click to dismiss

Please logged in to see pending comments.

UsernamePassword

| Lost password

Welcome to My Trip Blog, if you are a member please sign in.

Recent blog posts worldwide

RSS


En sølle husbåd men en fantastisk dag   (published in India)

March 8, 2013 by   Comments(0)

23. februar, lørdagVækkeuret ringer klokken 6.30, og Beth og jeg ligger og skændes om, hvem der bør stå op og gå i bad først. Jeg vinder og får 10 minutter ekstra i sengen. Klokken 7 sidder vi nedenunder i restauranten og bestiller morgenmad, mens drengene efterhånden dukker op med søvndrukne øjne.Klokken 8 holder en bus foran hotellet for at samle os op. Efter en time er vi fremme ved vores husbåd. Jeg står skuffet og kigger på den forvoksede kano, der med sit siv-overdække er klar til at tage os ud på en 6 timers sejltur. Det minder mest af alt om en alternativ kanalrundfart i gode gamle Kbh. Jeg ønsker os tilbage på min lækre husbåd i Kollam en af mine første weekender i Indien.. Men nej. Vi sidder på ræd og række på hver vores plastikstol, mens båden bliver fyldt op. Jeg forsøger at glemme alt om min gamle husbåd og få det bedste ud af det. Guiden fortæller og peger på specielle planter, fugle og kanaler på vores vej. Vi ser blandt andet mangotræer, jackfruit træer og koralblå Kingfisher-fugle. Christoph og jeg plukker hver en mango, og sidder begge og gnasker i den umodne frugt, da guiden fortæller om mangoens onde tvillingefrugt othalanga maram, som i umodne tilstande ikke er til at kende fra hinanden.. Frugten er bedre kendt som selvmordsfrugten, da dens gift vil slå dig ihjel indenfor 24 timer. Med mundende fulde kigger Christoph og jeg skræmte på hinanden, før vi alle 8 bryder ud i latter. For en sikkerheds skyld får vi guiden til at forsikre os om, at det er harmløse mangoer, vi har proppet i os.

...

(0 from 0 votes)
 
En sølle husbåd men en fantastisk daghttp://www.mytripblog.org/pg/blog/pernilleuhrenholt/read/271813/en-slle-husbd-men-en-fantastisk-dag
En sølle husbåd men en fantastisk dag
 

Kochi!   (published in India)

March 8, 2013 by   Comments(0)

22. februar, fredagKlokken 3.45 er vi ENDELIG fremme i Kochi. I de sidste 12 timer har vi rastløse set frem til dette øjeblik, hvor vi endelig undslipper de knap så behagelige senge i toget. Heldigvis havde Christoph sin computer med, så vi sad alle 8 tæt sammen omkring den lille skærm og så film efter film. Siden klokken 4 torsdag eftermiddag har vi slået tiden ihjel med forskellige kortspil (herunder det mystiske schweiziske spil Jose), snak, billeder, film, bøger og søvn, men alle vores tidligere elendighed er glemt, da vi endelig er fremme. Med mig er: Beth (England), Christoph (Schweiz), Hiro (Japan), Florian (Frankrig), Casper (Danmark), Marco (Italien) og Patrick (Norge).Ligesom vi tror, at alt er godt, da vi vandrer afsted mod vores hotel, støder vi ind i problemer. I løbet af i går bookede jeg vores hotel. Jeg fortalte dem om vores sene ankomst, og forklarede dem, at vi var ligeglade med, hvordan vi sov, bare vi hver havde en seng -eller i det mindste en madras hver. Han lover mig et 6 mands- og et dobbeltværelse. Da vi ankommer til hotellet har de to dobbeltsenge og 2 madrasser til os.. Dobbeltsengene er små halvandenmandssenge og madrasserne stort set bare tæpper. Den er helt gal.. Efter at have diskuteret med dem i 1000 år, må vi nøjes, med hvad vi har. Drengene insisterer på, at Beth og jeg får det lille dobbeltværelse, mens de selv ligger tæt i det større værelse. Efter et bad, hvor vi får skyllet den klamme klistrede følelse, som det beskidte tog har efterladt på os, falder Beth og jeg hurtigt i søvn.

Klokken er 12 fredag eftermiddag, da vi mødes med drengene i ...

(0 from 0 votes)
 
Kochi!http://www.mytripblog.org/pg/blog/pernilleuhrenholt/read/271812/kochi
Kochi!
 

En snedig amma   (published in India)

March 8, 2013 by   Comments(0)

20. februar, onsdagBeth ringer til mig, mens jeg er på hospitalet. Hun lyder forvirret og irriteret, mens hun forsøger at fortælle mig, hvad der netop er hændt hjemme i huset. Amma er sur. Meget sur. I går tog Beth og jeg vores nye tyske pige Marie med til tirsdagsmiddag, hvorefter vi som altid efterfølgende tog til Apollo. Baren har normalt åbent til klokken 11, hvorefter vi tager hjem, men i aften fik vi dem til at lukke en time senere, så vi havde mere tid sammen. Vi har været sent hjemme før, me da vi klokken halv 1 står ude foran vores hus er nøglen væk.. Vi kan ikke som sædvanlig lukke os selv ind, og bliver derfor nødt til at kalde på achie.Mens jeg var på arbejde har Amma råbt af Beth, at vi skulle vide bedre og komme tidligere hjem, hvis vi vil bo i hendes hus. Da amma altid har fortalt os, at hun, modsat alle andre værtsfamilier, gerne vil give os et pusterum og lade os gøre næsten lige hvad vi vil, mens vi bor her, så har der aldrig været problemer med, hvornår vi kommer hjem. Men nu.. Mens jeg stadig er på arbejde råber amma op om, hvordan det er MIN skyld, at vi alle var sent hjemme. Fordi jeg er den, der har været her længst, og kender til det hele, så burde JEG have slæbt de andre piger med hjem i bedre tid. Måske lyder dette som en lille ubetydelig diskussion, som et ”vi gør det aldrig mere” ville kunne klare, men amma er ikke til at stoppe. Hun siger sågar, at hun, hvis det fortsætter, ikke vil have mig i huset mere!! Der har ifølge hende ikke været andet end problemer med mig på det sidste. Med denne besked tager ...

(0 from 0 votes)
 
En snedig ammahttp://www.mytripblog.org/pg/blog/pernilleuhrenholt/read/271811/en-snedig-amma
En snedig amma
 

Te og hjemve   (published in India)

March 8, 2013 by   Comments(0)

17. februar, søndagDagens program er simpelt. Vi skal se hvad Munnar gør bedst. Te! Efter morgenmaden tager vi direkte hen til te-museet, hvor vi læser om teens historie, ser hvordan det bliver produceret og smager på de forskellige slags. Bedst af det hele er det dog, da vi shopper amok i den lækreste lille te butik. Jeg kender flere derhjemme, der ville have elsket dette sted.Efter at have set, hvordan man producerer te, er det tid til at se nærmere på de mange smukke plantager.Synet af de evige teplatager tager pusten fra mig. Jeg trækker vejret tungt og ubesværet mens jeg går rundt mellem teen og forsøger at nyde den sidste tid i den tynde luft. Minderne om den friske danske brise er sørgeligt svære at fremkalde fra dybet af min hukommelse, så her står jeg og forsøger at forsikre mig selv om, at jeg aldrig vil glemme denne smukke udsigt over dale af te og den friske vind, som omgiver mig.Snart sidder jeg i bussen og kigger ud over de rullende landskab til den rolige musik fra min ipod. Selvom jeg sidder her i dejligt selvskab flyver tankerne pludselig tilbage til jer derhjemme. Jeg genkender hjemveen, før den rammer mig. Det er ingen ubehagelig fornemmelse. Den varer kun nogle enkelte sekunder, men det er nok til at trække mundvigene sagte ned af og starte den velkendte prikken i næse. Det kan udløses af de mindste ting, og det er umuligt for mig at forudsige. Denne gang er det musik. Mens jeg sidder her i bussen og ser ud over det smukke grønne, lyder tonerne af en velkendt sang fra min ipod. Jeg husker med et smil, hvordan far og jeg sang Mette velkommen til familien en lykkelig dag med kirkeklokker, salmer og smil. Efter at have ...

(0 from 0 votes)
 
Te og hjemvehttp://www.mytripblog.org/pg/blog/pernilleuhrenholt/read/271810/te-og-hjemve
Te og hjemve
 

En elefant kom marcherende   (published in India)

March 8, 2013 by   Comments(0)

16. februar, lørdagKlokken 7.30 ringer vores vækkeur. Hurtigt tager vi begge et bad, før vi drager ud for at finde en restaurant i nærheden for at spise morgenmad. Klokken 9 mødes vi alle foran hotellet. Mens Victor og Vignesh forklarer dagens program holder 4 jeeps ind foran os. Med 9 personer i hver (jep, vi er mange frivillige denne weekend!) drager vi afsted mod første stop. Elefantridning! Dyrene er kæmpe store, og jeg kan næsten ikke holde ud af stå i kø og vente, da vi ankommer. Jeg vil derop! Heldigvis er Beth og jeg de første til at få en tur. På ryggen af det enorme dyr rider vi rundt i skoven og tager billeder som kun gale turister kan gøre det. Det er yderst ubehageligt at sidde på en elefant, men vi nyder alligevel turen i fulde drag. Da turen er slut fodrer vi elefanten med Ananas og kokos. Stadig siddende på elefantens ryg, rækker jeg frugten frem foran mig, hvorefter et lille fløjt får det store dyr til at række sin snabel bagud over hovedet og holde om frugten. Med begge ben på jorden igen ser vi alle de andre få deres tur på de langnæsede kæmper. Resten af dagen går på mere sightseeing. Vi besøger dale, udkigs punker, dæmninger og markeder. Jeg køber to små træskrin til min voksende samling af smykker..Om aftenen giver Projects Abroad stor middag, og vi sidder alle længe og snakker på restauranten. Alle de nye frivillige er super søde, og jeg er glad for, at jeg stadig vil have rare mennesker omkring mig, når Beth rejser hjem.Senere besøger Beth og jeg Christoph og Daniels værelse, hvor vi spiller forskellige ...

(0 from 0 votes)
 
En elefant kom marcherendehttp://www.mytripblog.org/pg/blog/pernilleuhrenholt/read/271809/en-elefant-kom-marcherende
En elefant kom marcherende
 

Country Blogs

See what is going on with Projects Abroad!
   Global News
   Blog Round Up
   Argentina
   Bolivia
   Botswana
   Cambodia
   China
   Costa Rica
   Ecuador
   Ethiopia
   Fiji
   Ghana
   India
   Jamaica
   Kenya
   Mexico
   Moldova
   Mongolia
   Morocco
   Nepal
   Peru
   Philippines
   Romania
   Samoa
   Senegal
   South Africa
   Sri Lanka
   Tanzania
   Thailand
   Togo
   Vietnam
Advanced search


Instagram