECH, så først tog jeg hjem til Tabi, Dans, Mads’ og Jesses hus hvor de pakkede deres ting og derefter tog en drop taxa med mig. Vi mødte Nancy, Lucy, Thomas og Charlotte der og så tilbragte vi ellers hele dagen ved poolen, med kolde sodavand og billige pizzaer! Lækkert. Fik snakket med en ghaneser der var svømmer, træner og nu prøver at starte et hold op. Det lyder som noget af et projekt, men det kunne være fedt hvis det lykkes.

Efter poolen tog vi tilbage til de fire frivilliges hus. Hvilket er blevet mit andet hjem hernede, for der bor både Tabi og Dan hvilke jeg tilbringer det meste af min tid med, og så er deres værtsfamilie skide søde og inviterer mig altid på middag. YES! Denne aften var Dans sidste aften, så vi fik en kæmpe middag serveret, forårsruller, salat, yamballs, jollof-rice, cola, øl, vin, fufu, groundnut soup og virkelig lækker kylling! Nøj det var lækkert. Dan fik taget de sidste billeder med familien og med os. Vi satte os på terrassen og spillede kort, hørte musik og drak utrolig billig rødvin (18 kroner). Dan overrakte sin stråhat til mig hvilket jeg var utroligt beæret over :p

Søndag morgen stod vi op klokken 9, spiste morgenmad, og tog så en taxa til Asafo station. Dan, Tabi, mig og Abigail - en pige i huset så at sige, der laver mad, vasker tøj osv. Dan købte sin billet, afleverede sin bagage og så skulle der igen siges farvel. Udover Annick har Dan været min bedste ven hernede, og hvis han boede i Danmark ville vi med sikkerhed være venner for livet, men nu er det lidt mere kompliceret. Men i hvert fald måtte jeg igen fælde et par tårer da jeg sagde farvel.. Det er fedt at møde nye mennesker, men gud hvor er det forfærdeligt at sige farvel igen!!!

Efter afskeden tog Tabi og jeg til Adum, gik en runde på markedet - prøvede at købe fodboldtrøjer til mine brødre, men men men, de er nu så store at de ikke kan passe en ghanesisk str. XL. I stedet købte jeg en selv :D I sort så man ikke kan se at den er beskidt - ad. :p

Købte nogle flere småting til gaver.. Tror jeg putter alle tingene hernedefra i en pose og så kan man trække én ting hver, for jeg aner ikke hvem der skal have hvad! :D Men går ud fra at det er et godt tegn at jeg selv gerne vil beholde det hele :p Det er ikke crap!

Vi tog på internet café og mødte næsten alle de andre frivillige dér, vi tog en taxa til S-bar, fik en cola og gik så hver til sit.

Nu sidder jeg på terrassen i tusmørke og venter på at middagen er serveret ;)

Tirsdag den 08/11/11 kl.15.55

Hej igen!

Nu er det igen længe siden jeg har skrevet, så her får i jer en ordentlig smøre! Skal nok sørge for nogle afsnit (:

Sidste uge var en virkelig let uge, da vi jo først kom hjem fra Mole tirsdag aften. Onsdag tog jeg ikke på arbejde pga. den lange rejse og ingen søvn natten til tirsdag! I stedet sov jeg længe og tog så ind til Adum for at mødes med Annick, vi fik købt stof til nogle flere kjoler og så tog vi på restaurant for at spise frokost (: Derefter var der møde, vi fik kreeret en quiz, mit hold vandt ;) for 4. Gang i trak for det ikke skal være løgn, tror dog ikke det har noget med mine evner at gøre. Rugby, Wales eller musicals eller amerikansk fodbold er ikke min stærke side..
Vi tog til Vienna City for at spise aftensmad, men først spillede vi lidt pool, hvilket vi alle sammen er blevet ret gode til efterhånden.

Torsdag var en ret forfærdelig dag, hvert fald i skolen! Læreren Christine var der ikke, så jeg havde børnene selv, sammen med en vikar, men hun sad bare og sov henover bordet først da jeg smækkede en svamp mod tavlen vågnede hun. Børnene var helt oppe at køre og var slet ikke i humør til at lære noget, så jeg opgav simpelthen, da der var pause gik jeg op i drengenes hus og blev der resten af dagen. Så kunne de have det for det.

Da klokken blev 12 og vi skulle have spurgt lederen om vi fredag kunne tage børn med i zoo var hun der selvfølgelig ikke. Vi gik hen for at få noget at spise, kom tilbage, stadig ingen Linda, så kom nogle af de handicappede børn hen til Annick og jeg, blandt andet Paul der er blind, han har en svulst eller noget lignende, så hans ansigt ser helt deformt ud, men han er skide sød, og denne dag var han i rigtig godt humør - jeg tændte mit afrikanske musik på min mobil og han begyndte fandme at synge med - på: I love my life - ej det var herligt at både se og høre på! Det tiltrak tilsyneladende en hel del børn, der alle sang og dansede - så til sidst havde vi en hel børneflok omkring os! Det var en herlig eftermiddag! Og vi fik tilladelse til at tage 16 børn med i zoo fredag.

Fredag morgen mødtes vi klokken 9, men inden da fik jeg arrangeret en tro tro til os, for 20 cedis frem og tilbage - sådan Cille!
Vi fik skrevet en seddel med alle navnene på, en i hver arm og så var det ellers af sted mod zoo! Hvilket var virkelig sjovt. Børnene flippede ud over den mindste ting, falske blomster, en baby, en barnevogn, køer og ellers var de bare helt fascinerede over det de så, gloede alle sammen ud af vinduerne, og det var hele besværet værd! Selve zoo var også ret sjovt, de rendte rundt til alle dyrene, især løven og orangutangen fik en masse opmærksomhed, vi fik lov at fodre orangutangerne med bananer og den lavede tricks til gengæld.
Vi afleverede alle børnene og jeg tog hjem og hentede nogle ting sammen med Tabi - og da jeg kom hjem åbnede Goddy porten og sagde at hun havde en overraskelse til mig. Da jeg kommer ind ad døren står Emanuel foran mig og jeg nærmest overfalder ham med et kæmpe knus! Det er ham naboen som nærmest er en bror, han er simpelthen fantastisk morsom, men han har været i bording skole indtil nu, og kom hjem i "midterm" ferien. Eej det var virkelig rart at se ham igen, men desværre måtte jeg forlade ham igen hurtigt, pakkede bare mine ting og tog så hjem til Tabis hus. Her hyggede vi med musik, tøsesnak osv. Spiste aftensmad, fik besøg af en hollandsk pige vi mødte i Mole og så tog vi til Shadows, drak os en ski"™ på og tog så til Vienna City, her var vi indtil lidt over midnat og tog så en taxa hjem. Skide hyggeligt! Vi sov hos Tabi og dagen efter tog vi til TECH for at slappe af ved poolen. Det var en kæmpe pool med vipper, solsenge hele vejen rundt om poolen, restaurant med lækre pizzaer og god afrikansk musik! Her slappede vi af indtil sent eftermiddag, tog hjem, spiste aftensmad, så lidt friends og var egentlig på vej i seng da Gustav og Emanuel kom hjem igen, så jeg blev oppe og vi så lidt tv sammen med Goody, dansede afrikansk Azonto dans (den helt store dille) og gik så i seng.

Søndag morgen var der overraskende stille i huset så jeg sov længe, men det var fordi alle havde været i kirke (:
Jeg stod op, spiste morgenmad og så gik så jeg tv med mine brødre, Emanuel og Goody. Da klokken blev et eller noget i den stil, tog jeg ind til byen og på internet cafÀ©. Bare for at lave et eller andet..
Kom hjem og spiste tidligt aftensmad, tog over til en af de andre frivillige og så tog vi til Vienna City for at spille pool. Efter et par timer tog vi til Sweet pub, for da vi kørte forbi var der viiildt mange mennesker, åbenbart kun fordi det er søndag. Men her fik vi os bare en cola og spillede lidt kort inden vi sagde farvel og tog hjem.

Mandag var der helligdag i Ghana, så hele familien var hjemme. Havde den bedste dag i meget lang tid. Strømmen gik så vi var alle sammen udenfor. Vi spillede brætspil, dansede, så tv og hørte musik, hjalp med at pounde fufu, spillede fodbold, vaskede tøj med Gustav, og da vi havde spist middagsmad kom to af hans venner på besøg, en af dem er vidst fra det band de har, men de inviterede mig ud, bare på en lille bitte bar, men vi fik os en øl og snakkede om ting og sager, skide hyggeligt. Goody ringede og så var der aftensmad. Mig og de tre drenge spiste udenfor mens solen gik ned og så tog de hjem og jeg så MTV med Gustav inden jeg gik ind på værelset og satte Venner på. Er startet forfra med alle serierne! :p

Fredag den 28/10/11 klokken 12.23

Sidder på Mole Hotel med en kold cola i hånden. Turen startede i går klokken 8.30.…

Torsdag:

Sad i taxaen på vej mod Asafo station, her skulle vi mødes 8.30, men da jeg kom derhen stod Annick alene og hun var lige blevet ringet op at vi blev nødt til at tage til en anden station, så af sted igen. De havde heldigvis allerede købt billetter, så vi gik direkte ind i bussen, en VIP bus vel og mærket, med aircondition, lækre sæder og god benplads! Rent luksus. Det tog os syv timer at komme til Tamale, med pause. Vi ankom til Tamale ved fem tiden tror jeg, lige før mørkets frembrud. Vi skulle finde vores hotel og en bank, det sidste fandt vi hurtigt, og hotellet forholdsvis hurtigt, vi havde lavet en reservation, men da vi kom der havde de kun to værelser, altså 4 personer, to madrasser - seks personer og tre personer i et dorm. Altså 9 personer -.- vi brokkede og sagde at vi lavede en reservation sidste uge, men manden vi talte med sagde at det ikke var hans skyld fordi det ikke var ham vi havde snakket med i sidste uge, så i protest gik vi, vel vidende at der kun er ét andet hotel i byen og at de ikke tog telefonen. Men vi spurgte om vej og fandt det efter en halv times tid. Udefra lignede det noget faldefærdigt lort, ja det gjorde det egentlig også indefra. Men de havde plads til os alle sammen og det var kun for én aften, så hvad pokker. Men det var sgu lidt ulækkert :p Toilettet var utæt forneden og da jeg ville vaske hænder virkede vandet ikke, så jeg gik hen til manden der havde indlogeret os og han fandt en spand og noget vand fra en kæmpe beholder og så hældte han dét udover mine hænder (:

Vi gik ind mod centrum igen, tog kun fem minutter og så fandt vi restauranten, den eneste i byen, som de anbefalede i guide bogen. Vi fik god mad, og det var billigt, så vi var meget tilfredse, selv tjeneren var serviceminded så vi ville have et billede med ham :p tøser! ;)

Efter aftensmaden gik vi direkte tilbage til hotellet for at sove, mig og Annick læste lidt og derefter så vi kun det indvendige af vores øjenlåge.

Fredag:

03.30 ringede alarmen, shasheewowo, vi stod op, tog tøj på, pakkede vores tasker og gik ud i gården til de andre. En af fyrerne fra hotellet havde lovet os at følge os hen til Metro Mass Bus stationen som var fem minutter væk, men pludselig var der er en taxachauffør der fortalte os historier om at der sidste weekend var to hvide piger og de fik stjålet deres pung, kamera osv. Da de var på vej til stationen, men de ville have 10 cedis fra hver af os, så det kunne de glemme, de gik ned til 5, men de fattige studerende endte med at gå derhen med hotelfyren. Hvilket var en god beslutning for ingenting skete, vi var en smule bange, men det gik.

Vi var på stationen klokken 03.55 og så fandt vi den bus vi skulle med, vi stillede os i kø og ventede.. Og ventede, og ventede.. Der skete absolut ingenting! Vi spurgte alle mulige forskellige, men de sagde alle sammen at manden med billetterne snart ville komme. Efter halvanden times tid kom billetmanden endelig!! Vi fik købt 10 billetter, og kunne så igen vente.. Denne gang på at komme ind i bussen. Da døren blev slået op og vi gik ind kom jeg til at sidde ved siden af en ghaneser og Beau fra Holland. Manden lugtede virkelig dårligt at sved! :s ikke særlig lækkert, for man skulle sidde vildt tæt. Bagved mig satte sig en dame med hendes barn, sæde 28, men det var også en af de frivilliges sæde, de havde åbenbart dobbeltbooket tre af sæderne, så der var stor diskussion, for det var tidligt om morgenen og alle var en smule irriterede efter al ventetiden, men vi kom da af sted.

Denne tur var virkelig forfærdelig! Indtil videre har vi kørt på rigtig dårlige veje, men det her slog alt. Vi havde læst om det i guide bogen, men siden den blev skrevet er der sket nogle ændringer, desværre ikke her.

Ved ikke hvor lang tid det tog, omkring fem timer tror jeg, sov noget af vejen, hørte lidt musik, svedte, havde hovedpine og var super træt stadigvæk da vi endelig kom til Mole. Vi delte os i to grupper og tog med taxaer til hotellet. Vi fik ét rum og et dorm. Det koster 18 cedis pr. nat, men det er et lækkert sted, med pæne rene værelser, fantastisk udsigt, udmærket mad og et venligt personale. For eksempel havde vi booket to værelser, men vi fik kun ét og det viste sig at morgenmaden var inkluderet hvis man bor på værelset og ikke i dormet, så vi spurgte om vi så ikke kunne få morgenmaden inkluderet for ellers ville vi jo have valgt to værelser, og jo jo det var muligt. Det sker sgu ikke tit hernede!

Vi badede i poolen, tog en masse sol, er snart obibini!! :D spiste frokost, læste, spillede kort, tog billeder og da de andre gik i bad blev jeg siddende med Annick og vi tog en masse billeder af solnedgangen. Virkelig virkelig fantastisk! Det var ubeskriveligt og dét var første gang jeg virkelig følte jeg var i Afrika. For vi kunne sidde og se ned på antiloper, vildsvin og en masse fugle, der er vandhuller i dalen som vi kan sidde og kigge på mens vi drikker kold cola i solen. Eeej det er helt fantastisk (:

Lørdag:

Klokken 6.15 ringede alarmen, vi trak i tøjet, børstede tænder og var det ellers tid til den første safari! Walking safari - to timer med army fyr, som havde en riffel hvis der nu skulle komme nogle vilde dyr :p Vi var en gruppe på 15 personer, hvoraf 10 var “vores egne folk”. Først gik vi i noget skov artigt terræn, hvor vi så vildsvin og to forskellige slags antiloper, virkelig fedt at se i virkeligheden. Men den helt store mission var at finde elefanter. Nogle af dem fra hotellet havde været på safari og de havde ikke set nogen. Vi fandt et lille vandhul hvor træerne ved siden af var sprøjtet til med mudder, så det betød at elefanterne havde været der, efter en halv times tid mere fik vi et opkald fra en anden army fyr, og så gik vi ellers med et godt tempo mod det vandhul som fyren havde beskrevet og minsandten om ikke der stod to store elefanter inde mellem træerne! Det var svært at tage billeder fra der hvor vi stod, men så flyttede de sig pludselig, og vi fik frit udsyn, fik taget nogle fede billeder og vi var alle sammen helt oppe at køre over det, for det er noget helt andet at se dem virkeligheden, i den frie natur. Ingen af dyrene har sendere eller noget på, for så går det naturlige sgu af det, det var fedt sådan her. Efter turen med elefanterne gik vi tilbage til hotellet, vi spiste morgenmad og da klokken blev 11 tog vi af sted igen. Vi skulle denne gang på kanotur, det var ikke for at se dyr, mere bare for hyggens skyld og det koster overraskende lidt, især fordi vi var 15 af sted til at betale for det.

Vi blev presset ned i to kanoer, for så ville vi spare nogle penge, men det var lige på nippet til at gå galt, for vandet kom nærmest ind hver gang vi vippede bare en lille smule, men det var fedt med lidt spænding og adventure! ;)

Men det fedeste ved den tur var nu turen derhen og hjem igen, for det foregik på taget af en jeep!! Det var SÅ fedt. Solen skinnede så vi fik en masse sol, men der blæste en lille smule, så det var lige til at holde til. Eej ja det var altså fedt. Haha

Da vi kom tilbage fra turen trængte vi alle sammen til en dukkert i poolen, for vi var vildt støvede! Det er en fantastisk kombi - safari efterfulgt af svømmetur og solbadning på “hotellet”.

Vi fladede ud resten af dagen, spiste aftensmad et lille stykke væk fra hotellet, vi sad udenfor - på rigtig afrikansk maner, på bænke og uden kniv og gaffel, vi spurgte godt nok efter det, men der var ikke nok til alle. Maden var udmærket og kun halv pris i forhold til det på hotellet.

Vi gik forholdsvis tidligt i seng, for af en eller anden grund kan ingen af os sove her, der er alt for varmt og alt for mange insekter! Ingen myggenet, så nogle af de andre er fuldstændig bedækket. Susanne har 425 myggestik! Ja hun har talt dem. Hun kan ikke sidde nogle steder, fordi hun skal smøre dem ind hele tiden eller hælde koldt vand på dem.

Der er i det hele taget utroligt mange insekter her, virkelig irriterende, men der er så meget andet der vejer op for det. Jeg elsker det her sted!!!

Søndag:

Vi ville have været på walking safari søndag morgen også, men fordi det skiftede til vintertid i Danmark og Holland, ringede vores alarm en time for sent :p lidt skidt.. Så vi stod op ved otte tiden og spiste morgenmad, lå ved poolen og solede - IGEN! Men ih det er skønt, her skinner solen altid. Ikke som Cape Coast hvor det regner uafbrudt. Klokken 15.20 var det tid til to timers jeep safari. 8 på det ene tag, 7 på det andet og så gik det ellers bare derudaf. Vejene var denne gang lidt mere ujævne denne gang, så der var en smule panik på taget, for vi troede flere gange at vi ville vælte, kan i se det for jer, 8 skrigende piger i panik - det var feeeed!

Men på vejen hjem kom der hestebremser - virkelig mange! Så igen - rigtig meget panik, og det blev til sidst for meget, så nogle af os måtte sætte os ind på passagersæderne i stedet for.. Det ødelagde lidt turen, for vi kunne ikke koncentrere os om naturen, men det var nu skægt alligevel!

Vi var alle sammen fuldstændig vanvittigt støvede og der var intet vand i vores rum, så vi måtte tage bruseren ved siden af poolen og derefter hoppe i poolen og opløse det røde støv. Det var smukt, for der var solnedgang.

Vi spiste helt nede ved poolen, og derefter spillede vi kort til rimelig sent.

Sov igen ikke stort set hele natten…

Mandag:

Vi stod op klokken 7, for det er Nienkes fødselsdag i dag (en af de hollandske piger), vi listede os ind på deres værelse, og så sang vi fødselsdagssang på engelsk, sagde tillykke, gav hende et kort hvor vi alle havde skrevet en hilsen og så gik vi alle sammen hen mod restauranten for at pynte op, undtagen Nienke selvfølgelig. Vi havde flag og guirlander med, balloner, en kage og en mars bar og så havde vi sørget for at de ville lave pandekager til hende som morgenmad, for normalt består morgenmaden bare af tørt toastbrød og en omelet. Vi satte lys i den lille kage, og så sang vi igen fødselsdagssang for hende, denne gang på hollandsk (:

Det var en god morgen og hun blev rigtig glad! Vi hoppede igen i poolen og nu venter vi på middagsmad, vi skal ikke lave noget i dag, andet end at hygge og fejre hende, i aften holder vi en lille fest, tjenerne giver hende en flaske rødvin i gave, de tager smoking på og i formiddags gav de cola og is til hele banden. Sådan!

Vil tilbage hertil inden jeg tager tilbage til Danmark. Det er SÅ lækkert.