There is not a lot I can say in this blog post but CONGRATULATIONS to Camille Ayral for a great job done at Guadalajara en Bici!

 Here I share the link to her interview! 

http://gdlenbici.org/2013/06/viajeros-en-bici-por-casa-ciclista-alvaro-neil-biciclown/

For et par uger siden var vi i Ho, en hyggelig by med smuk og bjerget natur omkring, her havde vi en afslappet weekend paa et hotel med pool :) og saa var nogle af os paa marked, vi kunne maerke at det snart ville regne, det var vildt at se hvordan alle pludselig bare samarbejdede for, at faa alle vare i toerhed, og vi endte med at blive fanget af regnvejret paa dette marked, i ly i nogle boder med bliktag stod vi og ventede paa at regnen skulle stoppe,. Men det var interesant, at se hvordan alle ghanesere bare tog det med et smil og satte sig til at vente, herhjemme ville de fleste brokke sig, men her tager de det bare som det kommer,, saa det var helt hyggeligt, at vi alle var i "samme baad" :)

Omkring koforidua den by jeg bor i, er der en del bjerge. Og en morgen stod vi op omkring kl.4.30 da Helens vaerstsbror ville vise os vej til toppen, saa vi stod saa tildligt op, for at naa det inden det blev for varmt, at gaa til tops :) det var en lidt haard vej op, men det var det hele vaerd, udsigten var vildt smuk og men kunne se ud over hele byen, som var meget stoerre end jeg havde forestillet mig, og saa var der stille deroppe, utrolig stille, det var skoent!!

Naesten altid naar folk her spiser, siger de at du er inviteret, i starten taenkte jeg at det var vildt maerkeligt at sige, men de mener rent faktisk at, du er inviteret til at spise af deres mad og de forventer at du spiser til du er maet! sidste uge kom et par af jordmodrende, som jeg havde moedt ugen foer, de kom og hentede mig paa en anden afdeling da de ville invitere mig til at spise middagsmad med dem, det var rigtig soedt. Og det foregaar saadan at de gaar ud til en af alle de madboder paa gaden og koeber den varme mad, som de faar med i en plasticpose, og saa sad vi alle 3 i i omklaadningsrummet ...

Tiden går så stærkt hernede. Nu er der kun en uges tid tilbage, så lander jeg i Danmark igen. Heldigvis oplever jeg en masse spændende hernede, som jeg kan tage med hjem i bagagen. Siden sidst har jeg lavet følgende:

• Tirsdag blev tilbragt på hospitalet, hvor jeg foretog mig meget af det samme, som jeg plejer. Jeg blev dog ret uventet bidt af en kat, som ikke var så glad for at få sprøjter. Samtidig tog vi tests på en kat, som lignede vores gamle kat Bianca på en prik, så der blev jeg lige lidt vemodig!

• To andre frivillige er flyttet ind hos os. Den første flyttede ind mandag. Hun kommer fra Gabon, og taler kun fransk. Så Elodie og hende taler fransk sammen hele tiden, og hun bruger Elodie som tolk, hvis jeg skal kommunikere med hende. Der er også netop flyttet en tysk pige ind, som har været her længe, men blot har skiftet host familie og projekt.

• Fundet ud af, at fransk er mit absolutte hadesprog, stærkt efterfulgt af hollandsk! Og takket være mine franske roommates, er jeg tvangsindlagt til at lytte på fransk hver dag. Og da der også er mange hollandske frivillige hernede, slipper jeg heller ikke for deres trælse sprog.

• Hørt en meget velkendt sang fra en bil, der passerede på gåturen hjem fra arbejde. Det går op for mig, at det er Medina med Gutter. Så danske Medina er åbenbart også et hit her. Ligesom svenske Miike Snow og Lykke-Li er det. Derudover er det musik, de hører her mest amerikansk pop-musik og skøre afrikanske rytmer. En noget blandet cocktail.

• Fået ordre om at købe mælk til en ...

Join our facebook group http://www.facebook.com/groups/projectsabroad.senegal/ , see what we're up to here in Senegal!

19-year-old Nanna Teglbjærg from Tølløse in Denmark decided to volunteer with Projects Abroad during her Gap Year. After working as a care-giver for the disabled after finishing high school and knowing that she wanted to study midwifery at university, she chose to enroll in the medical program where she would gain some experience and also do something worthwhile at the same time.

Placed at Nakuru Nursing Home’s maternity department, Nanna had her hands full throughout her 4 month volunteering adventure in Kenya. The facility receives a lot of patients each day and given that the hospital staff cannot handle the huge number of patients the presence of volunteers is a huge help.  “Patients can wait almost the whole day before being attended to, volunteers go a very long way in making sure these patients are served and directed to the right department.”

Besides making beds, washing and weighing the newborns, giving prescribed medicine, writing reports and going around the wards in the effort of ensuring that the patients are okay, Nanna even had the opportunity to help women deliver their babies. “It was a bit difficult for the first few days but after attending several deliveries I got used to it, the mothers are also very strong given that they do not take painkillers and they get through the whole child delivery process with the absence of their partners.”

Her work routine is the same as that of the nurses, a rare advantage that she has achieved by gaining their trust through hard work and paying attention. Working in another cultural setting has also been an advantage to her; “Unlike at home the facilities here are very different especially the infrastructure and the work routine. With the good facilities ...